Landsskatterettens afgørelse om skatteansættelse for tømrervirksomhed

Sagen omhandler en tømrervirksomhed, der er et enkeltmandsfirma, og Landsskatterettens behandling af flere klagepunkter vedrørende indkomståret 2012. Klagepunkterne dækker over ikke-medregnet omsætning, manglende omsætning fastsat ved skøn, ikke-godkendt tilbageført kreditnota, ikke-godkendt fradrag for diverse driftsomkostninger, fradrag for udgifter til behandling, afskrivninger på driftsmidler samt fortjeneste og fradrag vedrørende salg af en udlejningsejendom.

Ikke medregnet omsætning

SKAT forhøjede oprindeligt klagerens indkomst med 75.720 kr. for ikke-medregnet omsætning, baseret på en række fakturaer. Klageren forklarede, at fakturaer 1225 og 1229 var nettoafregnet med en samarbejdspartner, og at fakturaer 1234 og 1235 var indtægtsført under en samlet postering. Faktura 17 blev accepteret som ikke-indtægtsført. Vedrørende faktura 1224 fastholdt SKAT en forhøjelse på 4.800 kr., da en aconto-betaling ikke var indtægtsført korrekt.

Manglende omsætning, skøn

SKAT foretog en skønsmæssig forhøjelse af omsætningen med 239.650 kr. på grund af manglende fortløbende fakturaer og indberettede ydelser fra kunder, som ikke var indtægtsført. Klageren argumenterede, at flere af de pågældende beløb enten var indtægtsført i tidligere indkomstår, var udlæg, eller skyldtes fejl i fakturanummerering. For fakturaer 12, 13 og 14 til [virksomhed4] ApS, som havde betalingsproblemer, blev det anført, at indtægtsføring først skete i 2013/2014, og at der var modregnet med en samarbejdspartner.

Ikke godkendt tilbageført kreditnota

SKAT forhøjede indkomsten med 11.475 kr., da en tilbageført kreditnota ikke var dokumenteret. Klageren forklarede, at der var tale om en fejlpostering ved periodisering af debitorer ultimo, hvor en indtægtsføring var sket to gange, og den efterfølgende tilbageførsel manglede momskode. Klageren accepterede forhøjelsen mod en tilsvarende reduktion af udgående moms.

Ikke godkendt vareforbrug og andre driftsomkostninger

SKAT havde oprindeligt ikke godkendt fradrag for 161.593 kr. i diverse driftsomkostninger på grund af manglende dokumentation. Klageren fremlagde yderligere dokumentation for en række poster, herunder varekøb, fremmed arbejde, brændstof, vedligeholdelse, administration, forsikringer og revisorhonorar. Klageren gjorde også formelle indsigelser vedrørende manglende partshøring. Specifikke punkter omfattede fradrag for rejseudgifter (udepenge), bankgebyrer og lokaleomkostninger for hjemmekontor.

Fradrag for udgifter til behandling

SKAT afviste fradrag for 4.770 kr. til psykolog og kiropraktor, idet de ansås for private udgifter. Klageren argumenterede, at behandlingerne var lægeordinerede og nødvendige for at kunne opretholde indkomsten.

Yderligere afskrivninger på driftsmidler

SKAT havde ikke godkendt fradrag for 6.328 kr. i skattemæssige afskrivninger på driftsmidler grundet manglende dokumentation og specifikation af afskrivningsgrundlaget. Klageren redegjorde for udviklingen i driftsmiddelsaldoen og anførte, at skattemæssige afskrivninger ikke er omfattet af bogføringslovens krav om bilagsdokumentation.

Ikke godkendt fradrag for udgifter vedr. udlejningsejendom

SKAT havde ikke godkendt fradrag for 25.784 kr. i udgifter til en udlejningsejendom, som klageren havde udlejet og solgt i 2012, på grund af manglende dokumentation og periodisering. Klageren fremlagde dokumentation for forsikring, vand, varme og elektricitet.

Fortjeneste ved salg af udlejningsejendom

SKAT forhøjede den beregnede ejendomsavance med 33.012 kr., idet de justerede tillægget efter Ejendomsavancebeskatningsloven § 5, stk. 1 og afviste fradrag for forbedringsudgifter på 40.214 kr. grundet manglende dokumentation. Klageren fremlagde årsregnskaber fra 2007 og 2008 som dokumentation for de afholdte forbedringsudgifter.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten traf følgende afgørelser for de enkelte klagepunkter:

Ikke medregnet omsætning

Landsskatteretten fandt, at der var grundlag for en nedsættelse af indkomsten med 69.605 kr. vedrørende de oprindeligt ikke-medregnede fakturaer, hvilket SKAT havde tiltrådt. For faktura 1224 fastholdt Landsskatteretten dog, at 4.800 kr. skulle medregnes i omsætningen i henhold til Statsskatteloven § 4, uanset om betaling var indgået. Fradrag for tab på denne restfordring blev ikke godkendt, da der ikke var foretaget retsskridt til inddrivelse, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1. Klageren havde accepteret forhøjelsen vedrørende faktura 17 på 1.316 kr.

