Momspligt ved salg af byggematerialer mellem ægtefæller

Sagen omhandlede, hvorvidt en førtidspensionist havde drevet selvstændig økonomisk virksomhed og dermed var momspligtig i forbindelse med salg af byggematerialer til sin ægtefælle. SKAT havde efteropkrævet klageren 13.025 kr. i moms for perioden fra den 1. oktober 2010 til den 31. december 2010.

Klageren, der havde været førtidspensionist siden 2006, havde i 2007 indkøbt byggematerialer, herunder 30 spær, med henblik på at opføre et nyt hus. Planerne blev dog opgivet i 2008, da klageren fik konstateret knoglekræft og gennemgik et længere behandlingsforløb. I 2010 solgte klageren de indkøbte byggematerialer til sin ægtefælle for 52.100 kr., hvilket ifølge klageren var den samme pris, som han selv havde betalt for materialerne inklusive moms. Klageren udstedte en samlet kvittering den 5. november 2010, hvoraf det fremgik, at der ikke var opkrævet moms af beløbet, men klageren forklarede senere, at dette var en forkert formulering, og at beløbet var inklusiv moms. Klageren oplyste desuden, at han aldrig modtog betalingen fra ægtefællen og ikke var i besiddelse af de originale købskvitteringer.

SKAT anså salget for en erhvervsmæssig levering og dermed momspligtig i henhold til Momsloven § 4. SKAT lagde vægt på materialernes karakter, det usædvanlige i at indkøbe byggematerialer uden byggegrund eller tilladelser, og at materialerne tilfældigvis passede til ægtefællens ombygningsprojekt. SKAT henviste til, at salget oversteg grænsen for registreringspligt i Momsloven § 48, stk. 1, og at klageren derfor skulle registreres og afregne moms jf. Momsloven § 47, stk. 1. Momsen blev beregnet til 25 % af salgsbeløbet jf. Momsloven § 33 og Momsloven § 27, stk. 1, da det fremgik af kvitteringen, at moms ikke var opkrævet. SKAT nævnte også mulige skattemæssige konsekvenser, men understregede, at den skatte- og momsretlige vurdering ikke nødvendigvis var sammenfaldende.

Klageren fastholdt, at han ikke havde drevet virksomhed, da han solgte materialerne til indkøbspris uden fortjeneste, og at salget var en konsekvens af hans sygdomsforløb, der umuliggjorde det planlagte byggeri. Han bestred momspligten og påstod, at momstilsvaret skulle nedsættes med det efteropkrævede beløb.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skulle tage stilling til, om SKAT med rette havde efteropkrævet klageren 13.025 kr. i moms for perioden fra den 1. oktober 2010 til den 31. december 2010, idet SKAT havde anset klageren for at have drevet selvstændig økonomisk virksomhed.

Retten henviste til Momsloven § 3, stk. 1, som implementerer Momssystemdirektivets artikel 9, stk. 1. Disse bestemmelser definerer en afgiftspligtig person som enhver, der selvstændigt udøver økonomisk virksomhed, herunder udnyttelse af materielle eller immaterielle goder med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter.

Landsskatteretten foretog en samlet konkret vurdering og fandt, at klageren ikke var at anse som en afgiftspligtig person efter Momsloven § 3 i den omhandlede periode. Retten lagde vægt på, at klagerens salg af byggematerialer til dennes ægtefælle i 2010 ikke kunne anses for udnyttelse af materielle goder med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter. Salget var en engangstransaktion, der opstod som følge af klagerens ændrede personlige omstændigheder (sygdom), som forhindrede ham i at realisere sit oprindelige byggeprojekt.

Landsskatteretten fandt derfor, at SKATs efteropkrævning af moms var uberettiget, og SKATs afgørelse blev ændret i overensstemmelse med klagerens påstand.