Nægtet fradrag for tab på fordring og advokatudgifter - Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse

Sagen omhandler en klagers anmodning om fradrag for et tab på en fordring (erstatning) på 400.000 kr. og advokatudgifter på 169.927 kr. i indkomståret 2011. Klageren, en pensioneret statsautoriseret revisor, driver en personlig virksomhed med udlejning af fast ejendom. I 2008 købte klageren en ejendom, og i 2009 anlagde han sag mod sælgeren, da ejendommen havde mangler. Vestre Landsret tilkendte i 2012 klageren en erstatning på 425.000 kr. Sælgeren gik efterfølgende konkurs, og erstatningsbeløbet blev ikke udbetalt.

SKAT havde anset erstatningen som en nedgang i ejendommens købspris og dermed et ikke-fradragsberettiget tab. Advokatudgifterne blev heller ikke godkendt som fradragsberettigede driftsomkostninger, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a, da de ikke blev anset for afholdt til at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten.

Klageren var enig i, at ejendommens skattemæssige anskaffelsessum skulle nedsættes med 425.000 kr. som følge af erstatningen. Klageren argumenterede dog for, at den manglende udbetaling af erstatningen udgjorde et separat tab på en fordring, som var fradragsberettiget efter Kursgevinstloven § 14, stk. 1, da fordringen blev erhvervet ved endelig dom i 2012, altså efter den 27. januar 2010. Klageren anerkendte, at tabet ikke kunne periodiseres til 2011, men ønskede Landsskatterettens tilkendegivelse om fradragsret i 2016, når tabet var endeligt konstateret.

Vedrørende advokatudgifterne anerkendte klageren, at de ikke kunne fratrækkes i indkomståret 2011, men argumenterede for, at de skulle tillægges ejendommens skattemæssige anskaffelsessum eller reducere erstatningsbeløbet i forbindelse med salget af ejendommen i 2014, i overensstemmelse med nettoindkomstbeskatningsprincippet. Klageren henviste til flere Landsskatteretsafgørelser, der støttede princippet om, at omkostninger med nær tilknytning til en ejendomstransaktion kan indgå i anskaffelses- eller afståelsessummen.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse vedrørende fradrag for tab på en fordring og advokatudgifter. Retten lagde til grund, at klageren ikke i indkomståret 2011 havde lidt et tab på en fordring. I henhold til Skatteforvaltningsloven § 11, stk. 1 kan Landsskatteretten alene tage stilling til den påklagede afgørelse og kunne derfor ikke tage stilling til, om klageren var berettiget til at foretage et fradrag efter Kursgevinstloven i indkomståret 2016, som klageren havde anmodet om.

Vedrørende forhøjelsen af indkomsten med 169.027 kr. for advokatudgifter, lagde Landsskatteretten til grund, at det var ubestridt, at de omhandlede advokatudgifter ikke kunne fratrækkes ved indkomstopgørelsen for indkomståret 2011, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Ligeledes kunne Landsskatteretten ikke tage stilling til, om udgifterne kunne fratrækkes ved salget af ejendommen i 2014, da dette ikke var en del af den påklagede afgørelse. Landsskatteretten stadfæstede derfor SKATs afgørelse på begge punkter.