Afgift ved ophævelse af livsvarig livrente – Dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Thailand

Sagen omhandler en klager, bosiddende i Thailand, der i 2013 ophævede en dansk livsvarig livrente i utide. Ved ophævelsen blev der beregnet en afgift på 60 % af det udbetalte beløb i henhold til Pensionsbeskatningsloven § 29, stk. 1. Klageren, der modtager højeste førtidspension, havde tidligere fået bidragsfritagelse til ordningen og havde ikke haft skattefradrag for pensionsindbetalingerne.

SKATs argumentation

SKAT fastholdt afgiften på 60 %, idet den fandt, at afgiften var korrekt beregnet efter Pensionsbeskatningsloven § 29, stk. 1. SKAT anførte, at afgiften ikke er en indkomstskat og derfor ikke er omfattet af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Thailand (BKI nr. 7 af 22. februar 1999), specifikt overenskomstens artikel 2 om omfattede skatter. Det blev fremhævet, at en engangsudbetaling ikke er omfattet af artikel 18 i overenskomsten, som vedrører løbende eller ratevise udbetalinger. SKAT henviste desuden til TfS 1991.360 for at understøtte, at afgift skal betales ved førtidig ophævelse, selv med bidragsfritagelse.

Klagerens argumentation

Klagerens repræsentant påstod, at afgiften skulle nedsættes til 0 kr., da Thailand har beskatningsret til pensionsopsparingen. Klageren flyttede til Thailand i 2012 og er ifølge overenskomstens artikel 4 hjemmehørende i Thailand, da han kun har fast bolig der og har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser) i Thailand. Det blev anført, at selvom overenskomstens artikel 18 tillader beskatning i begge stater, bør klagerens manglende tilknytning til Danmark og hans livsinteresser i Thailand føre til, at beskatningen alene sker i Thailand. Klageren argumenterede desuden for, at artikel 18 er en specialbestemmelse, der bør gå forud for den generelle artikel 2.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om, at klageren skulle betale 60 % i afgift ved ophævelsen af sin livsvarige livrente.

Begrundelse

Landsskatteretten lagde vægt på følgende:

• Det var ubestridt, at der efter interne danske regler skulle beregnes en afgift på 60 % ved ophævelsen af pensionsordningen i henhold til Pensionsbeskatningsloven § 29, stk. 1.
• Sagens kerne var, om Danmark var afskåret fra at opkræve afgiften som følge af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Thailand (bekendtgørelse nr. 7 af 22. februar 1999).
• Landsskatteretten fastslog, at den afgift, der opkræves efter pensionsbeskatningsloven ved førtidig ophævelse, ikke er en indkomstskat.
• Da afgiften ikke er en indkomstskat, er den ikke omfattet af dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 2, som definerer de skatter, overenskomsten finder anvendelse på. Landsskatteretten henviste i den forbindelse til TfS 1992.291Ø.
• Som følge heraf var dobbeltbeskatningsoverenskomstens bestemmelser om fordeling af beskatningsret til forskellige indkomsttyper, herunder artikel 18 vedrørende pensioner, uden betydning, da selve afgiften ikke var omfattet af overenskomsten. Princippet om lex specialis fandt derfor ikke anvendelse.
• Klagerens særlige forhold, herunder hans tilknytning til Thailand, kunne ikke føre til et andet resultat, da afgiften faldt uden for overenskomstens anvendelsesområde.

SKATs afgørelse blev derfor stadfæstet.