Far dømt for 186 overtrædelser af tilhold og 56 overtrædelser af opholdsforbud mod ekskone og søn

Sagen omhandlede en far (T), der over en længere periode (fra juli 2014 til marts 2015) gentagne gange brød de tilhold og opholdsforbud, der var meddelt ham af politiet. Forbuddene var rettet mod hans fraseparerede hustru (F1) og deres fælles søn (F2), og forbød ham kontakt og ophold på og omkring sønnens skole og bopæl. T var tiltalt for i alt 186 overtrædelser af tilholdet og 56 overtrædelser af opholdsforbuddet, herunder opsøgning af sønnen ved skolen og hjemmet, samt afsendelse af adskillige e-mails til F1 og hendes familie.

Tiltaltes motiv og erkendelse

T erkendte generelt de faktiske forhold i alle anklagepunkterne vedrørende F1 og F2, men nægtede strafskyld. Han forklarede, at hans adfærd udelukkende skyldtes ansvarlighed og kærlighed over for F2, som han mente savnede ham meget. Han forklarede, at han dagligt gav sin søn et knus foran skolen som en 'redningskrans' mod de myndigheds- og familiekonflikter, han følte sig udsat for. Han hævdede, at tilholdet var ugyldigt og uproportionalt, jf. lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning § 12.

Tiltalen omfattede også en overtrædelse af straffeloven § 264, stk. 1, nr. 1 for husfredskrænkelse, da han gik ind i F1’s hjem, efter at F2 havde lukket ham ind. T fastholdt, at F1 ikke havde forbudt ham adgang, og at han ikke havde til hensigt at genere hende.

Forholdet til naboer

Tiltalen indeholdt oprindeligt også flere forhold (2, 7 og 8) om overtrædelse af tilhold rettet mod naboerne (familien V). Naboerne afgav detaljerede vidneforklaringer om chikanøs adfærd fra T’s side, herunder højlydt fløjten, harking, spytten, bevidst larmende adfærd med plæneklipper og skraldespandslåg, samt nedstirren.

Imidlertid nedlagde anklagemyndigheden under Landsretten påstand om frifindelse i disse forhold, efter at Landsretten havde tilkendegivet, at anklageskriftets beskrivelse af forholdene ikke opfyldte de nødvendige betingelser i retsplejeloven § 834, stk. 1, nr. 3.

Østre Landsret stadfæstede byrettens skyldskendelse vedrørende overtrædelserne af tilhold og opholdsforbud rettet mod F1 og F2 (Forhold 1, 3, 4, 5, 6 og 9) samt husfredskrænkelsen (Forhold 10).

Landsretten tiltrådte byrettens begrundelse for, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte tilholdet og opholdsforbuddet som ugyldige, idet de var meddelt på korrekt hjemlet grundlag. Det blev endvidere fastslået, at samtlige overtrædelser kunne tilregnes T som forsætlige, jf. Straffeloven § 21.

Tiltalte blev frifundet i Forhold 2, 7 og 8 (naboerne) efter anklagemyndighedens påstand om frifindelse.