Manglende omsætning, skøn

Landsskatteretten nedsatte klagerens indkomst med 238.906 kr. for det påklagede indkomstår, hvilket SKAT havde tiltrådt. Dette skyldtes, at den fremlagte dokumentation godtgjorde, at de indberettede håndværkerfradrag var indtægtsført i tidligere år, at arbejdet for [person4] var indtægtsført, og at beløbet vedrørende [adresse3] var et udlæg faktureret til en samarbejdspartner. De fleste af de skønsmæssigt forhøjede fakturaer blev også godkendt som indtægtsført eller som skabeloner, i henhold til retserhvervelsesprincippet i Statsskatteloven § 4.

Ikke godkendt tilbageført kreditnota

Landsskatteretten stadfæstede ansættelsen på dette punkt, men med en ændring på afgiftssiden. Retten fandt det godtgjort, at der var tale om en posteringsfejl, hvor en ultimopostering manglede momskode, hvilket resulterede i en for høj indberettet og betalt moms. Dette var i overensstemmelse med retserhvervelsesprincippet i Statsskatteloven § 4.

Ikke godkendt vareforbrug og andre driftsomkostninger

Landsskatteretten fandt ikke, at SKAT havde begået formelle fejl i form af manglende partshøring, da forhøjelserne vedrørte klagerens egne bilag, jf. Forvaltningsloven § 19. Materielt godkendte Landsskatteretten fradrag for:

• Fremmed arbejde: 17.532 kr.
• Vedligeholdelse: 14.886 kr.
• Brændstof: 8.023 kr.
• Administration: 5.408 kr.
• Excel og gebyrer (småanskaffelser): 1.369 kr.
• Forsikring: skønsmæssigt 6.000 kr.

Fradrag blev dog fortsat ikke godkendt for:

• Rykkergebyrer (160 kr. til [virksomhed10] og 211 kr. til [by8] Kommune), da disse ikke anses for omfattet af virksomhedens naturlige drift, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1.
• Udgifter til deltagelse i [x1] i [golfklub] (1.400 kr.), da dette blev anset for en privat udgift.
• Rejseudgifter (udepenge) på 15.925 kr., da det ikke var tilstrækkeligt godtgjort, at klageren havde haft udedage i det påståede omfang, jf. Ligningsloven § 9a, stk. 8 og praksis i SKM2014.385.BR.
• Bankgebyrer på 1.275 kr. for forlængelse af kreditaftalen, da disse sidestilles med låneomkostninger, som ikke er fradragsberettigede, medmindre løbetiden er under 2 år, jf. Ligningsloven § 8, stk. 3.
• Revisorhonorar på 6.000 kr., da der ikke var fremlagt tilstrækkelig dokumentation i form af bilag, jf. Bogføringsloven § 9, stk. 1.
• Lokaleomkostninger på 6.000 kr. for hjemmekontor, da betingelserne for fradrag for arbejdsværelse i egen bolig ikke var opfyldt, jf. SKM2003.488.HR.

Samlet set nedsatte Landsskatteretten forhøjelsen på dette punkt med 87.211 kr. til 74.382 kr.

Fradrag for udgifter til behandling

Landsskatteretten stadfæstede afgørelsen. Udgifterne til psykolog og kiropraktor blev anset for at være af privat karakter og ikke fradragsberettigede driftsomkostninger i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1. Det blev ikke dokumenteret, at behandlingerne drejede sig om misbrug, som kunne have berettiget til fradrag efter Ligningsloven § 30a, stk. 1.

Yderligere afskrivninger på driftsmidler

Landsskatteretten nedsatte indkomsten med 6.328 kr., hvilket SKAT havde tiltrådt. Retten fandt, at der var grundlag for fradrag for afskrivninger på driftsmidler i henhold til Afskrivningsloven § 2, stk. 1 og Afskrivningsloven § 5, stk. 1, baseret på den fremlagte dokumentation for driftsmiddelsaldoen.

Ikke godkendt fradrag for udgifter vedr. udlejningsejendom

Landsskatteretten nedsatte indkomsten med 22.710 kr., hvilket SKAT havde tiltrådt. Fradrag blev godkendt for forsikring (581 kr.), vand (1.606 kr. for 9 måneder), varme (11.913 kr. for 9 måneder) og elektricitet (8.610 kr.), baseret på den fremlagte dokumentation og korrekt periodisering for udlejningsperioden (1. januar 2012 - 30. september 2012), jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1.

Ejendomsavance ved salg af udlejningsejendom

Landsskatteretten nedsatte den beregnede ejendomsavance med 30.214 kr., så den udgjorde 2.798 kr., hvilket SKAT havde tiltrådt. Dette skyldtes, at klageren havde dokumenteret forbedringsudgifter fra 2007 og 2008, som kunne tillægges anskaffelsessummen efter Ejendomsavancebeskatningsloven § 5, stk. 1, efter fradrag af 10.000 kr. pr. år. Dette var i overensstemmelse med Bogføringsloven § 9, stk. 1 og Statsskatteloven § 6, stk. 1.