Skattepligt af renteindtægter på deponeret konto – Kautionsforpligtelse

Sagen omhandlede skattepligt af renteindtægter, der var tilskrevet en spærret konto, som klageren havde oprettet i forbindelse med en kautionsforpligtelse for et datterselskab. Klageren var sammen med sin bror hovedaktionær i [virksomhed1] A/S, som ejede datterselskabet [virksomhed2] A/S. Klageren havde i 2006 stillet en begrænset selvskyldnerkaution på 1,5 mio. kr. til [finans1] A/S for [virksomhed2] A/S. I 2009 kom datterselskabet i økonomiske vanskeligheder, og klageren indskød 1,5 mio. kr. på en spærret konto i [finans1] A/S som et krav fra banken for at fortsætte driften. Kontoen stod i klagerens navn, og de tilskrevne renter blev anvendt til at betale renteudgifter på selskabets gæld kvartalsvis.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet anså klageren for skattepligtig af renteindtægterne. Nævnet mente, at kautionsforpligtelsen ikke var aktualiseret, men at klagerens betaling af selskabets renteudgifter var et indskud, der skulle reguleres over en mellemregningskonto. Renteindtægter skal som hovedregel medregnes til indtægten i det indkomstår, de tilskrives, uanset om de hæves eller anvendes til andet. Da kontoen tilhørte klageren, var de tilskrevne renteindtægter skattepligtig indkomst for ham, jf. Personskatteloven § 4, stk. 1. Skatteankenævnet forhøjede derfor klagerens renteindtægter med 33.722 kr. for 2010 og 35.759 kr. for 2011.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant nedlagde påstand om, at selvskyldnerkautionen var effektueret ved indbetalingen af de 1,5 mio. kr. på den deponerede konto. Det blev anført, at klageren var afskåret fra at disponere over beløbet, da banken havde taget pant i kontoen. Aftalen med banken, hvor indlånsrenten modsvarede udlånsrenten for selskabets gæld, og renterne blev modregnet selskabets gæld, blev anset for at være udtryk for en endelig indfrielse af kautionsforpligtelsen. Repræsentanten henviste til realitetsgrundsætningen og argumenterede for, at den skattemæssige behandling skulle baseres på den bagvedliggende juridiske og økonomiske realitet, ikke den formelle udformning. Det blev fremhævet, at selskabet i sine årsregnskaber havde nedskrevet gælden til banken med det deponerede beløb, og at renteindtægterne alene var medregnet i selskabets skattepligtige indkomst. Det blev også oplyst, at banken senere havde overtaget selskabet for 1 kr. og hævet det deponerede beløb inkl. tilskrevne renter. Klageren mente, at deponeringen var en håndpantning, der var uden for hans rådighed, og at kautionen reelt var kaldt.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede skatteankenævnets afgørelse og fandt, at klageren var skattepligtig af de omhandlede renteindtægter i henhold til Statsskatteloven § 4, stk. 1, litra e.

Retten lagde vægt på følgende:

• Renteindtægterne var tilskrevet en konto, der tilhørte klageren.
• Klageren måtte anses for at have kunnet disponere over renteindtægterne, da de blev anvendt til betaling af renteudgifter på klagerens mellemværende med datterselskabet, [virksomhed2] A/S.
• Da klageren således ikke kunne anses for at være frataget råderetten over renteindtægterne, var de skattepligtige.