Afslag på ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelser for 2003-2009 stadfæstes

Sagen omhandler en klagers anmodning om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2003-2009. Baggrunden var, at klagerens ægtefælle i indkomstårene 2000-2002 modtog en midlertidig invalidepension fra Tyskland. Dette påvirkede størrelsen af ægtefællens uudnyttede personfradrag, jf. Personskatteloven § 10, stk. 3, hvilket igen påvirkede klagerens mulighed for at udnytte fradraget i sin indkomstskat for de omhandlede år.

SKAT udsendte den 23. december 2013 styresignal SKM 2013.920.SKAT, som ændrede praksis for beregning af lempelse af visse udenlandske indkomster. Ifølge den nye praksis skal lempelse i den danske skat for udenlandsk indkomst ske, før personfradraget er fratrukket. Styresignalet angav, at genoptagelse kunne ske fra og med indkomståret 2010, jf. Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 7, og at skatteansættelserne for den omfattede personkreds automatisk ville blive genoptaget.

Klageren anmodede den 6. november 2014 om ekstraordinær genoptagelse for indkomstårene 2003-2009. SKAT afslog anmodningen med henvisning til, at genoptagelse som følge af SKM 2013.920.SKAT kun kunne ske fra og med indkomståret 2010.

Klageren påstod, at der var hjemmel til ekstraordinær genoptagelse i medfør af Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 8, idet det senest i 2004 måtte eller burde have stået klart for skattemyndighederne, at den hidtidige praksis var i strid med grundlæggende EU-retlige regler. Klageren henviste til EU-domme afsagt i sagerne C-385/00, C-234/01 og C-169/03, som blev afsagt i perioden 2002-2004. Klageren argumenterede for, at skattemyndighederne havde handlet ansvarspådragende ved ikke at ændre praksis tidligere, på trods af den foreliggende domspraksis.

SKAT fastholdt, at der ikke var handlet ansvarspådragende, og at genoptagelse alene kunne ske efter Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 7, som begrænser genoptagelsesperioden til 3 år forud for praksisændringen. SKAT henviste desuden til Landsskatterettens afgørelse SKM2016.452.LSR og Østre Landsrets dom af 16. marts 2018, som støttede SKATs fortolkning af genoptagelsesreglerne.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om afslag på ekstraordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2003-2009. Retten fandt, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse ikke var opfyldt.

Begrundelse for afgørelsen

• Ordinær genoptagelse: I henhold til Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 2 skulle en anmodning om ændring af ansættelsen for indkomståret 2009 senest være fremsendt den 1. maj 2013. Klagerens anmodning blev indsendt den 6. november 2014, hvilket var efter fristens udløb.

• Ekstraordinær genoptagelse efter praksisændring (Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 7): Denne bestemmelse giver mulighed for genoptagelse, hvis hidtidig praksis er underkendt. Styresignalet SKM 2013.920.SKAT, der ændrede praksis for lempelse af udenlandsk indkomst før personfradraget, blev udsendt den 23. december 2013. Ifølge bestemmelsen kan genoptagelse kun ske fra og med det indkomstår, der er påbegyndt, men endnu ikke udløbet 3 år forud for underkendelsen af praksis. Dette betyder, at genoptagelse som følge af SKM 2013.920.SKAT kun kan ske for indkomstår fra og med 2010. Landsskatteretten henviste til sin egen afgørelse af 9. september 2016 (SKM2016.452.LSR), som blev stadfæstet af Østre Landsret ved dom af 16. marts 2018.

• Ekstraordinær genoptagelse ved særlige omstændigheder (Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 8): Denne bestemmelse finder anvendelse, hvis der foreligger særlige omstændigheder, herunder fejl begået af skattemyndighederne, der har medført en materielt urigtig ansættelse, og det anses for urimeligt at opretholde ansættelsen. Bestemmelsen giver dog ikke grundlag for genoptagelse, hvis myndighederne har fortolket lovgivningen forkert, medmindre de har handlet ansvarspådragende.

  Landsskatteretten vurderede, at klagerens skatteansættelser for 2003-2009 var udarbejdet i overensstemmelse med den på ansættelsestidspunktet gældende praksis. Retten fandt ikke, at skattemyndighederne havde handlet ansvarspådragende ved ikke at foretage praksisændringen på et tidligere tidspunkt, selvom der forelå EU-domme. Praksisændringen skete på baggrund af en henvendelse fra EU-Kommissionen. Retten henviste igen til Østre Landsrets dom af 16. marts 2018, som støttede denne opfattelse. Der var derfor ikke grundlag for genoptagelse efter denne bestemmelse.