Fri bil: Varieret kørselsmønster efter 60-dages reglen afkræfter ikke formodning om privat rådighed

Sagen omhandler, hvorvidt en eneanpartshaver og direktør skulle beskattes af værdi af fri bil for årene 2008-2012. Klageren havde rådighed over to forskellige biler ejet af henholdsvis moderselskabet og et datterselskab. Selskabernes adresse var den samme som klagerens private bopæl, og der var ikke ført kørselsregnskab.

Klageren argumenterede for, at han ikke skulle beskattes, da hans kørselsmønster med kørsel til mange forskellige byggepladser, kunder og ejendomme var omfattet af særreglen i Ligningsloven § 9 B, stk. 3 (60-dages reglen). Han mente, at denne regel skabte en formodning for, at al kørsel var erhvervsmæssig, og at bilen dermed ikke var til rådighed for privat brug. Han henviste desuden til, at husstanden rådede over andre private biler.

SKAT fastholdt beskatningen med henvisning til, at der for en hovedaktionær gælder en formodning for privat rådighed, når bilen er indregistreret til privat kørsel og befinder sig på bopælen. Denne formodning var ikke afkræftet, da der manglede dokumentation i form af kørselsregnskab eller en fraskrivelseserklæring.

Værdi af fri bil

De påklagede forhøjelser var som følger:

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse.

Retten fastslog, at beskatning af fri bil sker på baggrund af rådigheden for privat kørsel, ikke den faktiske private brug, jf. Ligningsloven § 16, stk. 1 og Ligningsloven § 16A, stk. 5. For en hovedaktionær gælder en formodning om, at en firmabil er til rådighed for privat brug, især når bilen er parkeret ved bopælen. Bevisbyrden for at afkræfte denne formodning påhviler hovedaktionæren, typisk via et fyldestgørende kørselsregnskab.

Klagerens centrale argument var, at hans varierede kørselsmønster var omfattet af særreglen i Ligningsloven § 9 B, stk. 3, og at dette skulle medføre en omvendt formodning om, at bilen ikke var til privat rådighed.

Landsskatteretten afviste denne fortolkning og præciserede, at Ligningsloven § 9 B, stk. 3 udelukkende definerer, hvornår kørsel mellem hjem og skiftende arbejdspladser kan anses for erhvervsmæssig. Bestemmelsen fjerner ikke beskatningsgrundlaget, hvis bilen i øvrigt er til rådighed for anden privat kørsel. Retten henviste i den forbindelse til afgørelsen SKM2015.488.LSR.

Da klageren var hovedaktionær, selskabets adresse var identisk med hans private bopæl, og der hverken forelå kørselsregnskab eller en skriftlig fraskrivelseserklæring, fandt retten, at han ikke havde løftet sin bevisbyrde. Han havde ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at bilerne ikke var til rådighed for privat kørsel.

Derfor blev han anset for skattepligtig af værdien af fri bil i henhold til Ligningsloven § 16, stk. 4.