Landsskatteretten: Fradrag for løn, befordringsgodtgørelse og diesel - Indkomstår 2010

Sagen omhandlede et selskabs fradragsret for lønudgifter, befordringsgodtgørelse og brændstofudgifter i indkomståret 2010. Selskabet, der beskæftigede sig med investering i værdipapirer, kapitalandele og fast ejendom, havde fratrukket betydelige beløb til lønninger, skattefri befordringsgodtgørelse til hovedaktionæren og en medarbejder samt udgifter til brændstof, herunder diesel.

SKAT havde oprindeligt nægtet fradrag for en stor del af lønudgifterne, da selskabet aldrig havde ejet eller investeret i ejendomme, og anså udgifterne for at være uden for selskabets naturlige rammer. Befordringsgodtgørelserne blev anset som yderligere løn, hvoraf kun en del blev godkendt som fradragsberettiget for hovedaktionæren, mens medarbejderens godtgørelse helt blev nægtet fradrag. Dieseludgifterne blev anset for maskeret udlodning til hovedaktionæren, da selskabet ikke ejede en dieselbil.

Selskabet påstod fuldt fradrag for alle udgifter, idet lønningerne var almindelig aflønning for arbejde med ejendomsprojekter og daglig ledelse, og befordringsgodtgørelserne opfyldte kravene til skattefrihed. Subsidiært påstod selskabet, at befordringsgodtgørelserne og dieseludgifterne skulle anses som yderligere løn, der var fradragsberettiget efter Ligningsloven § 8n. Selskabet henviste til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a og nyere praksis, herunder indførelsen af Ligningsloven § 8n med tilbagevirkende kraft fra indkomståret 2008, som tillader fradrag for erhvervsmæssige lønudgifter, selvom etablering eller udvidelse af virksomhed ikke gennemføres.

Landsskatterettens vurdering

Landsskatteretten fandt, at de afholdte lønudgifter på 1.135.750 kr. var fuldt fradragsberettigede i henhold til Ligningsloven § 8n. Retten lagde vægt på, at bestemmelsen tillader fradrag for lønudgifter afholdt med henblik på udvidelse af virksomhed, selvom denne ikke gennemføres. Det blev anerkendt, at selskabet havde afholdt erhvervsmæssige lønudgifter til ansatte, hvis opgaver relaterede sig til selskabets formål, herunder ejendomsinvestering og daglig ledelse.

Vedrørende befordringsgodtgørelsen til hovedaktionæren på 115.348 kr. og medarbejderen på 61.830 kr., fandt retten, at selskabet ikke havde opfyldt betingelserne for skattefri udbetaling, primært på grund af mangelfuld dokumentation og kontrol, som krævet i bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000. Dette medførte, at godtgørelserne ikke kunne anses som skattefri efter Ligningsloven § 9, stk. 4. Dog blev beløbene reklassificeret som yderligere løn til de ansatte, og da kørslen blev anset for at være i selskabets interesse, blev de fuldt fradragsberettigede for selskabet i henhold til Ligningsloven § 8n.

For så vidt angår dieseludgifterne på 8.665 kr., stadfæstede Landsskatteretten SKATs afgørelse. Selskabet havde ikke kunnet dokumentere, at udgifterne var afholdt i selskabets interesse, f.eks. i forbindelse med en lånebil under værkstedsbesøg. Da formålet med udgiften ikke blev sandsynliggjort, blev den anset for afholdt i hovedaktionærens private interesse og dermed klassificeret som maskeret udlodning efter Ligningsloven § 16a, stk. 1, hvilket ikke er fradragsberettiget for selskabet.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten traf følgende afgørelse for indkomståret 2010:

Landsskatteretten begrundede sin afgørelse således:

Lønudgifter

Retten fandt, at de afholdte lønudgifter på 1.135.750 kr. var fradragsberettigede i henhold til Ligningsloven § 8n. Dette skyldtes, at bestemmelsen giver adgang til at fradrage erhvervsmæssige lønudgifter, herunder når de vedrører etablering eller udvidelse af igangværende virksomhed, selvom etableringen eller udvidelsen ikke gennemføres. Da selskabet ikke havde ejet ejendomme, blev lønudgifterne anset for afholdt med henblik på en ikke-gennemført udvidelse af virksomheden. Retten bemærkede, at der ikke var noget til hinder for tidsbegrænsede ansættelser, og at dette ikke gjorde lønningerne ualmindelige.

Befordringsgodtgørelse til hovedaktionæren

Landsskatteretten fandt, at befordringsgodtgørelsen på 115.348 kr. til hovedaktionæren ikke kunne udbetales skattefrit, da selskabet ikke havde ført den nødvendige kontrol i henhold til bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse. Der var mangler i befordrings- og kontrolbilagene, og der var ikke sket lønindberetning. På grund af hovedaktionærens bestemmende indflydelse var bevisbyrden skærpet. Retten fandt dog, at kørslen var sket i selskabets interesse, og beløbet blev derfor anset som yderligere løn til hovedaktionæren, der var fradragsberettiget for selskabet efter Ligningsloven § 8n.

Befordringsgodtgørelse til medarbejderen

Ligeledes fandt retten, at befordringsgodtgørelsen på 61.830 kr. til medarbejderen ikke opfyldte kravene til skattefri udbetaling, da der ikke var fremlagt tilstrækkelig dokumentation for den påståede befordring eller kontrol med kørslen. Beløbet blev derfor anset som yderligere løn til medarbejderen, som var fradragsberettiget for selskabet efter Ligningsloven § 8n.

Dieseludgifter

Selskabet havde afholdt dieseludgifter på 8.665 kr. Retten stadfæstede SKATs afgørelse om, at disse udgifter ikke var fradragsberettigede. Selskabet havde ikke dokumenteret eller sandsynliggjort formålet med den indkøbte diesel, herunder at den vedrørte en lånebil under værkstedsbesøg af selskabets egen benzindrevne bil. Værkstedsregningerne manglede specifikke biloplysninger og tidsperioder. Da selskabet ikke kunne bevise, at udgiften var afholdt i selskabets interesse, blev den anset for afholdt i hovedaktionærens private interesse og dermed klassificeret som maskeret udlodning i henhold til Ligningsloven § 16a, stk. 1.