Forbrugerklagenævnet afviste at behandle sag om vandmålerfejl, da ejerforeningen ikke handlede som forbruger grundet udlejning af lejligheder

Ejerforeningen reklamerede til vandværket over et angiveligt for højt vandforbrug i perioden fra den 24. september 2013 til den 7. april 2014, som de mente skyldtes en fejl ved vandmåleren. Ejerforeningen krævede tilbagebetaling af 16.081,11 kr.

Ejerforeningens påstande

Ejerforeningen anførte, at vandforbruget i den pågældende periode steg progressivt uden en konstaterbar årsag, og at forbruget normaliseredes, da vandmåleren blev udskiftet. De gjorde desuden gældende, at vandværket burde have informeret om konsekvenserne af en udskiftning af vandmåleren, herunder at det ville umuliggøre en efterfølgende test af måleren, medmindre den blev afproppet og behandlet forsigtigt. Denne manglende information skulle komme vandværket bevismæssigt til skade.

Vandværkets indsigelser

Vandværket afviste kravet om tilbagebetaling. De henviste til, at der ikke var konstateret fejl ved vandmåleren, og at det forhøjede forbrug skyldtes en vandskade i ejendommen, hvilket ejerforeningen selv havde bekræftet for merforbruget i 2013. Vandværket fremhævede også, at ejerforeningen havde afvist en mulighed for test af vandmåleren ved telefonisk kontakt til kundeservice. Vandværket mente ikke, der var grund til mistanke om fejl ved måleren på varslings- eller udskiftningstidspunktet, og at ejerforeningen burde have gjort indsigelse eller sikret testmulighed, hvis de mistænkte fejl.

Spørgsmål om nævnets kompetence

En central del af sagen var Forbrugerklagenævnets kompetence til at behandle klagen. Dette afhang af, om ejerforeningen kunne betragtes som en forbruger i henhold til den dagældende lovgivning. Vandværket anførte, at ejerforeningens lejligheder ikke var beboet af ejerne selv, men var udlejet. Ejerforeningen oplyste, at ud af otte ejerlejligheder var kun to beboet af medlemmerne selv. De resterende seks lejligheder var enten forældrekøb, udlejet til tredjemand eller stod tomme.

Forbrugerklagenævnet afgjorde, at de ikke havde kompetence til at behandle sagen, da ejerforeningen ikke blev anset for at have handlet hovedsageligt uden for erhverv.

Nævnets kompetencevurdering

Nævnets kompetence til at behandle en klage forudsætter, at der er indgået en forbrugeraftale. En forbrugeraftale defineres som en aftale, hvor en erhvervsdrivende indgår som led i sit erhverv, og den anden part (forbrugeren) hovedsagelig handler uden for erhverv, jf. Forbrugerklageloven § 7.

Vurdering af ejerforeningens status

Nævnet lagde til grund, at seks ud af ejerforeningens otte lejligheder var udlejet i perioden fra september 2013 til april 2014. På baggrund heraf vurderede nævnet, at udlejningen af lejlighederne havde et ikke ubetydeligt omfang og en ikke ubetydelig varighed.

Afgørelse

Som følge af udlejningsaktiviteternes omfang kunne ejerforeningen ikke anses for hovedsageligt at have handlet uden for erhverv i relation til forbrug af vand. Da der således ikke var tale om en forbrugeraftale, havde Forbrugerklagenævnet ikke kompetence til at behandle sagen, og klagen blev derfor afvist.