Beregning med graddage var ikke tilstrækkelig dokumentation

Skatterådet afviste, at et kraftvarmeværk kunne anvende "graddage" til at beregne sit varmekrav på dagsbasis for perioden 1. oktober 2004 til 30. september 2005. Formålet var at dokumentere, at værket opfyldte kravet om "kraftvarmekapacitet" for at kunne benytte den såkaldte elpatronordning. Værket havde kun målte data for varmeproduktion på månedsbasis og ønskede at fordele disse data på døgnbasis ved hjælp af graddagetal, som er et teoretisk mål for varmebehov baseret på udetemperatur.

Faktiske forhold

Et kraftvarmeværk ønskede at dokumentere, at det pr. 1. oktober 2005 opfyldte betingelsen om at have kraftvarmekapacitet. En central betingelse er, at kraftvarmeenheden kan dække 100 % af varmeleverancen i mindst 75 % af året. Dette betyder, at den faktiske varmeleverance højst må overstige kraftvarmeenhedens maksimale kapacitet i 91 døgn om året. Da værket manglede daglige målinger for den relevante periode, foreslog det en beregningsmetode, hvor månedlige produktionsdata blev fordelt på daglig basis ved hjælp af graddage. Med denne metode nåede værket frem til, at kapaciteten kun var overskredet i 84 dage.

Spørgers argumentation

Spørger argumenterede for, at der burde være metodefrihed til at dokumentere kraftvarmekapaciteten, da loven ikke foreskriver en specifik metode. Der blev henvist til praksis fra Landsskatteretten, herunder SKM2018.538.LSR, som anerkendte en vis metodefrihed ved opgørelse af selve afgiftslempelsen. Spørger mente, at denne metodefrihed også burde gælde for dokumentation af den grundlæggende betingelse om kraftvarmekapacitet. Da praksis (SKM2017.116.LSR) kræver opgørelse for kortere tidsintervaller som f.eks. døgnbasis, anså spørger sin beregningsmodel for at være en valid måde at opfylde dette krav på.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltrådte Skattestyrelsens indstilling om, at metoden ikke kunne godkendes. Begrundelsen var, at Gasafgiftsloven § 8, stk. 5 kræver, at kraftvarmekapaciteten kan dokumenteres, og en ren sandsynliggørelse er ikke tilstrækkelig, hvilket er fastslået i SKM2023.453.LSR. En beregning baseret på graddage blev anset for at være en teoretisk fordeling og ikke en egentlig dokumentation for den faktiske, daglige varmeleverance.

Skattestyrelsen påpegede, at graddage er et upræcist mål, da det kun tager højde for udetemperatur og ignorerer andre faktorer, der påvirker varmebehovet, såsom:

• Vindforhold (chill-faktor)
• Solindstråling
• Geografiske forskelle
• Forbrug af varmt vand, der ikke er afhængigt af udetemperaturen

Da metoden ikke med den fornødne sikkerhed kunne dokumentere den faktiske varmeleverance på dagsbasis, blev den afvist. Den praksis, spørger henviste til, vedrørte opgørelsen af selve godtgørelsesbeløbet og ikke det grundlæggende krav om dokumentation for kraftvarmekapacitet.