Dom for ulovlig taxikørsel via Uber

Denne sag omhandler en tiltalt, der af Anklagemyndigheden blev anklaget for otte forhold af overtrædelse af taxikørselslovgivningen og færdselsloven i forbindelse med kørsel for Uber. Sagen blev indledt med anklageskrift den 16. februar 2016 og tillægsanklageskrift den 31. maj 2016.

Sagens Baggrund

Anklagemyndighedens Påstande

Tiltalte var anklaget for følgende forhold, der vedrørte to separate hændelser den 18. november 2015 og den 6. februar 2016:

• Forhold 1 og 5: Overtrædelse af Taxikørselsloven § 16, stk. 1, nr. 1 jf. Taxikørselsloven § 1, stk. 1, ved at have udført taxikørsel uden tilladelse og uden at opfylde betingelserne for samkørselsarrangement, idet kørslen blev udført mod vederlag via Uber.
• Forhold 2 og 6: Overtrædelse af Bekendtgørelse om taxikørsel § 41, stk. 1, nr. 1 jf. Bekendtgørelse om taxikørsel § 33, stk. 1, ved at have udført taxikørsel uden førerkort.
• Forhold 3 og 7: Overtrædelse af Bekendtgørelse om særlige krav til taxier mv. § 18, stk. 1 jf. Bekendtgørelse om særlige krav til taxier mv. § 1, ved at have udført taxikørsel i et køretøj, der ikke var godkendt og registreret hertil.
• Forhold 4 og 8: Overtrædelse af Færdselsloven § 117 d, stk. 2 jf. Færdselsloven § 56, stk. 1, ved at have udført taxikørsel uden at have erhvervet kørekort til erhvervsmæssig personbefordring.

Hændelsesforløb

Sagen omfatter to konkrete hændelser:

• 18. november 2015: Politiet stoppede tiltalte på H.C. Andersens Boulevard 18 i København. Tiltalte erkendte at være Uber-chauffør, og Uber-appen var tændt på hans mobiltelefon med kunder i bilen. Telefonen blev beslaglagt til dokumentation.
• 6. februar 2016: Politiet stoppede tiltalte på Nørre Voldgade 15 i København efter tip fra en taxachauffør. Tiltalte erkendte igen at være Uber-chauffør.

Dokumentation og Vidneforklaringer

Under hovedforhandlingen blev der afgivet forklaringer af to politiassistenter, som var involveret i de to hændelser. De bekræftede at have set Uber-appen på tiltaltes telefon og at tiltalte erkendte at køre for Uber. Der blev fremlagt fotos af tiltaltes kørekort, sygesikring, bil og mobiltelefon med Uber-appen. Desuden blev der dokumenteret korrespondance fra Uber Denmark ApS vedrørende deres kompensationsmodel, samt dokumenter fra Efta Surveillance Authority og EU-Kommissionen om "collaborative economy".

Tiltaltes Personlige Forhold

Tiltalte forklarede, at han var under uddannelse, ikke havde fuldtidsarbejde og modtog dagpenge. Hans A-indkomst for 2015 var 197.447 kr. Tiltalte var ikke tidligere straffet. Han påstod frifindelse i alle forhold.

Københavns Byret afsagde dom den 8. juli 2016.

Rettens Begrundelse

Definition af Erhvervsmæssig Personbefordring

Retten vurderede, at kørsel for Uber faldt ind under definitionen af erhvervsmæssig personbefordring, som kræver tilladelse i henhold til Taxikørselsloven § 1, stk. 1 og Bekendtgørelse om taxikørsel § 1, stk. 1. Retten fandt, at den betaling, passagererne ydede via Uber, udgjorde et vederlag, der klart oversteg de direkte omkostninger forbundet med kørslen (f.eks. benzin og olie). Dette betød, at kørslen ikke kunne anses for et samkørselsarrangement i henhold til Bekendtgørelse om taxikørsel § 1, stk. 5, som ikke kræver tilladelse. Retten lagde vægt på, at en kilometerpris på 9 kr. samt et basisgebyr på 20 kr. og en minuttakst på 2,25 kr. klart oversteg de direkte omkostninger.

EU-retlige Overvejelser

Forsvaret havde henvist til EU-dokumenter, herunder "Communication from the Commission to the European Parliament, The Council, the European Economic and Social Committee and the Committee of the Regions, A European agenda for the collaborative economy" af 2. juni 2016, samt en åbningsskrivelse fra Efta Surveillance Authority vedrørende norsk taxilovgivning. Retten bemærkede, at taxitransportområdet ikke er reguleret af EU-retten, og at de påberåbte dokumenter ikke indeholdt retlig regulering. Disse dokumenter blev derfor ikke inddraget i fortolkningen af den danske bekendtgørelse om taxikørsel.

Vurdering af de Enkelte Forhold

Retten fandt tiltalte skyldig i de fleste af anklagepunkterne baseret på vidneforklaringer og dokumentation, der viste, at tiltalte havde udført Uber-kørsel mod betaling uden de nødvendige tilladelser og godkendelser.

Retten fandt det ikke bevist, at tiltalte havde kørt Uber-kørsel i en periode forud for de konkrete datoer (18. november 2015 og 6. februar 2016).

Afgørelse og Strafudmåling

Tiltalte blev straffet med en bøde på 6.000 kr. Forvandlingsstraffen blev fastsat til fængsel i 10 dage.

Retten lagde ved bødefastsættelsen vægt på, at tiltalte var fundet skyldig i at have kørt taxikørsel i strid med de godkendelseskrav, der gælder for både fører og køretøj, og at der var tale om to førstegangskørsler til samtidig pådømmelse. Tiltalte skulle betale sagens omkostninger.