Erstatning for frihedsberøvelse efter frifindelse for drabsforsøg trods dom for narkotikakriminalitet

Sagen omhandler et krav om erstatning for uberettiget frihedsberøvelse i forbindelse med en sag, hvor Erstatningssøgende var varetægtsfængslet i alt 800 dage. Fængslingen var oprindeligt baseret på mistanke om både narkotikakriminalitet (Straffeloven § 191) og drabsforsøg (Straffeloven § 237, jf. § 21).

Erstatningssøgende blev ved byretten dømt til fængsel i 2 år og 6 måneder for narkotikakriminalitet, men blev senere frifundet i Landsretten for drabsforsøget. Selvom frihedsberøvelsen blev afkortet i den idømte fængselsstraf, anførte advokaten, at der forelå særlige omstændigheder, der berettigede til erstatning ud over strafafkortningen, særligt for den periode, hvor drabsforsøg indgik som fængslingsgrundlag, jf. principperne fra Højesterets praksis (U.2002.1175H).

Statsadvokaten i København imødekom delvist kravet og tilkendte 41.225 kr. Statsadvokaten fandt, at der kun skulle ydes erstatning for den periode (167 dage), hvor varetægtsfængslingen alene var begrundet i drabsforsøget. Dette blev skønsmæssigt fastsat til 50% af den takstmæssige erstatning for de 97 dage, der ikke allerede var kompenseret. De resterende 70 dage blev nægtet erstatning, da de var kompenseret med et 50% tillæg i strafafkortningen i medfør af Straffuldbyrdelsesloven § 18, stk. 2, hvilket ifølge Straffuldbyrdelsesloven § 18, stk. 4 udelukker erstatning efter Retsplejeloven kapitel 93 a.

• Statsadvokaten afviste erstatning for den periode, hvor fængslingsgrundlaget inkluderede forhold, der førte til domfældelse (Straffeloven § 191).
• Rigsadvokaten tiltrådte Statsadvokatens afgørelse og afviste yderligere erstatning.

Erstatningssøgende fastholdt kravet for retten og nedsatte påstanden under hovedforhandlingen til en yderligere betaling af 266.475 kr.

Retten i Næstved fandt, at der ikke forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde erstatning for den del af varetægtsfængslingen, hvor fængslingsgrundlaget også omfattede den narkotikakriminalitet, som Erstatningssøgende blev dømt for. Denne del af frihedsberøvelsen blev anset for kompenseret af strafafkortningen.

Forhøjelse af erstatning for frihedsberøvelse relateret til drabsforsøg

Retten var enig med Statsadvokaten i, at der bør ydes erstatning for den periode (167 dage), hvor varetægtsfængslingen udelukkende var begrundet i forsøget på manddrab, selvom frihedsberøvelsen blev modregnet i den idømte straf. Dette skyldes de særlige omstændigheder og det høje erstatningstillæg, der gives i sager om drabsforsøg, jf. .