Beskatning af markedsleje ved udlejning til medejer efter samlivsophævelse
Dato
26. januar 2015
Hoved Emner
Indkomstarter
Eksterne links
Læs hele sagenUnder Emner
Markedsleje, Vederlagsfri benyttelse, Samejeejendom, Ejendomsudlejning, Statsskatteloven, Imputeret indkomst
Lovreferencer
Sagen omhandlede beskatning af overskud ved udlejning af en samejet ejendom, hvor klageren fraflyttede ejendommen, og hendes tidligere samlever blev boende. Klageren købte 50 % af ejendommen i 2003, erhvervede den resterende andel i august 2012 og solgte hele ejendommen i september 2012. Efter klagerens fraflytning i 2008 blev ejendommen udbudt til salg, men det lykkedes ikke at afhænde den.
Tvist mellem parterne
En tvist mellem klageren og hendes tidligere samlever blev afgjort ved Retten i [by2] og stadfæstet af Vestre Landsret (Vestre Landsret dom af 4. november 2014). Retten lagde til grund, at parterne havde aftalt, at samleveren skulle blive boende i ejendommen i udbudsperioden, og at han skulle bidrage til den fælles driftskredit. Retten fandt ikke grundlag for at statuere, at samleveren skulle kompensere klageren ud over den aftalte indbetaling på kassekreditten, og der var ikke aftalt en almindelig husleje.
SKATs afgørelse
SKAT havde beskattet klageren af en skønnet markedsleje for hendes andel af ejendommen, da den blev stillet vederlagsfrit til rådighed for medejeren. SKAT ansatte den månedlige markedsleje for hele ejendommen til 11.000 kr., hvoraf klagerens andel udgjorde 5.500 kr. pr. måned. Samtidig godkendte SKAT fradrag for 50 % af de betalte ejendomsskatter.
Klagerens argumenter
Klagerens repræsentant nedlagde påstand om, at klageren ikke skulle beskattes af markedsleje. Det blev anført, at der ikke var tale om en udlejningssituation, men at de faktiske forhold blot blev opretholdt for at ejendommen kunne fremstå beboet og salgsbar. Klageren gjorde gældende, at der ikke var aftalt vederlagsfri benyttelse, og at den tidligere samlevers benyttelse af ejendommen ikke var udtryk for vederlagsfri benyttelse, selvom klageren ikke fik medhold i sit krav om husleje ved domstolene.
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten henviste til Statsskatteloven § 4, litra b, 1. og 2. pkt. og Højesterets dom SKM2002.547.HR. Disse bestemmelser giver hjemmel til at beskatte en ejer af en bebølsesejendom, der vederlagsfrit eller for en leje, der er ikke uvæsentligt lavere end markedslejen, har overladt benyttelsen af ejendommen til en slægtning eller en anden nærtstående person, af en skønnet lejeværdi.
Klageren ejede ejendommen i lige sameje med sin tidligere samlever. Efter samlivsophævelsen i 2008 fraflyttede klageren ejendommen, mens den tidligere samlever blev boende. Ejendommen blev udbudt til salg, og parterne opretholdt en fælles kassekredit til ejendommens drift.
Landsskatteretten fandt, at klagerens tidligere samlevers indbetalinger til den fælles driftskonto skulle anses for hel eller delvis betaling af husleje. Retten tiltrådte SKATs værdiansættelse af ejendommens udlejningsværdi til 11.000 kr. pr. måned, hvoraf klagerens andel udgjorde 5.500 kr. pr. måned.
Beløbet blev anset for skattepligtigt i henhold til Statsskatteloven § 4, stk. 1, litra b. Klageren blev indrømmet fradrag for 50 % af de betalte ejendomsskatter.
Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse.
Klagepunkt og afgørelse
Klagepunkt | SKATs afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
---|---|---|---|
Overskud ved udlejning af ejendommen [adresse1], [by1] 2010 2011 2012 (7 mdr.) | 60.603 kr. 60.401 kr. 34.766 kr. | 0 kr. 0 kr. 0 kr. | 60.603 kr. 60.401 kr. 34.766 kr. |
Lignende afgørelser