Tinglysningsafgift af virksomhedspant: Betingelser for afgiftsberegning ved afløsning af skadesløsbrev

Sagen omhandlede spørgsmålet om tinglysningsafgift for et skadesløsbrev – virksomhedspant. Klageren anmeldte et skadesløsbrev med en hovedstol på 1.000.000 kr. til tinglysning, som skulle afløse et tidligere skadesløsbrev på 450.000 kr. med samme debitor, kreditor og pantsatte effekter. Klageren indbetalte 8.460 kr. i afgift, men SKAT krævede yderligere 8.200 kr., idet den samlede afgift skulle være 16.660 kr.

SKATs afgørelse var baseret på Tinglysningsafgiftsloven § 5, stk. 1, da det nye skadesløsbrev ikke blev anset for at være et "tilsvarende pantebrev" i henhold til Tinglysningsafgiftsloven § 5, stk. 7. SKAT argumenterede for, at et tilsvarende skadesløsbrev skal have samme pantsikrede beløb og samme pantsikrede aktivtyper. Da det pantsikrede beløb var forhøjet fra 450.000 kr. til 1.000.000 kr., var betingelsen om "tilsvarende" ikke opfyldt, og fuld afgift skulle derfor betales.

Klageren bestred ikke, at skadesløsbrevet ikke var "tilsvarende" i lovens forstand, men gjorde gældende, at virkningen heraf burde være, at afgiften skulle beregnes efter Tinglysningsafgiftsloven § 5, stk. 6, som omhandler forhøjelse af det pantsikrede beløb. Dette ville medføre en afgift på 1,5 % af forskellen mellem det gamle og det nye skadesløsbrev, samt den faste afgift. Klageren henviste til "Betænkning om virksomhedspant" fra Justitsministeriet (s. 351-354) og bemærkningerne til L 162 af 27. maj 2005.

Landsskatterettens vurdering

Landsskatteretten henviste til Tinglysningsafgiftsloven § 5, stk. 1, Tinglysningsafgiftsloven § 5, stk. 6 og Tinglysningsafgiftsloven § 5, stk. 7, samt forarbejderne til lov nr. 560 af 24. juni 2006, som indførte reglerne om virksomhedspant (Tinglysningsloven § 47 c og Tinglysningsloven § 47 d).

Flertallet af retsmedlemmerne fandt, at Tinglysningsafgiftsloven § 5, stk. 7 er en undtagelsesbestemmelse, og at begrebet "tilsvarende pantebrev" i lovbemærkningerne klart definerer, at det nye skadesløsbrev skal have samme beløbsmæssige størrelse som det aflyste pantebrev. Da dette ikke var tilfældet, fandt flertallet, at sagen ikke var omfattet af Tinglysningsafgiftsloven § 5, stk. 7.

Følgen heraf var, at afgiften skulle opgøres efter hovedreglen i Tinglysningsafgiftsloven § 5, stk. 1, da der var tale om tinglysning af et nyt skadesløsbrev og ikke en ændring af et bestående skadesløsbrev, som ville være omfattet af Tinglysningsafgiftsloven § 5, stk. 6.

Et retsmedlem var dog af den opfattelse, at afgiften skulle opgøres efter Tinglysningsafgiftsloven § 5, stk. 6, da formålet med bestemmelsen var at ligestille ejerpantebreve og skadesløsbreve ved forhøjelse af det pantsikrede beløb mellem de samme parter, uanset om det skete ved tinglysning af et nyt skadesløsbrev.

Landsskatteretten traf afgørelse efter stemmeflertallet og stadfæstede SKATs afgørelse.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om, at der skulle betales fuld tinglysningsafgift for tinglysning af et nyt skadesløsbrev – virksomhedspant med en højere hovedstol. Afgørelsen blev truffet med stemmeflertal.

Flertallet af retsmedlemmerne bemærkede, at Tinglysningsafgiftsloven § 5, stk. 7 er en undtagelse til hovedreglen i Tinglysningsafgiftsloven § 5, stk. 1. For at anvende undtagelsesbestemmelsen i Tinglysningsafgiftsloven § 5, stk. 7, som henviser til afgiftsberegning efter Tinglysningsafgiftsloven § 7 (fast afgift uden variabel del), skal der foreligge et "tilsvarende pantebrev".

Ifølge forarbejderne til bestemmelsen (bemærkninger til lovforslag nr. 162 af 27. april 2005) skal begrebet "tilsvarende pantebrev" forstås således, at to betingelser skal være opfyldt:

• Det nye skadesløsbrev skal have samme beløbsmæssige størrelse i samme valuta som det aflyste pantebrev.
• Det nye pantebrev må ikke give pant i andre eller flere aktivtyper end det aflyste.

Da det nye skadesløsbrev havde en hovedstol på 1.000.000 kr., mens det aflyste var på 450.000 kr., var den første betingelse om samme beløbsmæssige størrelse ikke opfyldt. Landsskatteretten fandt derfor, at sagen ikke var omfattet af Tinglysningsafgiftsloven § 5, stk. 7.

Flertallet fandt endvidere, at afgiften skulle opgøres efter hovedreglen i Tinglysningsafgiftsloven § 5, stk. 1, da der var tale om tinglysning af et nyt skadesløsbrev og ikke en ændring af et bestående skadesløsbrev, hvilket ville have været omfattet af Tinglysningsafgiftsloven § 5, stk. 6.

Et retsmedlem var uenig og mente, at afgiften skulle opgøres efter Tinglysningsafgiftsloven § 5, stk. 6, da der var tale om en forhøjelse af det pantsikrede beløb mellem de samme parter, og at det ikke burde have betydning, at forhøjelsen skete i forbindelse med tinglysning af et nyt skadesløsbrev. Dette retsmedlem voterede for at give klageren medhold.

Landsskatteretten traf afgørelse efter stemmeflertallet og stadfæstede SKATs afgørelse.