Afkrævning af registreringsafgift for mandskabsvogn - anvendelse i strid med reglerne

Sagen omhandler SKATs afkrævning af registreringsafgift for en mandskabsvogn, der er indregistreret til mandskabs- og materielkørsel med afgiftsfritagelse. SKAT mente, at køretøjet var anvendt i strid med reglerne i Registreringsafgiftsloven § 2, stk. 1, nr. 9, idet det blev brugt til privat personbefordring.

Køretøjet, ejet af [virksomhed1] ApS, var udlejet til søsterselskabet [virksomhed2] ApS. Det blev standset af politiet en søndag med fem ansatte fra [virksomhed2] ApS, som var på vej fra en dansk byggeplads til en parkeringsplads ved den dansk/tyske grænse for at køre hjem til Slovakiet og Tjekkiet efter en 6-ugers ferie. SKAT anså denne kørsel for privat personbefordring, da den ikke opfyldte betingelserne for afgiftsfritagelse, og krævede fuld registreringsafgift i henhold til Registreringsafgiftsloven § 2, stk. 3.

Selskabet påstod, at kørslen var erhvervsmæssig og i overensstemmelse med loven. De argumenterede for, at kørsel til en parkeringsplads ved grænsen kunne sidestilles med kørsel til en dansk medarbejders private bopæl i særlige tilfælde, hvor afstanden til bopælen er kortere end til virksomhedens adresse. Selskabet henviste til praksis fra Landsskatteretten og Den Juridiske Vejledning, som tillader kørsel til privat bopæl under visse betingelser, især ved betydelig afstand mellem bopæl og virksomhedens adresse. De fremhævede, at medarbejderne ikke havde betalt leje for køretøjet, og at fagforeningen havde anbefalet parkering af private køretøjer på tysk side af grænsen.

Subsidiært påstod selskabet, at hvis afgift skulle betales, skulle det ske efter reglerne for varebiler, jf. Registreringsafgiftsloven § 5, da køretøjet fremstod som en varebil.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten tog udgangspunkt i Registreringsafgiftsloven § 2, stk. 1, nr. 9, som fastsætter betingelserne for afgiftsfritagelse af mandskabsvogne. En central betingelse er, at køretøjet kun må anvendes til transport af materiel, værktøj og materialer samt personer, der arbejder i ejerens eller brugerens virksomhed, og at det ikke må benyttes til privat personbefordring.

Retten vurderede følgende forhold:

• Forholdet mellem selskaber og ansatte: Selvom [virksomhed1] ApS (ejer og bruger af køretøjet) og [virksomhed2] ApS (arbejdsgiver for de ansatte i køretøjet) er søsterselskaber, fandt Landsskatteretten, at medarbejderne i [virksomhed2] ApS ikke kunne anses for at være ansatte i [virksomhed1] ApS i henhold til lovens ordlyd. Denne vurdering blev foretaget med henvisning til SKM2016.158.SKAT, som præciserer, hvilke forhold der skal tillægges vægt ved vurderingen af, om en person arbejder i ejerens eller brugerens virksomhed.
• Kørslens formål: Kørslen til den dansk/tyske grænse, hvor medarbejderne skiftede til private biler for at køre hjem til Slovakiet og Tjekkiet efter en 6-ugers ferie, blev ikke anset for at have et erhvervsmæssigt formål for [virksomhed1] ApS. Formålet med kørslen var primært at muliggøre de ansattes private hjemrejse.

Landsskatteretten konkluderede, at den omhandlede kørsel udgjorde privat personbefordring og dermed var i strid med betingelserne for afgiftsfritagelse for mandskabsvogne. Det var derfor berettiget, at SKAT havde opkrævet registreringsafgift af mandskabsvognen i henhold til Registreringsafgiftsloven § 2, stk. 3.

Subsidiær påstand

Selskabets subsidiære påstand om, at mandskabsvognen skulle afgiftsberigtiges efter reglerne for varebiler, jf. Registreringsafgiftsloven § 5, kunne ikke tages til følge. Retten bemærkede, at en eventuel ombygning af køretøjet til en varebil ikke var foretaget på standsningstidspunktet, hvilket var afgørende for vurderingen.

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse.