Landsrettens dom stadfæster byrettens afgørelse om afvisning af tortgodtgørelse efter TV-udsendelse om selvmord

Denne sag omhandler et krav om godtgørelse for tort, rejst af fire appellanter mod tre appelindstævnte, som var ansvarlige for en TV-udsendelse om selvmord. Appellanterne mente, at udsendelsen krænkede deres fred og person, da den muliggjorde identifikation af deres afdøde familiemedlem, Person 1, og dermed dem selv, mod familiens ønske.

Sagens Baggrund

Sagen blev oprindeligt behandlet ved Retten i Herning, som afsagde dom den 10. december 2018 (sag BS-7009/2017-HER). Appellanterne, der var sagsøgere i byretten, ankede dommen til Vestre Landsret.

TV-udsendelsen, som er sagens omdrejningspunkt, omhandlede teenage-selvmord og omtalte Person 1's selvmord. Appellanterne hævdede, at udsendelsen identificerede Person 1 og hendes familie, hvilket førte til uønsket opmærksomhed og henvendelser fra offentligheden.

Parternes Påstande

• Appellanterne (tidligere Sagsøger 1, 2, 3 og 4): Gentog deres påstand fra byretten om, at de indstævnte in solidum skulle dømmes til at betale hver af de fire appellanter 300.000,00 kr. tillige med procesrenter fra sagens anlæg (21. december 2017 for indstævnte 1 og 2, og 9. maj 2018 for indstævnte 3).
• Appelindstævnte (tidligere Sagsøgte 1, 2 og 3): Påstod dommen fra byretten stadfæstet.

Supplerende Sagsfremstilling og Forklaringer

For landsretten blev der fremlagt ny dokumentation, herunder mailkorrespondance fra maj-juni 2015 mellem Appelindstævnte 2 og Virksomhed, samt eksempler på henvendelser modtaget af appellanterne før og efter TV-udsendelsen.

Flere parter afgav supplerende forklaringer:

• Appellant 2: Forklarede, at hun følte sig genkendt på grund af udsendelsen og modtog mange uønskede henvendelser om at deltage i projekter om selvmord og mobning. Familien ønskede ro og afviste TV2's tilbud om møde.
• Appellant 3: Forklarede, at han følte sig overvåget og havde det skidt med udsendelsen. Han oplevede at blive genkendt på sit arbejde på grund af udsendelsen.
• Appellant 1: Forklarede, at familien ikke ønskede at medvirke i udsendelsen og kontaktede advokat. Hun modtog mange uønskede henvendelser, især via Facebook, og følte, at hun ikke fik lov til at fortælle sin egen historie eller holde den for sig selv.
• Appelindstævnte 2: Forklarede, at hensigten ikke var at krænke Person 1's familie. Han mente, at Person 1's video allerede var offentlig. Udsendelsen skulle dække et vigtigt emne om unges mistrivsel, og de havde fulgt etiske retningslinjer og vejledning fra Klinik for Selvmordsforebyggelse og Virksomhed. Han var ikke opmærksom på, at et butiksskilt med navnet "Udeladt" var synligt i udsendelsen.
• Appelindstævnte 3: Supplerede, at det aldrig havde været hensigten at krænke familien. Hun havde indtryk af, at mindesiden for Person 1 var oprettet med familiens samtykke og havde en god dialog med familiens daværende advokat.
• Vidne 2 (tidligere leder af Virksomhed): Forklarede, at hun var imod, at udsendelsen fokuserede på en lille kommune på grund af risikoen for personfølsomhed. Hun mente, at emnet burde behandles bredere. Hun roste TV2 for at tage emnet seriøst og følge deres anvisninger, men var kritisk over for det lokale fokus.

Landsrettens Afgørelse

Landsretten stadfæstede byrettens dom, hvilket indebar, at appellanterne ikke fik medhold i deres krav om godtgørelse for tort. Retten fandt, at selvom TV-udsendelsen omtalte Person 1's selvmord på en måde, der muliggjorde identifikation af Person 1 og hendes familie mod familiens ønske, var det ikke dokumenteret, at udsendelsen havde påført appellanterne en krænkelse, der berettigede dem til godtgørelse for tort i henhold til Erstatningsansvarsloven § 26, stk. 1.

Landsretten lagde vægt på, at videoen, som Person 1 havde lavet, allerede var blevet set cirka 180.000 gange på sociale medier, og at der havde været betydelig offentlig omtale af selvmordet i den lokale presse, herunder et mindeoptog og en offentlig mindeside på Facebook. Dette, uanset at udsendelsen blev sendt otte måneder efter selvmordet og den offentlige omtale, der fandt sted i tilknytning til selvmordet, betød, at der ikke var tilstrækkeligt grundlag for at tilkende tortgodtgørelse.

Sagsomkostninger

Appellanterne blev pålagt at betale 75.000 kr. ekskl. moms i sagsomkostninger for landsretten til de indstævnte inden 14 dage. Beløbet forrentes efter Renteloven § 8 a.