Beskatning af fri bil - rådighed og privat benyttelse

Sagen omhandler beskatning af fri bil for indkomståret 2012, hvor klageren, ansat som disponent i et tysk selskab ([virksomhed1] GmbH) og delvist i et dansk selskab ([virksomhed2] A/S), havde fået stillet en tysk indregistreret firmabil til rådighed. SKAT forhøjede klagerens skattepligtige indkomst med 82.500 kr. for værdi af fri bil.

Faktiske oplysninger

Klageren var siden maj 2009 ansat i både et tysk og et dansk selskab. Ifølge den tyske ansættelseskontrakt var en personbil stillet til rådighed. I maj 2010 ansøgte det tyske selskab om afgiftsfritagelse for bilen i Danmark, jf. Registreringsafgiftsloven § 1, stk. 4 og Registreringsafgiftsloven § 1, stk. 5. Ansøgningen oplyste, at bilen skulle bruges til kørsel til og fra arbejde samt firmakørsel, primært i udlandet, men også ca. 10% i Danmark. SKAT gav tilladelse til afgiftsfritagelse under forudsætning af, at bilen primært blev brugt erhvervsmæssigt uden for Danmark, og at klageren og hans husstand måtte køre i bilen i Danmark uden begrænsninger, så længe den primære erhvervsmæssige brug uden for Danmark blev opretholdt. Klageren blev stoppet i bilen af SKAT og Politiet i juni 2012, hvor han oplyste at være på vej til arbejde. Det blev konstateret, at han ikke blev beskattet af fri bil. Klagerens private bil var afmeldt i marts 2011.

SKATs afgørelse

SKAT forhøjede den skattepligtige indkomst med 82.500 kr. for fri bil i 2012. Begrundelsen var, at klageren dagligt kørte til og fra arbejde i firmabilen, at bilen var stillet til rådighed uden restriktioner for privat benyttelse, og at klageren ikke havde en privat bil. SKAT lagde også vægt på, at klageren modtog et tankkort fra det danske selskab, og at tilladelsen til afgiftsfritagelse tillod klageren og hans husstand at køre i bilen i Danmark uden begrænsninger. SKAT skønnede bilens beskatningsgrundlag til 450.000 kr. baseret på en nyvognspris på 550.000 kr. i 2007, hvilket resulterede i en beskatning på 82.500 kr. (75% af 105.000 kr. årligt).

Klagerens opfattelse

Klageren mente, at forhøjelsen skulle nedsættes til 0 kr. Han anførte, at han ikke kørte dagligt til og fra arbejde i firmabilen, og at han ikke havde fået stillet en firmabil til rådighed til privat brug. Han oplyste, at han havde haft en privat bil frem til maj 2011 og efterfølgende havde benyttet kørelejlighed, lånt bil af sin kæreste eller arbejdet hjemmefra. Firmabilen blev ifølge klageren kun brugt i forbindelse med kundebesøg i udlandet, og tilladelsen til at køre bilen hjem til bopælen var kun til brug, når han kom sent hjem fra disse besøg. Klageren bestred SKATs oplysninger om telefonsamtaler og påstande. Han påpegede desuden, at der ikke var taget højde for bilens værditab over tid.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om beskatning af fri bil for indkomståret 2012. Retten lagde til grund, at klageren havde rådet over den tysk indregistrerede firmabil i 2012 og anvendt den til privat kørsel, herunder kørsel til og fra arbejde.

Begrundelse

• Skattepligt af fri bil: Værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, modtaget som led i et ansættelsesforhold, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. Statsskatteloven § 4, Statsskatteloven § 5, Statsskatteloven § 6 og Ligningsloven § 16, stk. 1. Den skattepligtige værdi af en bil stillet til rådighed for privat benyttelse fastsættes efter Ligningsloven § 16, stk. 4.
• Rådighed og privat anvendelse: Det blev lagt til grund, at klageren havde rådet over bilen, da den var stillet til rådighed ifølge ansættelseskontrakten og ansøgningen om afgiftsfritagelse. Klagerens egne oplysninger om, at bilen var parkeret på hans private bopæl fra fredag til mandag, samt at han blev stoppet på vej til arbejde, understøttede formodningen om privat anvendelse.
• Kørsel mellem hjem og arbejde: Kørsel mellem den sædvanlige bopæl og arbejdspladsen er som udgangspunkt privat, jf. Ligningsloven § 9b, stk. 1, litra a modsætningsvist. Når bilen holder på den private bopæl efter arbejdstids ophør, er der en formodning for privat anvendelse. Denne formodning kan kun afkræftes ved konkret bevis for, at bilen aldrig er anvendt til privat kørsel, f.eks. et løbende ført kørselsregnskab, jf. SKM2009.239.HR.
• Manglende bevis: Klagerens arbejdsgivers erklæring om udelukkende erhvervsmæssig kørsel kunne ikke lægges til grund uden yderligere bevis. Da klageren ikke havde ført et kørselsregnskab eller fremlagt andet konkret bevis for udelukkende erhvervsmæssig brug, var beskatningen af fri bil berettiget. Det blev også tillagt vægt, at klageren ikke var registreret som ejer af en privat bil efter marts 2011.
• Værdiansættelse: Ved værdiansættelse af udenlandsk indregistrerede biler anvendes samme værdi, som ville blive lagt til grund for en tilsvarende bil indregistreret i Danmark, jf. Ligningsloven § 16, stk. 4, 7. pkt. SKATs skøn over nyvognsprisen på 450.000 kr. og den deraf følgende skattepligtige værdi på 82.500 kr. blev fastholdt, da klageren ikke havde anført forhold, der gav grundlag for at ændre skønnet.