Manglende befordringsfradrag grundet manglende lønudbetaling i fleksjob

Sagen omhandler en klagers ret til befordringsfradrag for kørsel til eget selskab, hvor vedkommende var ansat i et fleksjob i indkomståret 2013. Klageren modtog tilskud til fleksjobbet fra kommunen, men ydelsen blev fejlagtigt udbetalt direkte til klageren personligt i stedet for til selskabet. Som følge heraf havde selskabet ikke udbetalt løn til klageren, foretaget skattetræk eller lavet lønindberetning. Eventuelle udbetalinger fra selskabet til klageren skete via en mellemregningskonto.

SKAT afviste befordringsfradraget med den begrundelse, at klageren ikke havde haft et arbejde, hvor der var tjent penge, da der ikke var udbetalt løn fra selskabet, og udbetalinger via mellemregningskontoen ikke blev anset for løn. SKAT henviste til Ligningsloven § 9 C og Cirkulære nr. 72 af 17. april 1996.

Klagerens repræsentant påstod, at sagen skulle hjemvises til SKAT, idet SKAT alene havde taget stilling til lønudbetalingen og ikke vurderet, om selskabet kunne betragtes som en arbejdsplads. Det blev anført, at selskabet måtte betragtes som en arbejdsplads, da klageren deltog i erhvervsmæssig virksomhed for selskabet og modtog fleksydelse. Klageren henviste til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a om fradrag for udgifter til erhvervelse, sikring og vedligeholdelse af indkomst, samt retspraksis der understøtter, at en indkomst skal kunne anes i horisonten for at berettige til fradrag.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om ikke at godkende klagerens befordringsfradrag for indkomståret 2013. Afgørelsen blev truffet på baggrund af følgende:

• Efter Ligningsloven § 9 C er det en forudsætning for befordringsfradrag, at transporten sker til og fra en indtægtsgivende arbejdsplads, hvilket indebærer, at der skal optjenes en indtægt.
• Selvom klageren var bevilget tilskud til ansættelse i fleksjob i eget selskab efter Beskæftigelsesindsatsloven § 75, var ydelsen fejlagtigt udbetalt direkte til klageren personligt i stedet for til selskabet.
• Selskabet havde ikke udbetalt løn til klageren, foretaget skattetræk eller lavet lønindberetning for indkomståret 2013.
• Udbetalinger fra selskabet til klageren via en mellemregningskonto blev anset for udbetaling af tilgodehavende og ikke som løn.
• Da klageren de facto ikke havde modtaget løn fra selskabet, kunne selskabet ikke anses for et indtægtsgivende arbejdssted i relation til befordringsfradrag.
• Landsskatteretten lagde vægt på, at den fejlagtige udbetaling af fleksydelsen til klageren personligt ikke ændrede ved, at selskabet ikke havde udbetalt løn.
• Afgørelsen var i overensstemmelse med tidligere retspraksis, herunder SKM2011.502 og TfS 1996.591, der fastslår, at manglende lønudbetaling fra et selskab forhindrer fradrag for befordringsudgifter.
• Klageren havde ikke godtgjort at være berettiget til befordringsfradrag på andet grundlag.