Afvisning af erstatningskrav for sikringscelle og tåregas - kompetencespørgsmål

Denne sag omhandler en domfældt, der afsoner en forvaringsdom, og som har fremsat krav om erstatning for anbringelse i en sikringscelle og anvendelse af tåregas under afsoningen i Anstalten ved Herstedvester.

Sagens Baggrund

Den 19. august 2005 blev Domfældte anbragt i en sikringscelle i to døgn, indtil den 21. august 2005. Anbringelsen skete under anvendelse af tåregas. Baggrunden var Domfældtes truende adfærd og racistiske tilråb mod personalet, samt nægtelse af at følge anvisninger om celleflytning. Personalet vurderede, at magtanvendelse var nødvendig for at afværge truende vold og overvinde modstand, jf. Straffuldbyrdelsesloven § 66, stk. 1, nr. 1 og Straffuldbyrdelsesloven § 62, stk. 1, nr. 3.

Klageforløb og Administrative Afgørelser

Domfældtes advokat indgav klage til Direktoratet for Kriminalforsorgen den 16. november 2005 med krav om erstatning for enrumsanbringelsen og magtanvendelsen. Anstalten ved Herstedvester afviste klagen den 14. december 2005, idet de fandt magtanvendelsen berettiget. Afgørelsen blev påklaget til Direktoratet for Kriminalforsorgen, som den 20. februar 2006 stadfæstede afgørelsen og fandt, at Domfældte ikke havde krav på erstatning i medfør af Straffuldbyrdelsesloven § 106 og Straffuldbyrdelsesloven § 107.

Domfældtes advokat anmodede herefter om, at spørgsmålet om erstatning blev indbragt for retten i medfør af Retsplejeloven § 93 a. Statsadvokaten for Nordsjælland og Københavns Vestegn afslog erstatning den 20. februar 2007, idet de ikke fandt fejl eller forsømmelser fra Anstaltens side, jf. Retsplejeloven § 1018 h. Denne afgørelse blev påklaget til Rigsadvokaten, som den 16. juli 2007 nåede samme resultat.

Sagens Forløb ved Retten

Sagen blev modtaget af retten den 6. februar 2008. Sagsbehandlingen blev sat i bero på grund af Rigsadvokatens principielle overvejelser vedrørende kompetenceforhold og domstolsprøvelse i erstatningssager om kriminalforsorgens indgreb. Anklagemyndigheden anmodede den 19. marts 2012 om genoptagelse af sagen og nedlagde påstand om afvisning, som skulle behandles skriftligt. Domfældtes advokat protesterede mod afvisningen og fastholdt kravet om hovedforhandling.

Parternes Synspunkter om Afvisning

Anklagemyndighedens Argumenter

Anklagemyndigheden gjorde gældende, at sagen ikke vedrører erstatning i anledning af strafferetlig forfølgning omfattet af Retsplejeloven kapitel 93 a. De henviste til Justitsministeriets bemærkninger til Lov nr. 113 af 3. februar 2012, som ændrede straffuldbyrdelsesloven. Det blev anført, at Straffuldbyrdelsesloven § 112, nr. 9 udtømmende regulerer, hvilke erstatningskrav der har let adgang til domstolsprøvelse. Erstatningskrav for uforskyldte indgreb under straffuldbyrdelsen skal afgøres af Kriminalforsorgen, jf. Straffuldbyrdelsesloven § 109, og kan ikke afgøres af Anklagemyndigheden, jf. Retsplejeloven § 1018 e, stk. 1. Sådanne krav kan kun indbringes for domstolene i medfør af Grundloven § 63.

Domfældtes Argumenter

Domfældte protesterede mod afvisningen og anførte, at sagen blev rejst længe før den påståede lovændring eller praksisændring trådte i kraft. Det blev bestridt, at Lov nr. 113 af 3. februar 2012 udtrykkeligt ophævede den hidtil gældende retstilstand for domstolsprøvelse af sager af denne art. Domfældte fremhævede, at anvendelsen af tåregas i en lukket fængselscelle udgjorde en grov krænkelse af EMRK artikel 3 (forbud mod tortur og umenneskelig eller nedværdigende behandling), med henvisning til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis. Det blev også anført, at en domstolsprøvelse efter Grundloven § 63 ikke opfylder de processuelle krav til en særlig grundig prøvelse under EMRK artikel 3. Endelig blev det anført, at den lange sagsbehandlingstid allerede udgjorde en krænkelse af EMRK artikel 6 (ret til en retfærdig rettergang).

Rettens Afgørelse

Retten bemærkede indledningsvis, at Anklagemyndighedens påstand om afvisning var gyldig, selvom sagen oprindeligt var indbragt for retten af Anklagemyndigheden selv.

Begrundelse for Afvisning

Retten fandt, at sagens kerne – anbringelsen i sikringscelle og anvendelsen af tåregas – ikke var et indgreb i anledning af strafferetlig forfølgning. Disse foranstaltninger blev truffet for at afværge truende situationer, opretholde orden og sikkerhed i institutionen samt gennemtvinge påbudte foranstaltninger, som den indsatte nægtede at følge.

Retten lagde vægt på følgende:

• Afgørelser om sådanne indgreb er specifikt undtaget fra domstolsprøvelse efter Straffuldbyrdelsesloven § 112.
• Bestemmelsen i Straffuldbyrdelsesloven § 112, nr. 9 er udtømmende med hensyn til, hvilke erstatningskrav der kan kræves domstolsprøvet.
• Erstatningskrav i anledning af indgreb under fuldbyrdelse af straf skal afgøres af Kriminalforsorgen i henhold til Straffuldbyrdelsesloven § 109.
• Krav, der ikke udspringer af indgreb sket som led i strafferetlig forfølgning, kan ikke behandles efter reglerne i Retsplejeloven kapitel 93 a.
• Domfældtes henvisninger til EMRK artikel 3 og EMRK artikel 6 kunne ikke i sig selv føre til et andet resultat eller til, at sagen skulle behandles efter reglerne i Retsplejeloven kapitel 93 a.

Kendelse

Sagen afvises. Statskassen skal betale sagens omkostninger.