Landsskatteretten: Fradrag for underskud af landbrugsvirksomhed og anvendelse af kapitalafkast- og virksomhedsordning

Sagen omhandler en klagers ret til fradrag for underskud af virksomhed og anvendelse af kapitalafkastordningen for indkomståret 2011 samt virksomhedsordningen for indkomstårene 2012 og 2013. Klageren har siden 1977 drevet en landbrugsejendom, siden 1997 på deltid med planteavl og kødkvægsbesætning (ca. 20 dyr) på ca. 6 ha ejet jord og 5 ha forpagtet jord. SKAT havde ikke godkendt fradragene og anvendelsen af ordningerne, idet de anså virksomheden for ikke-erhvervsmæssig på grund af manglende rentabilitet og udsigt til overskud.

Klageren havde selvangivet underskud i en årrække (2004-2013) og havde valgt beskatning efter kapitalafkastordningen i 2011 og virksomhedsordningen i 2012 og 2013. SKAT argumenterede for, at virksomheden var hobbybetonet, og at budgetterne for fremtiden var urealistiske, da de budgetterede omkostninger var væsentligt lavere end tidligere års realiserede omkostninger. SKAT fastholdt, at en årrække med underskud sandsynliggjorde, at der ikke var udsigt til overskud, og at selvom driften var teknisk-landbrugsfagligt forsvarlig, betød det ikke, at den var erhvervsmæssig.

Syns- og skønserklæring

Der blev afholdt syns- og skønsforretning, hvor en skønsmand vurderede driften. Skønsmanden beskrev ejendommen, dens bygninger og maskinpark som velholdte og egnede til den valgte driftsform. Besætningen og jordtilliggendet var i harmoni, og reproduktionen var god. Klagerens arbejdsindsats blev opgjort til ca. 455 timer årligt.

Skønsmanden vurderede, at driften i 2011-2013 ikke var teknisk-landbrugsfagligt forsvarlig ud fra et rentabilitetsperspektiv, da dækningsbidraget ikke var tilstrækkeligt til at dække de faste omkostninger. Dog blev det fremhævet, at landbrugsvirksomhed bør vurderes over en længere periode (fem år) på grund af variationer i priser og naturgivne forhold. Skønsmanden bekræftede, at klageren havde de fornødne faglige forudsætninger til at drive ammekoproduktionen rationelt og driftsøkonomisk forsvarligt.

De årlige driftsøkonomiske afskrivninger blev beregnet til 11.111 kr. (8.333 kr. for bygninger og 2.778 kr. for driftsmidler). Skønsmanden vurderede, at virksomheden, som den var tilrettelagt, ville kunne give overskud før renter, men efter driftsmæssige afskrivninger, inden for et par år. Dette blev understøttet af et positivt resultat i 2014. Skønsmanden præciserede i supplerende spørgsmål, at hvis der havde været overskud i 2011-2013, ville driften have været anset for teknisk-landbrugsfagligt forsvarlig, og bekræftede, at driften i 2014 var teknisk-landbrugsfagligt forsvarlig, da der var overskud.

Klagerens argumentation

Klageren fastholdt, at virksomheden var erhvervsmæssig. Argumenterne inkluderede:

• Intensitet og omfang: Virksomheden var tilrettelagt optimalt i forhold til areal og besætning, med en årlig arbejdsindsats på ca. 455 timer og en omsætning på ca. 120.000 kr. Produktionen af kalve og kornsalg var optimal.
• Ekstraordinære omstændigheder: Sygdom i 2011-2012 øgede maskinstationsudgifter og påvirkede slagtevægte negativt. Stormskade i 2013 øgede vedligeholdelsesudgifter. Disse forhold påvirkede resultaterne negativt i de påklagede år.
• Rentabilitet og udsigt til overskud: Klageren henviste til, at 2014 viste et positivt resultat på 6.700 kr. efter driftsmæssige afskrivninger. Budgetter for 2015-2019 viste også positive resultater. Klageren argumenterede for, at der ikke var krav om, at tidligere underskud skulle indhentes, men at der skulle være udsigt til overskud (omkring 0 kr. eller derover).
• Justering af regnskabsudgifter: Klageren fremlagde en justeret opgørelse for 2017, hvor ekstraordinære tab (salg af avlstyr) og regnskabsudgifter, der ikke vedrørte driften, blev korrigeret. Dette resulterede i et positivt driftsresultat på 5.450 kr. for 2017, og justeringer for 2015 og 2016 viste resultater tæt på 0 kr.

Klageren henviste til Højesterets dom af 15. april 1994 (TfS 1994, 364) og Landsskatterettens afgørelse LSR 13-6625194, der understøtter, at en virksomhed kan være erhvervsmæssig, selv med underskud i en periode, hvis der er udsigt til et rimeligt driftsresultat.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at klagerens landbrugsvirksomhed var erhvervsmæssigt drevet i de påklagede indkomstår 2011-2013. Afgørelsen blev truffet med henvisning til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a og den særlige ligningspraksis for deltidslandbrug, som fastslået af Højesteret i TfS 1994, 364.

Retten lagde vægt på følgende punkter:

• Syns- og skønsmandens vurdering: Skønsmanden havde vurderet, at ejendommen inden for et par år kunne give et lille overskud efter driftsmæssige afskrivninger. Dette blev underbygget af, at ejendommen allerede i 2014 udviste et overskud på 6.700 kr. efter driftsøkonomiske afskrivninger på 11.111 kr.
• Teknisk-landbrugsfaglig forsvarlighed: Skønsmanden havde vurderet, at ejendommen blev drevet teknisk-landbrugsfagligt forsvarligt i 2014. Landsskatteretten lagde til grund, at driften var tilrettelagt på samme måde i de påklagede år 2011-2013, hvilket kom klageren til gode.
• Fremtidige udsigter: Der blev lagt vægt på oplysninger fra retsmødet om, at klagerens produktion i 2018 var forøget med 25 % siden 2016 og 2017, og at stigende priser på planteavl forventedes at give overskud i 2018.

Som følge af, at landbruget blev anset for erhvervsmæssigt drevet, godkendte Landsskatteretten fradrag for underskud af klagerens virksomhed i de påklagede år. Ligeledes blev anvendelsen af kapitalafkastordningen for indkomståret 2011 og virksomhedsordningen for indkomstårene 2012 og 2013 godkendt, jf. Virksomhedsskatteloven § 1 og Virksomhedsskatteloven § 22a.

Landsskatteretten ændrede SKATs afgørelse og gav klageren fuldt medhold i de påklagede forhold.