Afslag på seniornedslag da kørselsgodtgørelse til honorarmodtager blev anset for skattepligtig B-indkomst

Sagen omhandlede en klager, der fik afslag på seniornedslag, fordi hendes gennemsnitlige indkomst i årene 2005, 2006 og 2007 oversteg den fastsatte grænse. Klagerens gennemsnitlige indkomst blev opgjort til 523.318 kr., mens grænsen for at opnå nedslaget var 523.000 kr.

Tvisten udsprang af en udbetaling i 2007 fra en kursusvirksomhed, hvor en kørselsgodtgørelse på 2.365 kr. var blevet indberettet som en del af klagerens skattepligtige B-indkomst sammen med hendes honorar. Klageren argumenterede for, at denne godtgørelse burde have været skattefri, og at virksomheden havde indberettet beløbet forkert. Hvis kørselsgodtgørelsen blev fjernet fra indkomstgrundlaget, ville hendes gennemsnitlige indkomst ligge under grænsen.

SKAT fastholdt, at kørselsgodtgørelse udbetalt til honorarmodtagere ikke er omfattet af reglerne for skattefri befordringsgodtgørelse i Ligningsloven § 9 B, og at beløbet derfor korrekt var medregnet som skattepligtig indkomst.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse. Retten lagde vægt på, at klagerens gennemsnitlige indkomst for årene 2005, 2006 og 2007 oversteg den maksimale grænse på 523.000 kr., som er fastsat i henhold til Seniorskattenedslagsloven § 2, stk. 2.

Landsskatteretten fandt, at den omstridte kørselsgodtgørelse på 2.365 kr. korrekt var blevet behandlet og indberettet som skattepligtig B-indkomst. Godtgørelse til honorarmodtagere er ikke omfattet af reglerne om skattefri befordringsgodtgørelse. Da beløbet var korrekt medregnet i indkomstopgørelsen, var klagerens gennemsnitlige indkomst på 523.318 kr. for høj til at berettige til seniornedslag.

Retten bemærkede, at reglerne i seniornedslagsloven er ufravigelige, og der er ingen mulighed for dispensation. Klageren var derfor ikke berettiget til nedslaget.