Skønsmæssig forhøjelse af indkomst nedsat grundet fejl i privatforbrugsopgørelse
Dato
28. juni 2018
Hoved Emner
Foreløbig fastsættelse, taksation og skønsmæssig ansættelse
Eksterne links
Læs hele sagenUnder Emner
Skønsmæssig ansættelse, Privatforbrug, Bogføring, Regnskabsmateriale, Mellemregningskonto, Enkeltmandsvirksomhed
Sagen omhandlede Landsskatterettens vurdering af, hvorvidt SKAT var berettiget til skønsmæssigt at forhøje klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2012. Klageren drev en enkeltmandsvirksomhed med udlejning af maskiner og bygninger til et anpartsselskab, hvori hun var direktør og eneanpartshaver. SKATs kontrolbesøg afslørede, at selskabets ressourcer (materialer, ansatte, bil og maskiner) var anvendt til renovering af en privat ejendom tilhørende klagerens ægtefælle, og der var ikke en klar adskillelse mellem selskabets og klagerens/ægtefællens økonomi.
SKAT tilsidesatte klagerens regnskabsgrundlag, da det ikke blev anset for egnet til en korrekt indkomstansættelse. Desuden beregnede SKAT et negativt privatforbrug for klageren og hendes ægtefælle på -1.233.297 kr., hvilket blev anset for uantageligt. På dette grundlag forhøjede SKAT klagerens indkomst skønsmæssigt med 1.350.000 kr.
Klagerens argumenter
Klagerens repræsentant nedlagde påstand om, at forhøjelsen skulle nedsættes til 0 kr., idet den skønsmæssige forhøjelse hvilede på et fejlfyldt og utilstrækkeligt grundlag. Det blev anført, at et mangelfuldt regnskab alene ikke berettiger en skønsmæssig ansættelse, medmindre der foreligger yderligere begrundelse som et usandsynligt lavt eller negativt privatforbrug. Klageren påpegede væsentlige fejl i SKATs privatforbrugsberegning, herunder:
- Positive lønindkomster var fejlagtigt debiteret som udgifter.
- Primobalancen for mellemregningskontoen med selskabet var ikke medregnet.
- Udbetalt efterlønsbidrag og børnefamilieydelse var ikke medregnet som indtægter.
- Kontante gaver modtaget i forbindelse med sølvbryllup og fødselsdag var ikke medregnet.
Klageren accepterede dog en forhøjelse af kapitalindkomsten med 15.351 kr. vedrørende renteindtægt fra mellemregningskontoen. Efter klagerens korrektioner blev det estimerede privatforbrug opgjort til et positivt beløb på 37.460 kr. (eller 77.460 kr. inkl. kontante gaver), hvilket blev anset for antageligt.
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten bemærkede, at al indkomst som udgangspunkt er skattepligtig i henhold til Statsskatteloven § 4, og at skattepligtige skal selvangive deres indkomst jf. Skattekontrolloven § 1. Erhvervsdrivende skal indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med Skattekontrolloven § 3. Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt, jf. Skattekontrolloven § 5, stk. 3.
Landsskatteretten fandt, at klagerens regnskabsmateriale ikke opfyldte kravene til et regnskabsgrundlag, da den nye revisor havde taget forbehold for primobalancen og balancen pr. 31. december 2011, og da omkostningsbilag for 1. halvår 2012 var bortkommet. Dette berettigede SKAT til at tilsidesætte regnskabet og foretage en skønsmæssig ansættelse, jf. praksis som SKM2014.325.ØLR.
Vedrørende mellemregningskontoen fandt Landsskatteretten, at posteringer alene ikke udgør tilstrækkelig dokumentation for pengebevægelser, jf. SKM2016.90.BR (stadfæstet i SKM2017.139.ØLR). Den omstændighed, at der måtte være sket overførsler til klagerens bankkonto, påvirkede ikke privatforbrugsberegningen, da der allerede var taget højde for forskydninger i formuen.
Landsskatteretten tiltrådte SKATs vurdering af, at et negativt privatforbrug på -1.233.297 kr. var uantageligt og i sig selv berettigede en skønsmæssig ansættelse af indkomsten, jf. fast praksis, herunder Ugeskrift for Retsvæsen 1967.635 og SKM2002.70.H.
Landsskatteretten foretog følgende justeringer af SKATs skønsmæssige forhøjelse:
- SKAT havde fejlagtigt debiteret positive lønindkomster, hvilket medførte en nedsættelse af indkomsten med 653.098 kr.
- Klagerens udbetalte efterlønsbidrag på 57.925 kr. og børnefamilieydelse på 10.632 kr. var ikke medtaget i SKATs opgørelse og blev derfor fratrukket.
Spørgsmålet om forrentning af mellemregningen på 15.351 kr. blev ikke behandlet, da det ikke havde været behandlet af SKAT ved indkomstansættelsen, og Landsskatteretten manglede derfor kompetence, jf. Skatteforvaltningsloven § 11.
Landsskatteretten nedsatte herefter SKATs skønsmæssige indkomstforhøjelse for indkomståret 2012 som følger:
Tekst | Beløb |
---|---|
SKATs forhøjelse | 1.350.000 kr. |
Indkomst med forkert fortegn | -653.098 kr. |
Efterlønsbidrag ej medregnet | -57.925 kr. |
Børnefamilieydelse ej medregnet | -10.632 kr. |
Korrigeret ændring | 628.345 kr. |
Ændringen nedrundes til | 620.000 kr. |
Lignende afgørelser