Afslag på refusion af skat efter sømandsbeskatningsloven for sandsugeraktivitet i havn

Sagen omhandler et rederis anmodning om refusion af skat for januar måned 2014 for fartøjet ”M/S [x1]” i henhold til Sømandsbeskatningsloven § 10. SKAT havde givet afslag på refusionen på 117.228 kr., da de vurderede, at fartøjets aktiviteter udgjorde arbejde i begrænset fart, og at søtransportaktiviteterne derfor udgjorde mindre end 50 % for måneden.

Faktiske omstændigheder

Selskabet ejer fartøjet ”M/S [x1]”, som i januar 2014 var beskæftiget med ”Oprensning” af materialer til fast kote ved et værft, med losning på land. Ifølge rederiets sejladsopgørelse var indvindingssted ”[virksomhed2]” og lossested ”På land”. Rederiet oplyste senere koordinater, der placerede arbejdet i [havn1]. Rederiet havde opgjort søtransportaktiviteterne til 61,40 % og sejlads i begrænset fart til 38,60 %.

SKATs afgørelse

SKAT afviste refusionen med henvisning til, at opgaven i [havn1] måtte anses som arbejde udført i begrænset fart. Dette arbejde falder ind under virksomhed med fartøjer i og omkring havne, som ikke anses for søtransport ved anvendelse af Sømandsbeskatningsloven § 10. SKAT henviste til Sømandsbeskatningsloven § 2, Bekendtgørelse om beskatning af søfolk § 13, stk. 2 samt SKM2006.602.DEP, pkt. 5, og SKM2011.818.LSR. SKAT konkluderede, at søtransportaktiviteterne for januar 2014 udgjorde 0 %, og rederiet var derfor ikke berettiget til refusion.

Klagerens opfattelse

Selskabets repræsentant nedlagde påstand om, at selskabet var berettiget til refusionen. Repræsentanten gjorde gældende, at SKATs fortolkning af refusionsreglerne var forkert, og at der ikke var hjemmel til at nægte refusion. Det blev desuden anført, at sagen angik samme problemstilling som fem andre sager, der verserede for Vestre Landsret, og der blev anmodet om en afgørelse med genoptagelsestilsagn.

Landsskatteretten lagde til grund, at det af ordlyden af Sømandsbeskatningsloven § 2, stk. 2 fremgår, at virksomhed med stenfiskerfartøjer, herunder sandsugere, er omfattet af reglerne om begrænset fart. Ifølge forarbejderne til bestemmelsen finder DIS-reglerne og reglerne om sømandsfradrag kun anvendelse uden for området for begrænset fart.

I forbindelse med implementeringen af EU-retningslinjerne for statsstøtte til søtransportsektoren oplyste Danmark til Kommissionen, jf. 2009/380/EF, at virksomhed i såkaldt begrænset fart ikke er omfattet af de danske statsstøtteordninger. Ved “begrænset fart” forstås bl.a. virksomhed i havne og fjorde. Udgravnings- eller opmudringsarbejder i og omkring havne eller i fjorde falder således altid uden for DIS-ordningen. Det samme gælder i tilfælde, hvor et skib ligger stationært.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at der ved opgørelsen af refusionen efter Sømandsbeskatningsloven § 10, stk. 2 ikke skal medtages aktiviteter foretaget af stenfiskerfartøjer, herunder sandsugere, i begrænset fart, jf. Bekendtgørelse om beskatning af søfolk § 13, stk. 2. De udførte arbejdsopgaver i januar 2014 henføres med rette til virksomhed i begrænset fart.

Det følger i øvrigt af Bekendtgørelse om beskatning af søfolk § 9, at refusion efter Sømandsbeskatningsloven § 10 sker på grundlag af fartøjets faktiske anvendelse. Ved bedømmelsen af, om betingelserne for refusion er opfyldt, er fartøjets registreringsforhold ikke i sig selv afgørende. Det er heller ikke i sig selv afgørende, om fartøjet arbejder på grundlag af en indvindingstilladelse udstedt i medfør af råstofloven eller på grundlag af anden offentlig regulering.

Det følger endvidere af Bekendtgørelse om beskatning af søfolk § 10 og Bekendtgørelse om beskatning af søfolk § 11, at rederierne kan vælge mellem at foretage opgørelser på månedsbasis eller på årsbasis. Såfremt man vælger månedsbasis, skal søtransportaktiviteten udgøre 50 % for den enkelte måned. Vælges årsopgørelse, fordeler man søtransportaktiviteten ud på hele året. Der ydes således også refusion i de tilfælde, hvor kravet for enkelte måneders vedkommende ikke er opfyldt, blot kravet er opfyldt for året som helhed.

Virksomhed uden for EU/EØS medtages heller ikke ved beregningen af, om 50 % kravet er opfyldt. Kravet skal således være opfyldt for den virksomhed, der foregår inden for EU/EØS, jf. SKM2006.602.DEP, pkt. 5.

Det er herefter Landsskatterettens opfattelse, at ovenstående betragtninger henviser til, at det ikke er den generelle virksomheds arbejde, man skal lægge til grund ved vurderingen, men derimod det konkrete arbejde, hvert skib udfører i den konkrete periode (månedsbasis).

Det er således rettens vurdering, at selskabet ikke kan få refusion for januar måned 2014 efter Sømandsbeskatningsloven § 10, idet rederiets skib “M/S [x1]” har foretaget søtransportaktivitet under 50 % af driftstiden. Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse.