Manglende fradrag for underskud og nægtet anvendelse af kapitalafkastordning grundet manglende erhvervsmæssig drift af landbrug

Sagen omhandlede, hvorvidt en landbrugsvirksomhed drevet af klageren kunne anses for erhvervsmæssig i skattemæssig henseende, hvilket havde betydning for fradrag for underskud og anvendelse af kapitalafkastordningen for indkomstårene 2010 og 2011.

Klageren havde drevet landbrugsejendommen siden 1962. Efter delvist frasalg af jord i 2006, drev klageren knap 9 ha jord med planteproduktion frem til 2012, hvor jorden blev bortforpagtet. Virksomheden havde udvist skattemæssige underskud i en længere årrække, som vist i tabellen nedenfor:

Klageren anvendte kapitalafkastordningen i selvangivelserne for de påklagede år.

SKATs afgørelse

SKAT godkendte ikke fradrag for virksomhedsunderskud på 56.288 kr. for 2010 og 34.571 kr. for 2011. Begrundelsen var, at virksomheden ikke blev anset for erhvervsmæssig. SKAT henviste til, at landbrugsejendommen ikke havde udsigt til at give et resultat på omkring 0 kr. eller blive overskudsgivende med den valgte driftsform. Som konsekvens heraf kunne kapitalafkastordningen i Virksomhedsskatteloven § 22a heller ikke anvendes. Fradrag for ejendomsskatter, der ikke vedrørte stuehuset, blev dog godkendt i kapitalindkomsten i henhold til Ligningsloven § 14, stk. 1 og Personskatteloven § 4, stk. 2.

Klagerens opfattelse

Klageren påstod, at landbrugsvirksomheden skulle anerkendes som erhvervsmæssig, og at de selvangivne underskud for 2010 og 2011 skulle godkendes. Klageren argumenterede for, at:

• Han havde drevet landbruget som sin eneste indkomstkilde siden 1962, og virksomheden havde i mange år været overskudsgivende.
• Driften var teknisk-landbrugsfagligt forsvarlig, og det kunne ikke lægges til grund, at den ikke ville blive overskudsgivende på længere sigt, især da driften blev omlagt til bortforpagtning i 2012.
• En fuldtidslandmand som ham burde ikke udsættes for en strammere vurdering end deltidslandmænd, for hvem der gælder en særlig praksis, jf. TfS 1994, 364 HRD.
• Gennemgangen af SKATs egne kriterier for erhvervsmæssig virksomhed (udsigt til overskud, forbigående underskud, seriøsitet, faglige forudsætninger, m.v.) burde føre til anerkendelse af virksomhedens erhvervsmæssige karakter.

Landsskatterettens vurdering af erhvervsmæssig virksomhed

Landsskatteretten fandt, at klagerens landbrugsvirksomhed ikke kunne anses for erhvervsmæssigt drevet i indkomstårene 2010 og 2011. Dette medførte, at der ikke kunne foretages fradrag for underskud i anden indkomst, og kapitalafkastordningen kunne ikke anvendes.

Retten lagde vægt på følgende:

• Anvendelse af praksis for deltidslandbrug: Selvom klageren tidligere havde drevet landbruget som fuldtidsbeskæftigelse, blev driften i de påklagede år betragtet som deltidsvirksomhed, primært på grund af det reducerede jordtilliggende og klagerens pensionsindkomst. Derfor blev den særlige ligningspraksis for deltidslandbrug anvendt, som kræver, at driften skal tilsigte et rimeligt driftsresultat (omkring 0 kr. eller derover efter driftsmæssige afskrivninger, men før renter).
• Manglende udsigt til overskud: Virksomheden havde udvist skattemæssige underskud i en længere periode fra 2004 til 2011. På trods af klagerens faglige forudsætninger og den teknisk-landbrugsfaglige forsvarlige drift, var der ikke udsigt til, at virksomheden ville kunne give et resultat på 0 kr. eller derover i de påklagede år. Virksomheden var heller ikke i en indkøringsfase, og driften ophørte med underskud i 2011, da jorden blev bortforpagtet i 2012.

Fradrag for ejendomsskatter

Landsskatteretten godkendte fradrag for ejendomsskatter vedrørende den del af landbrugsejendommen, der ikke vedrørte stuehuset med tilhørende grund og have. Dette fradrag blev indrømmet i kapitalindkomsten i henhold til Personskatteloven § 4, stk. 2, da landbrugsejendommen ikke blev anset for erhvervsmæssig i skattemæssig henseende.

Konklusion

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om, at der ikke kunne foretages fradrag for underskud af virksomheden i 2010 og 2011 i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, og at kapitalafkastordningen ikke kunne anvendes i henhold til Virksomhedsskatteloven § 22a.