Afslag på ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelse for 2003-2005 grundet manglende godtgørelse af særlige omstændigheder
Dato
8. maj 2017
Hoved Emner
Processuelle bestemmelser
Eksterne links
Læs hele sagenUnder Emner
Ekstraordinær genoptagelse, Skatteansættelse, Særlige omstændigheder, Revisoransvar, Personlige forhold, Skønsmæssig ansættelse, Fristoverskridelse
Sagen omhandler en klagers anmodning om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstårene 2003-2005. Klageren, der drev en køreskolevirksomhed, havde ikke indsendt selvangivelser for de pågældende år, hvilket førte til, at SKAT skønsmæssigt fastsatte overskud af virksomhed til henholdsvis 70.000 kr. (2003), 75.000 kr. (2004) og 140.000 kr. (2005).
Klageren anmodede den 23. april 2012 om ekstraordinær genoptagelse, da han mente, at de skønsmæssigt fastsatte beløb var for høje. SKAT og efterfølgende Skatteankenævnet afviste anmodningen med henvisning til, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 8 og Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2 ikke var opfyldt, og at den ordinære frist i Skatteforvaltningsloven § 26 var overskredet.
Klagerens argumenter
Klageren nedlagde påstand om, at skatteansættelsen skulle genoptages ekstraordinært, idet der forelå særlige omstændigheder. Disse omstændigheder blev anført som:
- Helbredsmæssige forhold hos revisorer: Klagerens første revisor afgik ved døden, og bilagene blev først returneret efter længere tid. En efterfølgende revisor reagerede ikke i halvandet år, og bilag for de omhandlede år forsvandt i forbindelse med skiftende revisorer. Klageren mente, at han ikke kunne bebrejdes for den manglende indberetning, da han ikke havde adgang til bilagene.
- Familiemæssige forhold: Klageren var stærkt plaget af sin private livssituation med fem sammenbragte børn, en strid om forældremyndighed med sin ekskone, samt to børn med alvorlige sygdomme (svær autisme og ADHD), hvilket medførte stor psykisk belastning og tidsforbrug. Hertil kom en brækket kraveben i 2007, der medførte sygemelding.
- Væsentlig indkomstændring: Klageren gjorde gældende, at de skønsmæssigt fastsatte overskud var åbenbart urimelige og væsentligt for høje, især da han sideløbende havde en fuldtidsstilling med en årlig lønindkomst på over 300.000 kr. Det samlede takserede overskud på 285.000 kr. blev anset for at have væsentlig betydning for klageren, jf. forarbejderne til Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 8, der angiver en grænse på 5.000 kr. for væsentlighed.
År | Takseret overskud af virksomhed |
---|---|
2003 | 70.000 kr. |
2004 | 75.000 kr. |
2005 | 140.000 kr. |
Klageren argumenterede for, at reaktionsfristen på 6 måneder i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2 burde tilsidesættes grundet hans personlige livsforløb.
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten stadfæstede Skatteankenævnets afgørelse og afviste klagerens anmodning om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstårene 2003-2005.
Retten lagde til grund, at klagerens anmodning om genoptagelse, indsendt den 23. april 2012, lå uden for den ordinære ansættelsesfrist i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 2.
Landsskatteretten fandt ikke, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 8 var opfyldt. Begrundelsen herfor var:
- Det blev ikke anset for godtgjort, at revisorforholdene (revisors død, efterfølgende revisorers manglende reaktion eller manglende kendskab til skattereglerne) havde gjort klageren ude af stand til at reagere rettidigt på ansættelserne eller anmode om genoptagelse inden for de ordinære frister. Retten fremhævede, at det er klagerens eget ansvar at have adgang til virksomhedens bilagsmateriale og at indlevere selvangivelse inden for fristerne, uanset om revisorbistand er antaget.
- Det blev heller ikke anset for godtgjort, at klagerens familiemæssige forhold eller sygdom havde gjort ham ude af stand til at reagere rettidigt på ansættelserne, selvom det fuldt ud var forståeligt, at disse forhold havde været en stor belastning for klageren.
På baggrund af ovenstående blev Skatteankenævnets afgørelse stadfæstet.
Lignende afgørelser