Landsskatteretten stadfæster nægtet rentefradrag for andelshaver

Sagen omhandlede klagerens anmodning om fradragsret for renteudgifter på 44.316 kr. vedrørende et lån i en andelsboligforening. Andelsboligforeningen havde optaget to store lån, og klageren havde foretaget et yderligere indskud for at dække sin forholdsmæssige andel af disse lån.

Andelsboligforeningens vedtægter

Andelsboligforeningens vedtægter indeholdt specifikke bestemmelser vedrørende disse yderligere indskud:

• En andelshaver var berettiget, men ikke forpligtet, til at foretage yderligere indskud for delvis ekstraordinær indfrielse af andelslejlighedens forholdsmæssige andel af foreningens lån (§ 4A.1).
• Andelsboligforeningen hæftede fortsat for lånenes restgæld (§ 4A.2).
• Boligafgiften blev fastsat differentieret under hensyntagen til yderligere indskud (§ 4A.3).
• Det yderligere indskud henstod uforrentet, og andelshavernes andel af foreningens formue blev fortsat opgjort i forhold til det oprindelige indskud (§ 4A.4).
• Ved overdragelse af andelslejligheden var andelshaveren berettiget til at medtage det yderligere indskud ved opgørelse af andelslejlighedens lovlige pris (§ 4A.5).

SKATs afgørelse og begrundelse

SKAT godkendte ikke rentefradraget. Begrundelsen var, at renteudgifter er fradragsberettigede efter Statsskatteloven § 6, stk. 1, hvis der er tale om en retlig forpligtelse, og gælden påhviler den skattepligtige. SKAT anførte, at andelsboligforeningen er et selvstændigt skattesubjekt, der hæfter for gælden, og at de enkelte andelshavere ikke hæfter direkte over for prioritetshaveren, da der ikke er et aktuelt gældsforhold mellem andelshaveren og långiver.

Klagerens opfattelse

Klageren påstod, at der var tale om et reelt gældsforhold og henviste til, at manglende godkendelse af rentefradrag var i strid med lighedsgrundsætningen. Klageren argumenterede for, at situationen var identisk med den, der blev behandlet i SKM2009.108.SR, hvor rentefradrag blev godkendt for gæld mellem andelsboligforening og andelshaver. Det blev fremhævet, at andelshaveren uafhængigt af foreningens driftsudgifter blev opkrævet for sin andel af ydelsen på det pågældende låneforhold, og at dette lån var uafhængigt af driften af foreningens ejendom. Klageren påpegede også, at foreningen havde et tilgodehavende hos den enkelte andelshaver, der var beskyttet mod andre kreditorer i henhold til Andelsboligloven § 6, stk. 10, og at foreningen kunne ekskludere medlemmer ved manglende betaling. Det blev desuden anført, at det var SKAT, der skulle godtgøre, hvorfor der ikke var tale om et reelt gældsforhold.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om ikke at godkende rentefradrag for klagerens andel af foreningslån. Afgørelsen blev truffet på baggrund af følgende:

• Renteudgifter er fradragsberettigede efter Statsskatteloven § 6, stk. 1, når der foreligger et reelt gældsforhold, hvor debitor har en retlig pligt til at tilbagebetale gælden og forrente denne.
• Det fremgik af andelsboligforeningens vedtægter (§ 4A.2), at andelsboligforeningen fortsat hæftede for lånenes restgæld over for de eksterne kreditorer.
• Vedtægterne (§ 4A.1) fastslog, at en andelshaver var berettiget, men ikke forpligtet, til at foretage yderligere indskud med henblik på delvis ekstraordinær indfrielse af andelslejlighedens forholdsmæssige andel af foreningens lån.
• På baggrund heraf fandt Landsskatteretten, at der ikke påhvilede klageren en direkte forpligtelse over for de oprindelige långivere ([finans1] og [finans2]).

Klagerens argumenter, herunder henvisningen til lighedsgrundsætningen og SKM2009.108.SR, kunne ikke føre til et andet resultat, da der ikke var etableret et direkte gældsforhold mellem andelshaveren og de eksterne kreditorer.