Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Sagen omhandler en borger med ALS, der har klaget over forskelsbehandling på grund af handicap. Klageren har siden 2016 haft en BPA-ordning (Borgerstyret Personlig Assistance) og fik i 2018 indopereret en PEG-sonde. Hendes BPA-hjælpere har gennem flere år assisteret med de praktiske opgaver forbundet med sondeernæring, såsom ophæng af poser og tilslutning af slanger efter klagerens anvisninger.
Konflikten opstod, da den indklagede kommune i juli 2023 traf afgørelse om, at sondeernæring er en sundhedslovsopgave, som ikke kan varetages inden for rammerne af en BPA-ordning. Kommunen varslede oprindeligt en reduktion i hjælpen, men ændrede senere afgørelsen til, at timerne blev bevaret, mens forbuddet mod, at hjælperne udførte opgaven, blev fastholdt. Sagen har været behandlet i Ankestyrelsen, som stadfæstede kommunens vurdering.
Klagerens synspunkter:
Kommunens synspunkter:
Ligebehandlingsnævnet har afvist at behandle klagen. Nævnets afgørelse er truffet som en formandsafgørelse, da klagen falder uden for nævnets kompetenceområde.
Nævnet lagde vægt på, at forbuddet mod forskelsbehandling i Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap § 2 ifølge forarbejderne ikke omfatter det materielle indhold i afgørelser truffet af offentlige myndigheder efter anden lovgivning.
Da sagens kerne drejer sig om, hvorvidt assistance til sondeernæring skal klassificeres som en sundhedsydelse eller som praktisk hjælp efter , er der tale om en fortolkning af regler uden for nævnets ressort. Nævnet kan ikke tage stilling til, hvordan andre love skal anvendes eller fortolkes.
| Retsgrundlag for afvisningen | Indhold |
|---|---|
| Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1 | Nævnets kompetenceområde |
| Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 6 | Mulighed for formandsafgørelse |
Nævnet konkluderede, at klagen reelt vedrører anvendelse og fortolkning af anden lovgivning, og afviste derfor behandlingen med henvisning til Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 9 og Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 12.
Patientens funktionsnedsættelser som følge af KOL og afhængighedssyndrom var ikke nedsat i en sådan grad, at han ikke kunne få behandling hos en privat tandlæge. Patienten formåede selv at tage kontakt ved behov og tog toget til klinikken uden ledsager.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Sagen omhandler en socialpædagog, der siden 1994 var ansat ved et daghjem for voksne udviklingshæmmede i en dansk kommune. Klageren fik i 2002 konstateret sclerose, hvilket medførte tiltagende fysiske begrænsninger. For at fastholde klageren i beskæftigelse blev der i 2005 oprettet et fleksjob, hvor arbejdstiden løbende blev nedsat til 20 timer om ugen, og der blev givet vidtgående skånehensyn i forhold til fysisk krævende opgaver.
For at understøtte klagerens funktionsevne blev der i 2010 bevilget otte timers personlig assistance om ugen. Denne assistance skulle hjælpe med opgaver som:
En omfattende undersøgelse fra BDO bekræfter, at kommunerne generelt følger lovgivningen vedrørende personlig assistance, men peger på et stort potentiale for administrative forenklinger og bedre udbredelse af ordningen.
Revisionsvirksomheden BDO har udarbejdet en fokusrevision om kommunernes administration af ordningen med personlig assistance til personer med handicap. Undersøgelsen viser, at kommunerne generelt administrerer i overensstemmelse med den gældende lovgivning på området.
Der opstod i slutningen af 2011 en konflikt om, hvorvidt klageren fortsat kunne varetage stillingens væsentligste funktioner. Indklagede argumenterede for, at 80 % af arbejdet på daghjemmet bestod af fysisk pleje og omsorg, som klageren ikke længere kunne udføre. Kolleger udtrykte samtidig bekymring over et øget arbejdspres og fysiske gener som følge af, at de måtte overtage klagerens fysiske opgaver og yde hende personlig hjælp.
Klageren anførte derimod, at brugergruppen havde ændret sig, så der var mindre behov for fysisk pleje og mere behov for verbal pædagogisk vejledning, som hun var fuldt ud i stand til at levere. Hun mente, at hendes arbejdstid på 12 timer (udover de 8 assistancetimer) sagtens kunne udfyldes med pædagogisk sparring, samtaler og strukturering af aktiviteter.
| Part | Hovedargument | Påstand |
|---|---|---|
| Klager | Afskedigelsen skyldes handicap. Arbejdsgiver har ikke opfyldt sin tilpasningsforpligtelse. | Godtgørelse svarende til 12 måneders løn. |
| Indklagede | Alle rimelige tilpasninger er forsøgt. Klager er ikke længere egnet eller disponibel til kerneopgaverne. | Frifindelse – afskedigelsen er saglig og driftsmæssigt begrundet. |
Sagen omhandler en kvinde, der var ansat som selvvalgt hjælper af en kommune hos en borger (A) i henhold til servicelove...
Læs mereDenne sag omhandler en social- og sundhedshjælper, der blev opsagt fra sin stilling i en kommune efter et længerevarende...
Læs mereLov om velfærdsaftaler på ældreområdet
