Afslag på genoptagelse og selvangivelsesomvalg vedrørende [Fond1]-pension

Sagen drejede sig om SKATs afslag på genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2012, årsopgørelsen for 2013 og forskudsopgørelsen for 2014. Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse. Kernen i sagen var beskatningen af en pension fra [Fond1] og spørgsmålet om en berettiget forventning om skattefrihed samt muligheden for selvangivelsesomvalg.

Klageren, der har været fuldt skattepligtig til Danmark siden fødslen, modtog siden 1987 en pension fra [Fond1], som ikke blev selvangivet. I 1995 fik klageren en uformel tilkendegivelse fra skattemyndighederne om, at pensionen var skattefri. Denne tilkendegivelse blev noteret på klagerens forskudsopgørelse og pensionsmeddelelse. I 2012 anmodede SKAT om redegørelse, hvorefter klageren forsøgte at vælge beskatning efter Pensionsbeskatningsloven § 53 A ved at indsende "Erklæring L", men dette blev afvist grundet overskridelse af fristen den 1. januar 2006. Det bemærkes, at Skatteankenævnet den 28. juni 2013 havde afgjort, at pensionen ikke var skattepligtig for indkomstårene 2009, 2010 og 2011, med henvisning til den berettigede forventning skabt af tilkendegivelsen fra 1995.

SKAT argumenterede for, at den uformelle tilkendegivelse fra 1995 ikke var bindende, da den ikke havde haft bestemmende betydning for klagerens privatretlige dispositioner. SKAT henviste til lovændringen i 2004, der med virkning fra indkomståret 2004 gjorde det muligt at vælge beskatning af udenlandske pensionsordninger efter Pensionsbeskatningsloven § 53 A, med en absolut frist for valg den 1. januar 2006. SKAT anførte, at retspraksis (SKM2003.558.ØLR, SKM2006.486.HR) og en meddelelse fra SKAT (SKM2005.51.TSS) burde have gjort det klart for klageren, at pensionen var skattepligtig, medmindre valget efter Pensionsbeskatningsloven § 53 A blev foretaget rettidigt. SKAT mente ikke, at der var grundlag for selvangivelsesomvalg efter Skatteforvaltningsloven § 30, da fristen var absolut, og Skatteankenævnets afgørelse for tidligere år ikke var bindende for de efterfølgende indkomstår.

Klagerens repræsentant fastholdt, at pensionen var skattefri baseret på den berettigede forventning skabt af tilkendegivelsen fra 1995 og Skatteankenævnets afgørelse for 2009-2011. Det blev anført, at klageren havde indrettet sig i tillid til skattefriheden og derfor ikke havde anledning til at indsende "Erklæring L" rettidigt. Repræsentanten argumenterede for, at SKATs manglende indbringelse af Skatteankenævnets afgørelse for Skatterådet (Skatteforvaltningsloven § 2, stk. 3) betød, at afgørelsen var endelig og bindende. Subsidiært blev det anført, at Skatteforvaltningsloven § 30 burde finde anvendelse som en "ventil" for formelle fejl med utilsigtede skattemæssige konsekvenser, især da der ikke var tale om spekulation. Klageren påpegede desuden retssikkerhedsprincipper som forudberegnelighed, stabilitet, ensartethed og proportionalitet, og mente, at konsekvenserne af den manglende overholdelse af fristen var ude af proportion med den begåede fejl.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse og fandt, at der ikke var grundlag for genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2012, årsopgørelsen for indkomståret 2013 eller ændring af forskudsopgørelsen for indkomståret 2014.

Beskatning af udenlandsk pension

Retten henviste til, at løbende, livsbetingede udbetalinger fra udenlandske pensionsordninger oprindeligt blev beskattet efter Statsskatteloven § 4, litra c. Med indførelsen af Pensionsbeskatningsloven afsnit II A (ved lov nr. 429/1998) blev det muligt for ordninger oprettet den 18. februar 1992 eller senere at opnå skattefrihed for udbetalinger mod beskatning af afkastet.

Ved lov nr. 1388/2004 blev Pensionsbeskatningsloven § 6, stk. 2 tilføjet, hvilket udvidede muligheden for at omfatte ordninger oprettet før den 18. februar 1992, forudsat at den skattepligtige gav meddelelse herom inden den 1. januar 2006. Landsskatteretten understregede, at denne frist var absolut, og at der ikke var mulighed for dispensation, hvilket fremgik af lovforarbejderne (L33 2004/1). Da klageren ikke havde givet meddelelse inden fristen, var pensionen med rette beskattet efter Statsskatteloven § 4, litra c.

Berettiget forventning

Landsskatteretten vurderede, at SKATs uformelle tilkendegivelser om en fremtidig skatteansættelse som udgangspunkt ikke har bindende virkning, da det er afgørende, at skatteansættelser er korrekte og i overensstemmelse med skattelovgivningen. For at en forventning undtagelsesvis kan nyde retsbeskyttelse, kræves det, at:

• Der foreligger en positiv og udtrykkelig tilkendegivelse fra skattemyndighederne.
• Tilkendegivelsen er klar, entydig og uden forbehold, og afgivet på grundlag af sagens relevante omstændigheder, som ikke efterfølgende må være ændrede.
• Skatteyderen har foretaget handlinger i tillid til tilkendegivelsen eller indrettet sig efter den.
• Myndighedernes tilkendegivelse ikke klart er i uoverensstemmelse med skattelovgivningen.

I den foreliggende sag fandt Landsskatteretten ikke, at SKAT havde afgivet en klar tilkendegivelse baseret på en nøje gennemgang af sagens faktiske omstændigheder. En forskudsregistrering blev anset for at være en foreløbig skatteansættelse. Retten fandt derfor ikke, at der forelå sådanne særlige omstændigheder, at klageren kunne støtte ret på en berettiget forventning.

Selvangivelsesomvalg

Vedrørende anmodningen om selvangivelsesomvalg efter Skatteforvaltningsloven § 30, stk. 1, fastslog Landsskatteretten, at skattefrihed for udbetalinger fra udenlandske pensioner var betinget af indgivelse af meddelelse til skattemyndighederne inden den 1. januar 2006. Retten fandt, at klageren ikke havde foretaget et "valg" i Skatteforvaltningsloven § 30's forstand, da retten til skattefrihed var betinget af en rettidig meddelelse. Der var endvidere ikke grundlag for at bortse fra den absolutte frist.

På baggrund heraf stadfæstede Landsskatteretten SKATs afgørelse.