Stadfæstelse af afslag på godtgørelse af tinglysningsafgift ved forhøjelse af ejerpantebrev efter tvangsauktion

Sagen omhandlede et selskabs anmodning om godtgørelse af 120.000 kr. i tinglysningsafgift, som var betalt i forbindelse med en påtegning på et ejerpantebrev. Selskabet havde erhvervet en ejendom på tvangsauktion, hvor et ejerpantebrev på 9.000.000 kr. angiveligt blev påtvunget nedlyst til 1.000.000 kr. af Tinglysningsretten. Efterfølgende forhøjede selskabet hovedstolen tilbage til 9.000.000 kr., hvilket udløste den omstridte tinglysningsafgift.

SKAT afviste anmodningen om godtgørelse med den begrundelse, at afgiften var korrekt beregnet, og at der ikke var hjemmel i Tinglysningsafgiftsloven til at godtgøre en korrekt betalt afgift. SKAT fremhævede, at loven er transaktionsbaseret, og at SKAT ikke havde kompetence til at vurdere Tinglysningsrettens dispositioner, men kun afgiftens størrelse baseret på den foretagne tinglysning. SKAT henviste selskabet til at rette et eventuelt erstatningskrav mod Tinglysningsretten, hvis de mente, at retten havde begået en fejl.

Selskabet fastholdt sin påstand om godtgørelse og henviste til Højesterets kendelse af 12. juni 2012 (U.2012.2935H), som fastslog, at der ikke var hjemmel til at kræve nedlysning af ejerpantebreve i forbindelse med overtagelse på tvangsauktion. Selskabet argumenterede for, at afgiften på 120.000 kr. derfor aldrig skulle have været opkrævet og måtte sidestilles med en fejlindbetaling, som skulle tilbagebetales. Selskabet anførte, at de var nødsaget til at betale afgiften for at kunne etablere den krævede sikkerhed for banken. De mente, at en afvisning ville medføre tinglysningsafgiftsmæssig asymmetri, tilsidesættelse af legalitetsprincippet og magtfordrejning, og at det ikke burde komme borgeren til skade, at to offentlige instanser (SKAT og domstolene) var administrativt adskilt. Selskabet fremlagde senere tingbogsudskrifter, der angiveligt viste, at nedlysningen var sket efter krav fra anmelder for at kunne hjemtage auktionsskødet, og at Tinglysningsretten ikke var enig i beregningsgrundlaget for den efterfølgende forhøjelse.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om afslag på godtgørelse af tinglysningsafgift. Retten bemærkede, at tinglysning af forhøjelse af ejerpantebreve er afgiftspligtige i forhold til forskellen på den tidligere og den nye panthæftelse, jf. Tinglysningsafgiftsloven § 5, stk. 1. Afgiften udgør en fast afgift og en variabel afgift på 1,5 pct. af forskellen.

Landsskatteretten fandt, at:

• Højesterets kendelse af 12. juni 2012 (UfR.2012.2935H) ikke udtalte sig om de afgiftsmæssige konsekvenser eller situationen med efterfølgende forhøjelse af pantet efter nedlysning.
• Retsplejeloven § 581, stk. 1 hverken hjemler krav om nedlysning af et udækket ejerpantebrev ved tvangsauktion eller ret til afgiftsgodtgørelse for en eventuel fejlagtig nedlysning pålagt af Tinglysningsretten.
• I henhold til Landsskatterettens afgørelse af 8. november 2004 (SKM2004.499.LSR) vil tinglysning af et pantebrev, uanset forudgående nedlysning, udløse tinglysningsafgift af differencen mellem det dækkede beløb og forhøjelsen af pantebrevets hovedstol.
• Tinglysningsafgiftsloven (kapitel 5) ikke giver mulighed for godtgørelse af tinglysningsafgift som følge af en fejlagtig nedlysning og efterfølgende forhøjelse af ejerpantebrevet. Dette gælder, selvom nedlysningen eventuelt var et krav fra Tinglysningsrettens side.
• Landsskatteretten alene har kompetence til at tage stilling til de afgiftsmæssige konsekvenser af den tinglysningsmæssige behandling af et dokument, jf. Skatteforvaltningsloven § 11, stk. 1. Spørgsmål vedrørende tinglysningsmæssige forhold eller erstatningskrav henhører under de almindelige domstole.
• Afgiftsbetalingen på 120.000 kr. ikke kunne anses som en fejlindbetaling, da selskabet ikke havde dokumenteret en direkte og tilstrækkelig sammenhæng mellem et eventuelt tab som følge af Tinglysningsrettens beslutning/vejledning og den efterfølgende afgiftsbetaling for forhøjelsen af pantet.

Landsskatteretten fandt det korrekt, at SKAT havde afvist selskabets anmodning om godtgørelse af tinglysningsafgift med 120.000 kr. og stadfæstede SKATs afgørelse.