Momspligt ved konkurs: Faktureringstidspunkt vs. Stadeværdi

Sagen omhandlede, hvorvidt et konkursbo var berettiget til at angive moms af arbejder og leverancer, der var udført af virksomheden før konkursdekretets afsigelse, men først faktureret efter. Spørgsmålet var, om opgørelsen af afgiftstilsvaret kunne baseres på stadeværdien pr. datoen for afsigelsen af konkursdekretet.

Virksomheden, der drev bogtrykkerivirksomhed, blev erklæret konkurs den 21. december 2010. Arbejdet i konkursboet bestod i fakturering og færdiggørelse af oplag til forlag. Klageren argumenterede for, at arbejdet skulle sidestilles med igangværende byggearbejder, hvor der i en betalingsstandsningssituation kan ske særskilt fakturering på baggrund af en stadeopgørelse, jf. Den Juridiske Vejledning, afsnit D.A.7.2.4. Klageren henviste også til EU-Domstolens sag C-88/09 (Grafic Procede) for at underbygge, at der var tale om en tjenesteydelse snarere end en vareleverance, da arbejdet omfattede betydelig rådgivning og tilpasning.

SKAT havde afvist dette og fastholdt, at der var tale om vareleverancer, og at moms af det samlede vederlag skulle angives i den periode, hvor leveringen var sket, jf. Momsloven § 23, stk. 1, Momsloven § 56 og Momsloven § 57. SKAT mente ikke, at vareleverancer var direkte sammenlignelige med igangværende byggearbejder.

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse. Retten fandt, at det var uden betydning, om der var tale om levering af varer eller tjenesteydelser, da der ikke var dokumenteret forudgående betaling, jf. Momsloven § 23, stk. 3. Afgiftspligten indtrådte på leverings- eller faktureringstidspunktet, jf. Momsloven § 23, stk. 1 og Momsloven § 23, stk. 2, og det var oplyst, at levering og fakturering var sket efter konkursdekretets afsigelse. Landsskatteretten afviste desuden klagerens henvisning til Den Juridiske Vejledning, da den omhandlede betalingsstandsning og forudbetalinger, hvilket ikke var tilfældet i denne sag, og leverancen ikke kunne sidestilles med igangværende byggearbejder som beskrevet i vejledningen.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skulle tage stilling til, hvorvidt et konkursbo var berettiget til at angive moms af arbejder og leverancer, der var udført af virksomheden før konkursdekretet, men først faktureret efter, til afgiftsperioden før dekretdagen. Spørgsmålet var, om opgørelsen af afgiftstilsvaret skulle baseres på stadeværdien pr. datoen for afsigelsen af konkursdekretet.

Landsskatteretten bemærkede, at uanset om der var tale om levering af varer eller tjenesteydelser, indtræder afgiftspligten på det tidspunkt, hvor leveringen eller faktureringen finder sted, jf. Momsloven § 23, stk. 1 og Momsloven § 23, stk. 2. Det var oplyst, at bogoplagene var leveret og faktureret efter konkursdekretets afsigelse.

Retten fandt, at det i den konkrete sag, hvor der var tale om leverancer fra et konkursbo, og hvor det ikke var dokumenteret, at der konkret var sket forudgående betaling, jf. Momsloven § 23, stk. 3, var uden betydning, om der var tale om levering af varer eller tjenesteydelser.

Landsskatteretten vurderede endvidere, at klagerens henvisning til afsnittet om betalingsstandsning i Den Juridiske Vejledning, afsnit D.A.7.2.4., ikke kunne ændre på resultatet. Dette skyldtes, at det beskrevne vedrørte en betalingsstandsningssituation og en situation, hvor der var sket forudbetalinger af igangværende byggearbejder og lignende. Landsskatteretten fandt ikke, at leverancen i nærværende sag kunne sidestilles med de i vejledningen omtalte igangværende byggearbejder og lignende, som ikke fuldt ud var faktureret til modtageren.

På baggrund heraf stadfæstede Landsskatteretten SKATs afgørelse.