Ophævelse af A- og B-anparter medfører ikke skattemæssige konsekvenser
Dato
4. november 2016
Hoved Emner
Aktier og andre værdipapirer samt immaterielle rettigheder
Eksterne links
Læs hele sagenUnder Emner
Aktieklasser, Stemmeret, Vedtægtsændring, Afståelse, Landbrugsloven, Bindende svar, Anparter
Lovreferencer
Sagen omhandlede et bindende svar vedrørende de skattemæssige konsekvenser af en vedtægtsændring i [virksomhed1] ApS (senere [virksomhed4] A/S), hvor den eksisterende opdeling af selskabets kapital i A- og B-anparter med forskellige stemmerettigheder skulle ophæves, så alle anparter fremadrettet ville have samme rettigheder. Selskabet var ejet af [person1] (sønnen) med 10 % A-anparter (med 10x stemmer) og [person2] (moderen) med 90 % B-anparter (med 1x stemme). Dette gav [person1] stemmemajoriteten (52,63 %) trods en mindre ejerandel.
Baggrund for aktieklasserne
Oprindeligt blev selskabet stiftet i 1998, og opdelingen i A- og B-anparter var begrundet i den daværende landbrugslovs krav om, at stemmemajoriteten i et landbrugsselskab skulle ejes af en person, der opfyldte lovens krav til landmanden. [person1] overtog A-anparterne i 2002 og opfyldte disse krav. I 2010 blev landbrugsloven liberaliseret, og kravene til bopæl og ejerandel for landmanden i selskabet blev lempet eller ophævet, hvilket gjorde den oprindelige opdeling unødvendig. Familiens langsigtede ønske var at ligestille sønnerne økonomisk og med hensyn til indflydelse i virksomhederne, selvom der ikke var aktuelle planer om generationsskifte.
SKATs vurdering
SKAT svarede "Nej" til spørgsmålet om skattemæssige konsekvenser. SKAT mente, at den påtænkte vedtægtsændring, der ville flytte stemmemajoriteten fra [person1] til [person2] (så stemmeret ville matche ejerandel), måtte sidestilles med en afståelse af aktier i henhold til Aktieavancebeskatningsloven § 30, stk. 1. SKAT henviste til tidligere praksis, hvor vedtægtsændringer, der medfører væsentlig indflydelsesforskydning, kan sidestilles med afståelse, og understregede, at det altid beror på en konkret vurdering af omstændighederne.
Klagerens argumenter
Klageren påstod, at svaret skulle ændres til "Ja". Det blev anført, at en vedtægtsændring typisk kun anses for afståelse, hvis den medfører en formueforskydning mellem aktionærerne, f.eks. i udbytterettigheder. Ændringer, der alene vedrører stemmeret, fører kun undtagelsesvis til afståelse, især hvis de er begrundet i ændringer i anden lovgivning og ikke har til formål at begunstige specifikke familiemedlemmer eller fuldføre et generationsskifte. Klageren fremhævede, at den påtænkte ændring ikke havde nogen markedsværdi og ikke medførte en forskydning af aktionærernes økonomiske rettigheder, men udelukkende var en konsekvens af ændringer i landbrugsloven.
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten ændrede SKATs svar til "Ja", hvilket betyder, at den påtænkte vedtægtsændring ikke vil have skattemæssige konsekvenser for hverken anpartshaverne ([person1] og [person2]) eller selskabet ([virksomhed1] ApS).
Retten lagde vægt på følgende:
- Lovgrundlag: Afgørelsen baserede sig på Aktieavancebeskatningsloven § 30, stk. 1, som definerer afståelse, og forarbejderne hertil, der angiver, at vedtægtsændringer, der alene vedrører aktiernes stemmeret, kun undtagelsesvis fører til, at der skattemæssigt anses at foreligge afståelse.
- Begrundelse for ændring: Opdelingen i A- og B-anparter med forskellig stemmeret var oprindeligt begrundet i de dagældende bestemmelser i landbrugsloven om krav til landmanden i selskabet. Den påtænkte vedtægtsændring var begrundet i, at en ændring af landbrugsloven i 2010 fjernede behovet for denne opdeling.
- Ingen formueforskydning: Selvom stemmemajoriteten ved vedtægtsændringen ville overgå fra [person1] (sønnen) til [person2] (moderen), fandt retten, at der ikke var grundlag for at antage, at vedtægtsændringen medførte en forskydning af værdi i forhold til de hidtidige aktieklasser.
- Ingen generationsskifte: Det blev fremhævet, at der ikke var aktuelle planer om at foretage et generationsskifte i forbindelse med vedtægtsændringen.
Samlet set fandt Landsskatteretten, ud fra en konkret helhedsvurdering, at vedtægtsændringen ikke kunne sidestilles med en afståelse i relation til Aktieavancebeskatningsloven § 30. Vedtægtsændringen ville heller ikke få skattemæssige konsekvenser for selskabet.
Lignende afgørelser