Ejendomsavance var skattepligtig da beboelse ikke ansås for reel

Sagen omhandler, hvorvidt en fortjeneste på 1.987.500 kr. ved salg af en ejendom var skattefri i henhold til parcelhusreglen i Ejendomsavancebeskatningsloven § 8, stk. 1. Klageren, en elektriker, købte ejendommen af sin mor i januar 2009 og folkeregistrerede sin adresse der fra februar 2009 til februar 2010.

Klageren havde forud for købet boet sammen med sin kæreste og flyttede efter salget tilbage til hende. Deres forhold var ikke ophørt i perioden, og de fik et barn sammen kort efter salget. Klageren forklarede, at han havde til hensigt at renovere ejendommen og bo der permanent, men at projektet blev for omfattende, og at kæresten ikke ønskede at flytte ind. Han satte derfor ejendommen til salg i februar 2010.

Skatteankenævnet fandt, at klagerens ophold ikke havde karakter af reel bebølse med henblik på varigt ophold. Nævnet lagde vægt på:

• Lave forbrugstal for el, vand og gas.
• At klageren flyttede tilbage til sin kæreste, som blev gravid i perioden.
• At købsaftalen var betinget af, at et salg ville være omfattet af parcelhusreglen, hvilket indikerede et skattemæssigt motiv.

Klageren argumenterede for, at han reelt havde beboet ejendommen i et år, hvilket var hans eneste hjem i perioden, og at han ikke havde et økonomisk motiv ved indflytningen, da han netop havde købt ejendommen. Han henviste til, at hans forbrug var på et normalt niveau, og at han ikke havde andre reelle bopælsmuligheder.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fastslog, at fortjeneste ved salg af fast ejendom som udgangspunkt er skattepligtig i henhold til Ejendomsavancebeskatningsloven § 1, stk. 1. En undtagelse findes i Ejendomsavancebeskatningsloven § 8, stk. 1, den såkaldte parcelhusregel, som fritager fortjeneste fra beskatning, hvis ejendommen har tjent som reel bolig for ejeren. Vurderingen af, om der er tale om reel bebølse, er konkret.

Retten lagde til grund, at klageren flyttede ind i ejendommen i forbindelse med overtagelsen, men at hans tidligere bolig hos kæresten ikke blev endeligt opgivet. Forholdet til kæresten fortsatte, og han flyttede tilbage til hende, da ejendommen blev sat til salg. Dette indikerer, at flytningen ikke var med henblik på varigt ophold.

Landsskatteretten bemærkede desuden følgende forhold, der talte imod, at bebølsen var reel:

• Købsaftalens betingelse: Købet var betinget af, at ejendommen ved et senere salg ville være omfattet af parcelhusreglen. Dette blev fulgt op af en anmodning om bindende svar hos SKAT.
• Manglende intention om varig bebølse: Disse handlinger viste, at klagerens ophold ikke var med henblik på varig og permanent bebølse.
• Forbrugsdata: De fremlagte forbrugsoplysninger understøttede kun et regelmæssigt ophold i foråret 2009, ikke for hele perioden.

På baggrund af en samlet vurdering fandt Landsskatteretten det ikke godtgjort, at ejendommen reelt havde tjent til bolig for klageren. Retten stadfæstede derfor Skatteankenævnets afgørelse om, at fortjenesten på 1.987.500 kr. var skattepligtig.