Stadfæstelse af efteropkrævning af tinglysningsafgift - Ejendomsværdi ved beregning af tinglysningsafgift

Sagen omhandler SKATs efteropkrævning af tinglysningsafgift i forbindelse med ejerskifte af en ejendom, hvor overdragelsessummen på 150.000 kr. var væsentligt lavere end ejendommens offentlige ejendomsværdi. SKAT fandt, at overdragelsessummen ikke kunne anvendes som afgiftsgrundlag, jf. Tinglysningsafgiftsloven § 4, stk. 3, og beregnede afgiften ud fra en ejendomsværdi på 1.250.000 kr., hvilket resulterede i en efteropkrævning på 6.600 kr.

Ejendommen, der bestod af flere matrikelnumre, blev overdraget fra Undervisningsministeriet til klageren den 12. marts 2014 for 150.000 kr. Ved tinglysningen blev der betalt 2.560 kr. i afgift. Tinglysningsretten anmodede SKAT om afgiftskontrol, da ejendommen ikke var særskilt vurderet på anmeldelsestidspunktet, og der var sket en arealoverførsel af et matrikelnummer til ejendommen den 20. januar 2014.

SKATs begrundelse for efteropkrævningen var, at den seneste offentlige ejendomsværdi pr. 1. oktober 2012 på 1.000.000 kr. ikke kunne anvendes grundet arealoverførslen. SKAT henviste til en udtalt værdi fra SKAT Kundeservice, Ejendom, på 1.250.000 kr., som var den offentlige vurdering pr. 1. oktober 2014. Denne værdi blev anset for retvisende ud fra ha-priser i området, bonitet og anvendelse.

Klagerens repræsentant nedlagde påstand om, at tinglysningsafgiften skulle nedsættes til 2.560 kr. Argumentationen var, at den aftalte handelspris på 150.000 kr. mellem uafhængige parter (herunder et statsligt ejendomsselskab med pligt til at sælge mest indbringende) burde være afgiftsgrundlaget. Det blev anført, at SKAT ikke havde påvist konkrete forhold, der sandsynliggjorde, at parterne havde en interesse i at handle til under handelsværdien. Klageren påpegede også, at ejendomsvurderingen burde være konkret, jf. Vurderingsloven § 6, stk. 1, og ikke baseret på statiske og udokumenterede handelsværdier for andre ejendomme. Det blev yderligere oplyst, at klageren ikke havde klaget over ejendomsvurderingen, da der ikke betales ejendomsværdiskat af landbrugsjord, og en klage derfor ville være unødig proces.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om efteropkrævning af tinglysningsafgift. Retten henviste til, at afgiften for ejerskifte af fast ejendom som udgangspunkt udgør 1.660 kr. og 0,6 pct. af afgiftsgrundlaget, jf. Tinglysningsloven § 4, stk. 1. For ejendomme, der ikke er ejerboliger, beregnes afgiften af ejerskiftesummen, dog mindst af den senest offentliggjorte ejendomsværdi, jf. Tinglysningsafgiftsloven § 4, stk. 2.

Landsskatteretten bemærkede, at:

• Ejerskiftesummen på 150.000 kr. var lavere end den seneste offentlige ejendomsvurdering på 1.000.000 kr.
• Ejendommen havde undergået matrikulære ændringer (arealoverførsel af matrikelnummer [...3]), hvilket betød, at den seneste offentlige vurdering ikke kunne anvendes direkte.
• I sådanne tilfælde skal ejendommens værdi angives efter bedste skøn, og afgiften skal mindst beregnes på grundlag af den angivne værdi, jf. Tinglysningsafgiftsloven § 4, stk. 2, 3. pkt.
• Tinglysningsretten var i tvivl om rigtigheden af den skønnede værdi og oversendte sagen til SKAT, jf. Tinglysningsafgiftsloven § 4, stk. 3, 1. pkt.
• SKAT er berettiget til at foranledige ejendommen vurderet efter vurderingsloven, jf. Tinglysningsafgiftsloven § 4, stk. 3, 2. pkt.

Retten fandt, at den offentlige vurdering pr. 1. oktober 2014 på 1.250.000 kr. var foretaget efter de matrikulære ændringer og havde en tidsmæssig nær sammenhæng med overdragelsestidspunktet. Da klageren ikke havde klaget over denne vurdering, var det ikke nødvendigt at foretage en ny vurdering. SKAT var derfor berettiget til at beregne tinglysningsafgiften på grundlag af vurderingen pr. 1. oktober 2014. Der var ikke gjort indsigelse mod SKATs opgørelse af afgiften i øvrigt.