Afgørelse om beskikkelse af advokat uden møderet for landsretten

Denne sag omhandler en anmodning fra en advokat om at blive beskikket som forsvarer for en tiltalt i en straffesag ved Østre Landsret, på trods af at advokaten ikke havde møderet for landsretten. Alternativt blev det foreslået, at en anden advokat med møderet blev beskikket, men med den betingelse, at den første advokat kunne give møde ved hovedforhandlingen i henhold til en proceduretilladelse.

Sagens Parter

• Anklagemyndigheden
• Tiltalte (med CPR-nummer)

Anmodningens Indhold

Advokat 1 fremlagde den 31. juli 2012 en anmodning om at blive beskikket som forsvarer for Tiltalte. Anmodningen var kompleks, da Advokat 1 ikke havde opnået møderet for landsretten. Derfor blev der fremsat to alternative forslag:

• Forslag 1: Advokat 1 beskikkes som forsvarer, uagtet manglende møderet for landsretten.
• Forslag 2: Landsretten beskikker Advokat 2, som har møderet, men med den forudsætning, at Advokat 1 kan give møde ved hovedforhandlingen i henhold til en proceduretilladelse.

Advokatens Status

Advokat 1 havde ikke møderet for landsretten, hvilket er en forudsætning for at kunne beskikkes som forsvarer i henhold til Retsplejeloven § 733, stk. 1, 3. pkt.. Anmodningen byggede på muligheden for at anvende en proceduretilladelse, som normalt tillader en advokat uden møderet at optræde i retten under visse omstændigheder.

Rettens Begrundelse for Afslag

Landsretten afviste anmodningen om at beskikke Advokat 1 som forsvarer for Tiltalte. Begrundelsen var baseret på en fortolkning af retsplejelovens bestemmelser om beskikkede forsvareres pligter og proceduretilladelser.

Pligt til Personligt Fremmøde

En beskikket forsvarer har en pligt til så vidt muligt at møde personligt i retten. Landsretten fandt det derfor ikke passende at beskikke Advokat 2, hvis den reelle hensigt var, at Advokat 1, som ikke har møderet for landsretten, skulle give møde ved hovedforhandlingen.

Fortolkning af Proceduretilladelse

Landsretten henviste til forarbejderne til Retsplejeloven § 136, stk. 4, som angiver, at selvom proceduretilladelser primært tager sigte på civile sager, er det ikke udelukket, at de anvendes i straffesager. Dog understregede retten, at en advokat, der giver møde i en straffesag i henhold til en proceduretilladelse, forudsætter, at advokaten møder som valgt forsvarer, jf. Retsplejeloven § 730.

Forskellen mellem Valgt og Beskikket Forsvarer

Landsretten fremhævede, at en valgt forsvarer i modsætning til en beskikket forsvarer ikke kan antages at have pligt til at møde personligt og derfor kan møde ved en fuldmægtig med proceduretilladelse. En beskikket forsvarer har derimod en personlig mødepligt.

Historisk Kontekst

Retten bemærkede, at adgangen til at beskikke en forsvarer, der ikke var antaget af justitsministeren, bortset fra hastende tilfælde, først blev indført ved lov nr. 396 af 12. juli 1946, hvilket yderligere understøtter, at forarbejderne til Retsplejeloven § 136, stk. 4 tager sigte på valgte forsvarere.

Afgørelse

På baggrund af ovenstående fandt landsretten ikke grundlag for at beskikke Advokat 1 som forsvarer for Tiltalte. Advokat 1's anmodning om beskikkelse som forsvarer blev derfor ikke taget til følge.

Sagens Videre Forløb

Sagen blev udsat til den 31. august 2012 for at give Tiltalte mulighed for at meddele, hvem han i stedet ønsker beskikket som forsvarer.