Afvisning af ophavsretssag mod ukendt sagsøgt grundet manglende søgsmålskompetence

Denne sag er en del af et større sagskompleks, hvor selskaberne Copyright Management Services Ltd. (CMS) og M.I.C.M. - MIRCOM International Content Management & Consulting Ltd. (MIRCOM) har anlagt over 150 sager ved Retten på Frederiksberg. Sagerne omhandler påstande om ulovlig download og deling af ophavsretligt beskyttede værker via BitTorrent-netværk, med krav om betaling på 7.500 kr. pr. sag.

Baggrund for sagskomplekset

• Omfang: Sagen er én af tusinder, måske op til 50.000 eller flere, hvor CMS og MIRCOM har sendt breve til borgere i Danmark med krav om betaling for ulovlig fildeling. Lignende aktiviteter er foregået i Finland, Sverige og Norge.
• Kritik af fremgangsmåde: Forbrukerrådet i Norge og IKT-Norge har kritiseret Njord Law Firms (advokat for CMS/MIRCOM) fremgangsmåde for at presse borgere, der potentielt er uskyldige, til at indgå forlig. Det er anført, at der er fremsat urigtige og vildledende oplysninger.
• Forlig: Advokat Jeppe Brogaard Clausen (advokat for CMS) er citeret for, at 60% af sagerne i Danmark er endt med forlig, nogle for beløb op til 39.000 kr. Retten vurderer, at sagskomplekset samlet set kan have indbragt et trecifret millionbeløb i Europa.

Søgsmålskompetence

• Manglende rettighedsindehaver: Retten konstaterede, at CMS og MIRCOM ikke er indehavere af ophavsretten til de film, de har anlagt sag om.
• Østre Landsrets afgørelse: Østre Landsret har ved dom af 8. april 2020 (sag BS-41559/2019-OLR) fastslået, at CMS ikke har godtgjort søgsmålskompetence til at føre sag om filmen "Mechanic: Resurrection" i eget navn. Denne dom afviste sagen fra domstolene. Nærværende sag omhandler samme film og påståede aftalegrundlag, og skulle derfor også afvises.

Bevisproblemer og retssikkerhed

Retten på Frederiksberg fremhævede en række generelle bevisproblemer, der gælder for hele sagskomplekset:

• Manglende bevis i nærværende sag: I denne specifikke sag har CMS ikke indleveret logoplysninger og dermed intet bevis.
• Bevisets utilstrækkelighed: Selv hvis logoplysninger foreligger, viser de i bedste fald dataoverførsel mellem IP-adresser, men ikke hvem eller hvilken enhed der stod bag.
• Benægtelse fra borgere: Flere tusinde borgere har afvist kendskab til ulovlig download/fildeling. Retten finder det usandsynligt, at alle lyver, og nævner eksempler som en 84-årig dement kvinde, der angiveligt skulle have downloadet film.
• Fejlkilder i dataindsamling: Der er en formodning om fejlkilder i CMS/MIRCOM's bevisindsamling eller hos teleselskaberne. Dette udgør et betydeligt retssikkerhedsmæssigt problem, da det er umuligt for sagsøgte at efterprøve beviserne eller indhente modbeviser flere år tilbage i tiden.
• Passivitet: CMS/MIRCOM's passivitet har medført, at de påståede krænkelser ligger langt tilbage i tiden, hvilket yderligere vanskeliggør sagsøgtes mulighed for at forsvare sig.

Sagkyndige rapporter og "swarmsize"

• NTNU-rapporter: Rapporter fra Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet (NTNU) afviser, at der kan sættes lighedstegn mellem antallet af "delinger" og den såkaldte "swarmsize" (antal deltagere i et BitTorrent-netværk). Rapporterne konkluderer, at det er vanskeligt at påvise omfanget af deling fra en given peer.
• Udokumenteret krav: CMS's krav om 7.500 kr. er baseret på en udokumenteret "gennemsnitsbetragtning" om 500 spredninger pr. fildeling, hvilket er i modstrid med de fremlagte oplysninger.
• Manglende bevis for flere delinger: CMS/MIRCOM har ikke ført bevis for, at der er sket flere "delinger" af værket fra sagsøgtes IP-adresse.

