Landsskatteretten: Afslag på genoptagelse vedrørende beskatning af fri sommerbolig (2007-2009)

Sagen omhandlede en klage over Skatteankenævnets afslag på at genoptage en sag vedrørende beskatning af fri sommerbolig for indkomstårene 2007-2009. Klageren, der var hovedanpartshaver i et selskab, var blevet beskattet af rådighed over en sommerbolig, som selskabet ejede.

Selskabet havde erhvervet ejendommen i 2005 med henblik på videresalg efter nedrivning og nyopførelse, men den var i selskabets årsrapporter opført som anlægsaktiv og i skødet angivet til ferieudlejning. Klageren oplyste, at ejendommen var erhvervet med videresalg for øje, hvilket krævede nedrivning og nyopførelse, og at tilladelse hertil først blev opnået i 2011. Klagerens søn havde en fuldmagt til at forhandle om nyopførelse/salg af ejendommen, og klageren havde fraskrevet sig sin råde- og brugsret over ejendommen.

Skatteankenævnet havde i sin oprindelige afgørelse af 20. juni 2013 stadfæstet SKATs afgørelse om værdi af fri sommerbolig. Klageren anmodede efterfølgende om genoptagelse af sagen med henvisning til Skatteforvaltningsloven § 37, stk. 1, nr. 2, idet der var fremkommet nye oplysninger, som angiveligt ville have medført et væsentligt ændret udfald af afgørelsen.

Klagerens argumenter for genoptagelse

Klagerens repræsentant anførte, at der forelå nye oplysninger, som understøttede, at sommerhuset aldrig havde været anvendt privat, og at klageren ikke havde haft rådighed over det. Disse oplysninger omfattede:

• Selskabets erhvervsmæssige formål: Selskabet erhvervede sommerhuset som en forretningsmæssig investering med forventning om gevinst ved videresalg efter nedrivning og nyopførelse. Sommerhuset var i dårlig stand (50 kvm) og ubebøligt, og tilladelser til nedrivning og nyopførelse var en langvarig proces, der først lykkedes i 2011.
• Klagerens personlige forhold: Klageren var dårligt gående grundet slidgigt og havde behov for en særligt støttende seng, som ikke fandtes i sommerhuset. Rejsetiden fra klagerens bopæl til sommerhuset var minimum 4,5 timer, hvilket gjorde det fysisk umuligt for klageren at benytte sommerhuset. Klageren havde desuden rådighed over et andet privat sommerhus, hvilket eliminerede behovet for at benytte selskabets sommerhus.
• Gennemsnitligt forbrug i sommerhuse: Det faktiske el- og vandforbrug i sommerhuset var minimalt og langt under gennemsnittet for sommerhuse. Selvom der var et mindre forbrug i 2009, skyldtes dette en mindre istandsættelse for at gøre ejendommen mere attraktiv for salg samt vandspild grundet en sprunget vandmåler. Forbruget var desuden påvirket af besøg fra landmålere og fagfolk. Det lave forbrug, selv med frostsikring, understøttede, at sommerhuset ikke var brugt til bebølse.

Klageren argumenterede for, at disse oplysninger samlet set beviste, at der ikke var hjemmel til beskatning efter Ligningsloven § 16, stk. 5, da betingelserne for rådighedsbeskatning ikke var opfyldt.

Skatteankenævnets afgørelse om genoptagelse

Skatteankenævnet afslog genoptagelsesanmodningen. Nævnet henviste til Skatteforvaltningsloven § 37, stk. 1, som kræver, at nye oplysninger skal have medført et væsentligt ændret udfald af afgørelsen. Nævnet fandt, at oplysningerne om selskabets baggrund for købet og klagerens personlige forhold ikke var nye, da de allerede var behandlet i den oprindelige afgørelse. Vedrørende forbrugsdata bemærkede nævnet, at der fortsat manglede dokumentation for det faktiske elforbrug og omfanget af vandspild. Selvom forbruget var under gennemsnittet, dokumenterede det ikke entydigt, at sommerhuset ikke havde været anvendt privat. Nævnet konkluderede, at de nye oplysninger ikke ville have medført et væsentligt ændret udfald af afgørelsen, da den oprindelige afgørelse var baseret på en lang række forhold, der førte til vurderingen af rådighedsbeskatning, herunder henvisning til SKM 2012.1.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skatteankenævnets afgørelse om at afslå genoptagelse af sagen for indkomstårene 2007-2009. Retten fandt, at der ikke var fremlagt nye faktuelle oplysninger af en sådan karakter, at de ville have medført et væsentligt ændret udfald af afgørelsen, hvis de havde foreligget tidligere.

Landsskatteretten bemærkede specifikt:

• Oplysningerne om selskabets formål med erhvervelsen af sommerhuset og klagerens personlige forhold var allerede inddraget i Skatteankenævnets oprindelige afgørelse.
• De efterfølgende forklaringer vedrørende vand- og elforbrug indeholdt ikke væsentlige nye oplysninger, der kunne ændre sagens udfald. Selvom forbruget var lavt, dokumenterede det ikke entydigt, at sommerhuset ikke havde været anvendt privat, og forbrugsoplysningerne var ikke i sig selv afgørende for den oprindelige afgørelse om rådighedsbeskatning.