Afslag på genoptagelse af skatteansættelse for 2007-2009 vedrørende ejendomsværdiskat

Sagen omhandler en klagers anmodning om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2007-2009. Klageren havde fejlagtigt betalt ejendomsværdiskat af to udlejede ejendomme, beliggende [adresse1] og [adresse2], som var udlejet til hans sønner. Ifølge Ejendomsværdiskatteloven § 1, stk. 1 skal der ikke betales ejendomsværdiskat af udlejede ejendomme. Klageren ejede desuden sin egen bebølsesejendom, [adresse3], hvor der korrekt blev betalt ejendomsværdiskat.

Den samlede ejendomsværdiskat, der fremgik af årsopgørelserne for de omhandlede år, var:

SKAT havde allerede genoptaget skatteansættelserne for indkomstårene 2010-2012, jf. Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 2, men nægtede genoptagelse for 2007-2009, da fristen for ordinær genoptagelse var overskredet, og der ikke var grundlag for ekstraordinær genoptagelse efter Skatteforvaltningsloven § 27.

Klagerens argumenter

Klageren påstod, at skatteansættelserne for 2007-2009 også skulle genoptages. Han argumenterede for, at SKAT havde begået en fejl ved uretmæssigt at opkræve ejendomsværdiskat af de udlejede ejendomme, og at der derfor forelå "særlige omstændigheder" i henhold til Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 8. Han mente, at SKAT havde foretaget en åbenbart urimelig skønsmæssig antagelse om, at han skulle have boet i de udlejede lejligheder, på trods af hans faste bopæl og arbejde andetsteds. Klageren anførte desuden, at ejendomsværdiskatten beregnes automatisk, hvis der ikke sker et fravalg på et særligt bilag, som han ikke havde kendskab til. Han troede, at systemets oplysninger og beregninger var korrekte. Han henviste til afgørelsen SKM2011.448 vedrørende kirkeskat som et sammenligneligt tilfælde, idet ejendomsværdiskatten i 2008 blev omlagt fra "egen lejeværdi" til en beregnet skat.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om afslag på genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2007-2009. Retten lagde vægt på følgende:

• Ordinær genoptagelsesfrist: Anmodningen om genoptagelse for indkomstårene 2007-2009 var indgivet efter udløbet af den ordinære frist på 3 år og 4 måneder efter indkomstårets udløb, jf. Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 2.
• Ekstraordinær genoptagelse: Klagerens forhold kunne ikke henføres til betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 1-7. Spørgsmålet var derfor, om forholdet kunne henføres til Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 8 om særlige omstændigheder.
• Ingen myndighedsfejl: Landsskatteretten fandt ikke grundlag for at indrømme ekstraordinær genoptagelse, da forholdet måtte ligestilles med et "glemt fradrag". Efter praksis indrømmes der ikke genoptagelse i sådanne tilfælde, medmindre der er begået myndighedsfejl. SKAT havde oplyst om ejendomsværdiskatten hvert år, og det var klagers pligt at selvangive korrekt, jf. Skattekontrolloven § 1. Der var derfor ikke begået en myndighedsfejl.
• Reaktionsfrist: Klageren havde fået kundskab til de opkrævede ejendomsværdiskatter i forbindelse med modtagelsen af årsopgørelserne for de pågældende indkomstår. Han havde således ikke overholdt reaktionsfristen på 6 måneder i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2. Der blev henvist til Østre Landsretsdom af 25. marts 2013 (SKM2013.343), hvor kundskabstidspunktet skulle regnes fra modtagelsen af årsopgørelsen.

På baggrund af ovenstående stadfæstede Landsskatteretten SKATs afgørelse.