Dynamiske IP-adresser og hacking

• Dynamiske IP-adresser: NTNU-rapport 2 påpeger, at IP-adresser kan skifte ejer, og at det er teleselskabets ansvar at verificere, om en given abonnent har haft en IP-adresse på alle relevante tidspunkter. CMS kan ikke selv verificere dette, og det er urimeligt at pålægge abonnenten at bevise reallokering.
• Hacking og IT-kriminalitet: Retten bemærkede, at CMS/MIRCOM's tilgang til spørgsmål om fejl i dataindsamling, hacking eller beslægtet kriminalitet er forsimplet. Rapporter viser, at IP-adresser kan forfalskes (spoofing), bruges af andre enheder, injiceres tilfældigt i "swarm lists", eller at computere kan være inficeret med botnets eller VPN-software, der skjuler den sande IP-adresse. Dette skaber yderligere tvivl om tilknytningen mellem IP-adresse og individ.

Ophavsret og provokerede krænkelser

• "Prenda Law"-sagen: Retten henviste til den amerikanske "Prenda Law"-sag, hvor advokater selv placerede pornofilm på fildelingsnetværk for at sagsøge brugere for ophavsretskrænkelser. Dette rejser spørgsmål om, hvordan de omhandlede værker er havnet i fildelingsnetværket i nærværende sagskompleks. Det påhviler CMS/MIRCOM at sandsynliggøre, at krænkelserne ikke er provokerede af rettighedsindehaveren eller dennes tilknyttede parter.
• MaverikMonitor's virkemåde: Rapporter indikerer, at MaverikMonitor tager initiativ til opkobling for at finde brugere, der tilbyder filen, hvilket vender CMS's påstande på hovedet. Der er også mistanke om, at MaverikMonitor selv stiller filer til rådighed for at registrere downloadere.

Databeskyttelse og tidligere kendelser

• Østre Landsrets kendelse af 7. maj 2018 (U 2019.2019 Ø): Kendelsen fastslog, at teleselskaber ikke via editions-pålæg kan pålægges at udlevere oplysninger om navn og adresse på abonnenter til brug for en civil sag. Dette skyldes hensyn til tavshedspligt (Teleloven § 7, stk. 1), sletning af trafikdata (Udbudsbekendtgørelsen § 23, stk. 1) samt grundlæggende rettigheder til privatliv og databeskyttelse (Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 13 og Den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder artikel 47, stk. 1 og 2).
• Ulovlig dataindsamling: Retten forventer, at EU-Domstolen i sag C-597/19 vil fastslå, at MIRCOM's (og dermed CMS's) dataindsamling er sket i strid med Databeskyttelsesforordningen artikel 17 og artikel 6, stk. 1, litra f. Dette betyder, at de indsamlede personoplysninger er ulovlige og ikke kan anvendes.
• Manglende information til borgere: Borgere, hvis personoplysninger blev udleveret, var ikke parter i de oprindelige sager om bevisoptagelse og edition og fik aldrig meddelelse om afgørelserne eller vejledning om deres klagemuligheder (Retsplejeloven § 393, stk. 1). Dette rejser spørgsmål om, hvorvidt deres kærefrist overhovedet er begyndt at løbe, og om de har haft adgang til effektive retsmidler.

Konklusion på bevisførelse

Retten konkluderede, at en angiveligt registreret IP-adresse alene ikke kan stå som eneste bevis i sagen og kan heller ikke danne grundlag for præsumptionsansvar eller omvendt bevisbyrde for abonnenten. Fortsat behandling af sagen ville stride mod væsentlige hensyn til retsordenen, borgernes retssikkerhed og adgang til en retfærdig rettergang.

Afgørelse

Retten på Frederiksberg afviste sagen fra domstolene som følge af Østre Landsrets dom af 8. april 2020 i sag BS-41559/2019-OLR. Landsretten havde fastslået, at Copyright Management Services Ltd. (CMS) ikke havde søgsmålskompetence til at føre sag om filmen "Mechanic: Resurrection" i eget navn, og afviste derfor sagen fra domstolene. Da nærværende sag drejede sig om samme film og påståede aftalegrundlag, skulle den også afvises.

Sagsøgte blev anset for at have vundet sagen, og CMS blev pålagt at betale fulde sagsomkostninger i medfør af Retsplejeloven § 314. Ved fastsættelsen af beløbet i henhold til Retsplejeloven § 316, stk. 1, lagde retten vægt på sagens værdi, omfang og principielle karakter, som CMS' forhold havde nødvendiggjort. Beløbet til erstatning af udgifter til advokatbistand blev fastsat til 12.500 kr., inklusiv moms, forrentet efter Renteloven § 8 a.

Procesbeslutning

Retten bestemte i medfør af Retsplejeloven § 402, stk. 1, at sagens videre behandling skulle ske uden anvendelse af reglerne i retsplejelovens kapitel 39 (småsagsprocessen), grundet sagens kompleksitet og principielle karakter.