Afslag på betalingskorrektion vedrørende værdi af fri bolig – [Ligningslovens § 2, stk. 5](/ref/ligningsloven_§_2) og [Ligningslovens § 16, stk. 9](/ref/ligningsloven_§_16)

Sagen omhandlede en klage over SKATs afslag på betalingskorrektion for indkomstårene 2004 og 2005. SKAT havde forhøjet klagerens personlige indkomst med henholdsvis 188.978 kr. og 412.923 kr. for værdi af delvis fri bolig, der var stillet til rådighed af selskabet ApS [virksomhed1], hvor klageren var direktør og hovedanpartshaver. Forhøjelsen var foretaget med henvisning til Ligningsloven § 16, stk. 9.

Klagerens repræsentant anmodede om betalingskorrektion efter Ligningsloven § 2, stk. 5. Anmodningen gik ud på, at klageren skulle indbetale den yderligere værdi af fri bolig til selskabet, enten ved at reducere et tilgodehavende i selskabet eller ved kontant betaling. Formålet var at nedsætte klagerens skattepligtige indkomst og tilsvarende forhøje selskabets indkomst, da transaktionen blev anset for en kontrolleret transaktion omfattet af Ligningsloven § 2, stk. 1.

SKATs afgørelse

SKAT meddelte afslag på tilladelse til betalingskorrektion med den begrundelse, at:

• SKAT ikke kan behandle forhold, der er til behandling ved en højere instans, jf. Skatteforvaltningsloven § 14, stk. 1, nr. 2.
• Betalingskorrektion efter Ligningsloven § 2, stk. 5 kun kan gives, når forhøjelsen er foretaget efter Ligningsloven § 2, stk. 1, og ikke når den er foretaget efter Ligningsloven § 16, stk. 9. SKAT henviste til afgørelsen SKM2012.457.ØLR.
• En betalingsforpligtelse skal påtages i umiddelbar tilknytning til armslængdekorrektionerne, og en klage udskyder ikke dette tidspunkt.

Klagerens opfattelse

Klageren nedlagde påstand om, at anmodningen om betalingskorrektion skulle imødekommes. Klageren anførte, at de naturligvis kunne efterbetale husleje, som var det, SKAT bebrejdede dem ikke at have gjort tidligere. Klageren gjorde gældende, at SKAT var bundet af tidligere at have accepteret, at klageren havde betalt husleje og fratrukket det i deres afgørelse. Klageren mente desuden, at SKATs ændring af standpunkt udgjorde en sagsbehandlingsfejl.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afslag på betalingskorrektion. Retten fastslog, at den foretagne indkomstforhøjelse vedrørende værdi af delvis fri bolig var hjemlet i Ligningsloven § 16, stk. 9, jf. stk. 1. Denne bestemmelse omhandler en skematisk opgørelse af værdien af en personalegode, når boligen stilles til rådighed for en direktør eller en anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform.

Landsskatteretten bemærkede, at adgangen til betalingskorrektion efter Ligningsloven § 2, stk. 5 kun gælder for ændringer i ansættelsen af den skattepligtige indkomst, der er foretaget i henhold til Ligningsloven § 2, stk. 1. Ligningsloven § 2, stk. 1 omhandler anvendelse af priser og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner mellem kontrollerede parter i overensstemmelse med armslængdeprincippet.

Da SKATs forhøjelse var baseret på Ligningsloven § 16, stk. 9 og ikke Ligningsloven § 2, stk. 1, fandt Landsskatteretten, at der ikke var hjemmel til at foretage betalingskorrektion. Retten henviste i den forbindelse til Østre Landsrets afgørelse af 27. juni 2012 i SKM2012.457.ØLR og Højesterets afgørelse i SKM2015.717.HR.

Klagerens argumenter vedrørende forarbejderne til Ligningsloven § 2 og påstanden om sagsbehandlingsfejl fra SKATs side blev ikke fundet at føre til et andet resultat.