Landsskatteretten: Moms – Ugyldig afgørelse og lønmodtagerstatus

Sagen omhandler en personlig virksomheds momsforhold, herunder fradrag for indgående afgift og spørgsmålet om, hvorvidt virksomheden er en afgiftspligtig person, samt gyldigheden af en ekstraordinær genoptagelse af momstilsvaret.

Indehaveren startede i oktober 2010 en personlig virksomhed med bogføring, revision og skatterådgivning, drevet fra sin bopæl. Han ejede desuden et ApS, som han var lønansat direktør i. Den personlige virksomhed udstedte fakturaer for konsulentarbejde til det af ham 100 % ejede ApS, inklusive moms.

SKAT foretog følgende ændringer:

• Afgiftsperioden 1. oktober 2010 – 31. december 2010: SKAT forhøjede virksomhedens momstilsvar med 18.994 kr. ved at nægte fradrag for indgående moms (købsmoms) vedrørende udgifter, som SKAT anså for private (f.eks. Tivolikort, kabel-tv-installation, nymaling af bopæl). SKAT begrundede forhøjelsen med, at udgifterne var virksomheden uvedkommende og henviste til Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1 for den ekstraordinære genoptagelse.
• Afgiftsperioden 1. januar 2011 – 31. december 2011: SKAT forhøjede virksomhedens momstilsvar med 103.631 kr. Dette skyldtes, at virksomheden havde angivet 0 kr. i udgående salgsmoms, selvom den havde udstedt fakturaer til ApS'et med moms for i alt 103.750 kr. SKAT henviste til Momsloven § 4, stk. 1. SKAT justerede desuden den indgående købsmoms med 119 kr. i virksomhedens favør.

Klageren påstod, at SKATs afgørelse for 2010 var ugyldig på grund af manglende overholdelse af sagsbehandlingsregler og forældelsesfrister. For 2011 påstod klageren, at sagen skulle hjemvises til SKAT for en korrekt og sammenhængende genoptagelse af momsansættelserne for både den personlige virksomhed og selskabet.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skulle først tage stilling til, om SKAT var berettiget til at foretage en ekstraordinær genoptagelse af virksomhedens momstilsvar for perioden 1. oktober 2010 til 31. december 2010.

I henhold til Skatteforvaltningsloven § 31, stk. 1 skal varsel om ændring af afgiftstilsvar afsendes senest 3 år efter angivelsesfristens udløb. For den omhandlede periode udløb den ordinære frist den 1. marts 2014. En ekstraordinær genoptagelse kan ske, hvis den afgiftspligtige forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret er fastsat på et urigtigt grundlag, jf. Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 3. En sådan ændring kan dog kun foretages, hvis den varsles senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i Skatteforvaltningsloven § 31, jf. Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 2.

Landsskatteretten fandt, at SKATs kundskabstidspunkt senest forelå i juni 2013. Den 6-måneders frist i Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 2 udløb derfor i december 2013, hvilket var inden udløbet af den ordinære genoptagelsesfrist den 1. marts 2014. Da SKAT først fremsendte agterskrivelsen den 1. maj 2014, var SKAT afskåret fra at foretage den ekstraordinære genoptagelse. Landsskatteretten gav derfor klageren medhold i, at SKATs afgørelse for perioden 1. oktober 2010 til 31. december 2010 var ugyldig.

Materiel vurdering for afgiftsperioden 2011

Landsskatteretten skulle herefter vurdere, om SKAT med rette havde efteropkrævet 103.631 kr. i moms for perioden 1. januar 2011 til 31. december 2011.

Spørgsmålet var, om virksomheden i 2011 var en afgiftspligtig person i henhold til Momsloven § 3, stk. 1, som implementerer Momssystemdirektivets artikel 9, stk. 1, og artikel 10. Landsskatteretten henviste til to sammenholdte sager (LSR sag1 og LSR sag2), hvor indehaveren skattemæssigt var betragtet som lønmodtager i relation til sit selskab, da han kun udførte arbejde for én hvervgiver og ikke havde en økonomisk risiko.

Landsskatteretten fandt, at indehaveren i afgiftsmæssig forstand ligeledes måtte betragtes som lønmodtager, og at der derfor ikke var tale om en afgiftspligtig person, der drev selvstændig økonomisk virksomhed. Dette skyldtes, at virksomheden ikke havde en økonomisk risiko ved arbejdet for indehaverens selskab, og at virksomheden kun havde angivet indgående afgift i 2011.

Dog fastslår Momsloven § 46, stk. 7, at betaling af afgift påhviler enhver, der på en faktura anfører afgiftsbeløb eller anden angivelse af, at fakturabeløbet indbefatter afgift. Da virksomheden havde udstedt fakturaer med moms til det 100 % ejede selskab med en salgsmoms på i alt 103.750 kr., fandt Landsskatteretten, at det var med rette, at SKAT havde ansat virksomhedens udgående moms til dette beløb, uanset at virksomheden ikke var en afgiftspligtig person.

Landsskatteretten fandt dog ikke grundlag for at foretage en regulering af afgiftstilsvaret med den af virksomhedens indgående moms (købsmoms) med 119 kr., da indehaveren ikke var en afgiftspligtig person og dermed ikke berettiget til fradrag for indgående moms.

Landsskatteretten ændrede herved SKATs afgørelse delvist.