Landsskatteretten: Skønsmæssig indkomstforhøjelse og fradrag for driftsomkostninger i malervirksomhed

Sagen omhandler SKATs forhøjelse af indkomsten for en malervirksomhed, [virksomhed1] v/[person1], for indkomstårene 2010 og 2011. Forhøjelsen skyldtes manglende dokumentation for afholdte udgifter, samt spørgsmålet om hvorvidt klageren var den reelle indehaver af virksomheden.

SKATs oprindelige afgørelse

SKAT forhøjede klagerens indkomst skønsmæssigt med 381.169 kr. for 2010 og 1.891.684 kr. for 2011. Baggrunden var, at indtægter fra kunder var indsat på en privat konto tilhørende en person, der hjalp med bogføring. SKAT anerkendte ikke fradrag for driftsomkostninger, da klageren ikke havde fremlagt tilstrækkelig dokumentation. Specifikke fakturaer for "leje af mandskab" fra [virksomhed5] blev afvist, da firmaet ikke var registreret på fakturatidspunktet, og der ikke var dokumentation for kontant betaling. SKAT fastholdt, at klageren var den rette indkomstmodtager, da virksomheden var registreret i hans navn, hans CVR-nr. fremgik af fakturaer, og han havde modtaget pengene.

Klagerens påstand og argumenter

Klageren påstod, at forhøjelserne skulle bortfalde, idet han hævdede, at han intet havde haft med virksomhedens drift at gøre. Han forklarede, at han var blevet snydt af en ven, [person3], som ifølge en erklæring fra [person3] var den reelle driver af virksomheden. Klageren anførte, at han i de omhandlede år var under uddannelse som maskinarbejder og derfor ikke havde forudsætningerne eller tiden til at drive en malervirksomhed. Han argumenterede for, at indkomsten reelt skulle have været påført [person3]. Subsidiært gjorde klageren gældende, at overskuddet skulle beregnes som "sædvanlig mesterindkomst", da arbejdet var udført af andre. Klageren henviste til SKM2014.254ØLR vedrørende praksis.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at klageren var den rette indkomstmodtager af virksomheden [virksomhed1]. Dette blev begrundet med, at virksomheden var registreret i klagerens navn, han selvangav overskud og momsoplysninger, og han havde modtaget udbetalinger fra omsætningen. Retten henviste til praksis, herunder SKM2014.683.VLR og SKM2013.613.ØLR, som støtter princippet om rette indkomstmodtager.

I henhold til Statsskatteloven § 4 er al indkomst som udgangspunkt skattepligtig, og erhvervsdrivende skal kunne dokumentere deres indtægts- og formueforhold jf. Skattekontrolloven § 1 og Skattekontrolloven § 6. Selvom SKAT havde tilsidesat klagerens regnskab på grund af manglende dokumentation for udgifter, anerkendte Landsskatteretten, at der måtte have været afholdt driftsomkostninger for at erhverve indkomsten, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

Landsskatteretten skønnede, baseret på historiske oplysninger fra Danmarks Statistik om bruttoavance for malervirksomheder (ca. 70 pct.), at virksomhedens overskud udgjorde 60 pct. af omsætningen efter fradrag for omkostninger til transport, telefon, driftsmidler m.v. Retten henviste til praksis, herunder SKM2011.251.BR, der understøtter skønsmæssige ansættelser af overskud.

På denne baggrund nedsatte Landsskatteretten SKATs forhøjelser som følger:

Landsskatteretten nedsatte dermed forhøjelserne med 152.468 kr. for indkomståret 2010 og 756.674 kr. for indkomståret 2011.