Landsskatteretten: Ingen grundlag for yderligere registreringsafgift ved salg af biler og ekstraudstyr

Sagen omhandlede SKATs krav om yderligere registreringsafgift på 304.509 kr. for perioden 1. september 2011 til 30. september 2012, samt en tilsvarende nedsættelse af momstilsvaret med 60.899 kr. SKATs afgørelse var begrundet i en påstået overflytning af avance fra salg af nye, registreringsafgiftspligtige biler til salg af afgiftsfrit ekstraudstyr.

SKATs argumentation

SKAT anførte, at selskabet solgte nye biler med negativ eller nul avance, mens ekstraudstyret blev solgt til priser, der væsentligt oversteg selskabets normale salgspriser for det pågældende udstyr. Dette indikerede ifølge SKAT en avanceoverførsel for at minimere registreringsafgiften. SKAT baserede sin vurdering af ekstraudstyrets markedspris på selskabets interne værkstedsfakturaer, suppleret med prislister fundet på internettet, og tillagde et skønnet tillæg på 10% for Chevrolet-biler. SKAT afviste selskabets argumenter om markedsvilkår og konkurrence, idet de mente, at der var et interessesammenfald mellem køber og sælger på bekostning af statskassen. SKAT fastholdt, at de havde løftet bevisbyrden for avanceoverførslen.

Selskabets argumentation

Selskabet nedlagde påstand om, at der ikke var grundlag for efteropkrævningen. De argumenterede, at det danske detailmarked for biler var præget af ekstrem konkurrence, forbrugernes prisbevidsthed, pres fra bilimportører og registreringsafgiftslovens udformning, hvilket tvang dem til at sælge nye biler med lav eller ingen avance. Indtjeningen måtte derfor opnås på salg af ekstraudstyr, hvis priser ikke var lige så gennemsigtige. Selskabet fremhævede, at priserne på ekstraudstyr var resultatet af individuelle forhandlinger. De henviste til, at det påhvilede SKAT at dokumentere eller sandsynliggøre en avanceoverførsel, jf. TfS 2005.128 V og SKM2014.718 LSR, og mente, at SKAT ikke havde løftet denne bevisbyrde. Selskabet kritiserede SKATs metode til at fastsætte markedspriser for ekstraudstyr som fejlagtig, da den baserede sig på priser fra andre modeller, perioder eller ikke-sammenlignelige udbydere. De anførte desuden, at SKATs fortolkning ville hindre fri konkurrence og var i strid med lovens intentioner om markedsbaseret prisdannelse. Selskabet mente, at en hjemvisning af sagen til SKAT ville være uberettiget, da SKAT allerede havde haft alle relevante oplysninger.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten henviste til Registreringsafgiftsloven § 8, stk. 1 og dens forarbejder, som fastslår, at bevisbyrden for avanceoverførsel påhviler SKAT. En tilsidesættelse af transaktioner kan ske, hvis det konstateres, at et nyt køretøj er solgt med negativ eller nul avance i forhold til forhandlerens indkøbspris, og denne prisnedsættelse er betinget af en samlet handel, hvor afgiftsfrie elementer indgår til en pris væsentligt over markedsprisen, uden en forretningsmæssig begrundelse.

Landsskatteretten fandt, at SKAT ikke havde fremlagt dokumentation for, at der eksplicit var aftalt en avanceoverførsel mellem selskabet og kunderne, eller at kunderne var bevidste om en sådan målsætning.

Vurdering af markedspris for ekstraudstyr

Retten vurderede, at SKATs fastsættelse af markedsprisen for ekstraudstyr – baseret på forhandlerens interne fakturerede priser, priser fra eksterne leverandører eller importørens vejledende udsalgspriser – ikke kunne danne grundlag for en korrekt fastsættelse. Dette skyldtes, at der ikke var foretaget en tilstrækkelig sammenligning med øvrige priser på markedet, og at markedspriserne ikke var fastsat ud fra et skøn, der tog hensyn til den nødvendige forsigtighed.

Konklusion

Landsskatteretten konkluderede, at SKAT på det foreliggende grundlag ikke havde løftet bevisbyrden for, at den fakturerede pris for ekstraudstyr lå væsentligt over markedsprisen. Det var således ikke konstateret, at der var overflyttet avance fra et afgiftsbelagt køretøj til udstyr, der ikke indgår i det afgiftspligtige grundlag. Udstyr, der fremgik af slutfakturaen, blev anset for dokumenteret som solgt og leveret.

Landsskatteretten gav på denne baggrund selskabet medhold og nedsatte den yderligere opkrævede registreringsafgift til 0 kr.