Beskatning af fri bolig for hovedanpartshaver – Erhvervsmæssig andel af ejendom

Sagen omhandler en klagers beskatning af fri bolig for indkomstårene 2010-2012. Klageren og hendes ægtefælle er hovedanpartshavere i [virksomhed1] ApS, som ejer den ejendom, de bebor. En del af ejendommen er udlejet til et interessentskab, som klageren og ægtefællen også ejer, og anvendes erhvervsmæssigt.

SKAT forhøjede klagerens personlige indkomst med i alt 198.528 kr. for de tre indkomstår, idet de henviste til de skematiske regler i Ligningsloven § 16, stk. 9 og Ligningsloven § 16 A, stk. 6 (nu stk. 5) vedrørende beskatning af fri bolig. SKAT beregnede værdien ud fra ejendommens anskaffelsessum, da denne var højere end den offentlige ejendomsvurdering, og medregnede driftsudgifter. SKAT godkendte en erhvervsmæssig anvendelse af 68 m² ud af et samlet beboet areal på 255 m², idet 1. salens areal vægtes med 90 %.

SKATs beregning af skattepligtig værdi af fri bolig:

Klagerens repræsentant fremsatte en principal påstand om nedsættelse af den personlige indkomst til de selvangivne beløb. Argumentet var, at formålet med Ligningsloven § 16, stk. 9 var at imødegå problemer med fastsættelse af markedsleje for dyre boliger, hvor markedslejen ofte var ukendt eller lav. Klageren havde betalt 132.000 kr. årligt i husleje, hvilket ifølge klageren svarede til markedslejen, underbygget af mæglervurderinger og en senere udlejning af hele ejendommen til tredjemand for 18.000 kr. pr. måned.

Subsidiært påstod klageren, at den erhvervsmæssige andel af ejendommen var større end SKATs anerkendte 26,66 % (68 m²/255 m²), og burde udgøre 36,91 %. Klageren argumenterede for, at der ikke var hjemmel til at reducere grundlaget for den erhvervsmæssige andel til 90 % for 1. salen, at andele af gæstetoilet og entré skulle medregnes til den erhvervsmæssige del, og at et separat sommerhus på grunden, anvendt som lager, også skulle indgå i den erhvervsmæssige andel. Klageren mente, at den erhvervsmæssige andel skulle opgøres på grundlag af en ren arealfordeling uden hensyn til bonitet eller vægtning af etager.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at værdien af hel eller delvis fri bolig er skattepligtig i henhold til Statsskatteloven § 4, litra b, 1. pkt.. Da klageren er hovedanpartshaver, idet hun ejer mere end 25 % af anpartskapitalen i [virksomhed1] ApS, jf. Aktieavancebeskatningsloven § 4, skal hun beskattes af værdien af fri bolig efter de skematiske regler i Ligningsloven § 16 A, stk. 6 (nuværende § 16 A, stk. 5).

Den skattepligtige værdi skal beregnes efter Ligningsloven § 16, stk. 9, som 5 % af beregningsgrundlaget med tillæg af ejendomsværdiskat, svarende til det beregningsgrundlag, der ville være anvendt, hvis ejendommen var omfattet af Ejendomsværdiskatteloven § 4 A. Den af klageren betalte husleje skal fratrækkes i opgørelsen.

Vedrørende den erhvervsmæssige anvendelse af ejendommen, hvor der ikke er foretaget en vurdering efter Ejendomsvurderingsloven § 33, stk. 5, er det afgørende, om lokalerne udelukkende er anvendt erhvervsmæssigt. Landsskatteretten fandt, at:

• Entréen og gæstebadeværelset ikke udelukkende anvendes erhvervsmæssigt, da entréen fungerer som hovedindgang og giver adgang til private rum.
• Den del af 1. salen, der udelukkende anvendes erhvervsmæssigt som kontor (75 m²), skal indgå med 90 % af arealet, svarende til 68 m², på grund af reglerne for vægtet etageareal.
• Der er ikke hjemmel til at godkende en forholdsmæssig fordeling af den erhvervsmæssige del ud fra den betalte husleje.

På baggrund heraf stadfæstede Landsskatteretten SKATs afgørelse. Udbytte efter dagældende Ligningsloven § 16 A, stk. 6 er personlig indkomst.