Beskatning af fri bil, rejsegodtgørelse og lønmodtagerudgifter - Landsskatterettens afgørelse

Sagen omhandler en skatteyders indkomstændringer vedrørende beskatning af fri bil, skattefrie rejse- og befordringsgodtgørelser samt fradrag for øvrige lønmodtagerudgifter. Klageren var hovedanpartshaver i selskabet [virksomhed1] ApS, som ejede en Land Rover Freelander og en BMW X3. Begge biler var indregistreret med papegøjeplader, og der var betalt privat benyttelsesafgift for Land Roveren. Klageren argumenterede, at Land Roveren udelukkende var til erhvervsmæssig brug, og at betalingen af privat benyttelsesafgift var en fejl. For BMW X3 hævdede klageren privat ejerskab og betaling, på trods af at bilen var indregistreret i selskabets navn, hvilket blev anført som en fejlregistrering.

SKAT havde beskattet klageren af værdien af fri bil for begge køretøjer, idet de mente, at bilerne havde været til rådighed for privat brug, og at der ikke var fremlagt tilstrækkelig dokumentation i form af kørselsregnskaber. SKAT havde desuden anset modtagne skattefrie rejse- og befordringsgodtgørelser fra klagerens arbejdsgiver, [virksomhed2], som skattepligtig indkomst. Dette skyldtes manglende dokumentation og kontrol fra arbejdsgiverens side, samt at klageren i dele af perioden havde haft en firmabil til rådighed. Endelig havde SKAT nægtet fradrag for øvrige lønmodtagerudgifter, primært restaurantbesøg, med henvisning til manglende dokumentation og utilstrækkelig erhvervsmæssig begrundelse. Klageren fastholdt, at udgifterne var erhvervsmæssigt begrundede og nødvendige for at opretholde sin høje løn gennem kundeaftaler.

Landsskatterettens afgørelse

Værdi af fri bil

Landsskatteretten fastslog, at når et selskab stiller en bil til rådighed for en hovedaktionær til privat brug, skal denne beskattes af værdien heraf i henhold til Ligningsloven § 16, stk. 1 og Ligningsloven § 16A, stk. 5. Værdien ansættes efter Ligningsloven § 16, stk. 4. Bevisbyrden for, at en firmabil ikke har været stillet til rådighed for privat anvendelse, påhviler som hovedregel hovedaktionæren, når bilen har været parkeret ved dennes bopæl, jf. SKM2014.504.HR. Bevisbyrden kan løftes ved et behørigt kørselsregnskab eller konkrete oplysninger, der godtgør, at bilen ikke har været til rådighed.

• Land Rover Freelander: Det var ubestridt, at bilen var parkeret ved klagerens bopæl og var egnet til privat brug, med betalt privat benyttelsesafgift. Der var ikke ført kørselsregnskab, og ingen skriftlig aftale om fraskrivelse af privat brug forelå. Klagerens rådighed over andre private biler ændrede ikke på rådigheden over firmabilen. Landsskatteretten lagde selskabets anskaffelsespris på 165.000 kr. til grund, hvilket resulterede i en forhøjelse af den årlige værdi af fri bil med 1.250 kr. for 2009-2011 og 312 kr. for 2012.
• BMW X3: Bilen var parkeret ved klagerens bopæl og indregistreret i selskabets CVR-nummer. Klageren påberåbte sig en fejlregistrering og fremlagde dokumentation for privat betaling af købesummen (150.000 kr. via check af 157.500 kr. totalpris) og løbende driftsudgifter. Landsskatteretten fandt det sandsynliggjort, at klageren reelt var ejer af bilen, og at registreringen i selskabets navn var en fejl. Derfor skulle klageren ikke beskattes af værdien af fri bil vedrørende BMW'en for indkomstårene 2012 og 2013. Ansættelserne blev nedsat med 39.967 kr. for 2012 og 54.935 kr. for 2013 på dette punkt.

Skattefrie rejse- og befordringsudgifter

Godtgørelser for udgifter påført af arbejdet medregnes som udgangspunkt i indkomsten, medmindre de er omfattet af Ligningsloven § 9B og ikke overstiger Skatterådets satser. Erhvervsmæssig befordring defineres i Ligningsloven § 9B, stk. 1. For at udbetale skattefri godtgørelse skal arbejdsgiveren føre kontrol, og der skal foreligge bogføringsbilag med specifikke oplysninger, jf. § 2 i bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000.

De fremsendte bilag manglede oplysninger om modtagerens adresse og CPR-nummer, kørslens erhvervsmæssige formål, kørslens mål og eventuelle delmål samt beregning af godtgørelsen. Det fremgik heller ikke, hvilken bil klageren havde benyttet, hvilket forhindrede arbejdsgiveren i at føre fornøden kontrol. Desuden kan der ikke udbetales skattefri kørselsgodtgørelse til lønmodtagere, der har fået stillet en firmabil til rådighed, jf. ligningslovscirkulæret nr. 72 fra 1996. Landsskatteretten fandt, at arbejdsgiveren ikke havde ført den fornødne kontrol, og stadfæstede derfor SKATs afgørelse om beskatning af rejse- og befordringsgodtgørelser for indkomstårene 2011-2013.

Øvrige lønmodtagerudgifter

Fradrag for driftsomkostninger, dvs. udgifter til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, er muligt efter Statsskatteloven § 6, litra a. Lønmodtagere kan fradrage udgifter forbundet med indtægtsgivende arbejde, hvis de samlede fradragsberettigede udgifter overstiger et grundbeløb, jf. Ligningsloven § 9, stk. 1. Udgifter til repræsentation kan dog kun fradrages med 25 % af de afholdte omkostninger, jf. Ligningsloven § 9, stk. 3.

Landsskatteretten fandt, at udgifterne til restaurantbesøg ikke var tilstrækkeligt dokumenteret. De indsendte Eurocard-udskrifter opfyldte ikke SKATs krav til dokumentation, herunder oplysninger om deltagere og årsag til sammenkomsten. Det blev heller ikke godtgjort, at der var tale om driftsudgifter, da arbejdsgiveren ikke stillede krav om afholdelse af sådanne udgifter. Derfor kunne der ikke ydes fradrag for repræsentationsudgifterne.

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse vedrørende skattefrie rejse- og befordringsudgifter og øvrige lønmodtagerudgifter. For fri bil blev SKATs afgørelse forhøjet med 1.250 kr. for 2009, 2010 og 2011, mens den blev nedsat med 39.656 kr. for 2012 og 54.935 kr. for 2013.