Nægtelse af fradrag for renteudgifter og underskud grundet konkurs - Indkomståret 2009

Sagen omhandler en skatteyders ret til fradrag for renteudgifter, realkreditudgifter og fremført underskud af virksomhed for indkomståret 2009, efter at vedkommende blev erklæret konkurs. Skatteankenævnet havde nægtet disse fradrag, hvilket Landsskatteretten stadfæstede.

Klageren gjorde gældende, at rentefradraget vedrørte en fast ejendom, der ikke indgik i konkursboets aktivmasse, og at der derfor var krav på fradrag. Vedrørende fradrag for uudnyttet underskud anførte klageren, at SKAT havde udvist grov misligholdelse og systemfejl, og at der på et møde i maj 2011 var givet en positiv accept af retten til fradraget, hvilket skabte en retsbeskyttet, berettiget forventning. Endvidere mente klageren, at sagen var forældet, da forældelsesfristen burde regnes fra konkursdagen den 23. oktober 2009, og at forældelsen ikke var afbrudt rettidigt.

Landsskatteretten fandt, at SKATs ændring af skatteansættelsen for indkomståret 2009 var rettidig i henhold til Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1. Retten lagde til grund, at klageren var under konkursbehandling fra den 23. oktober 2009, hvilket medførte, at de særlige regler i Konkursskatteloven var gældende for hele indkomståret 2009. Dette indebar, at indtægter og udgifter, bortset fra A-indkomst, var omfattet af konkursindkomsten, jf. Konkursskatteloven § 7, stk. 1 og Konkursskatteloven § 7, stk. 2.

De omhandlede udgifter og underskud blev anset for at henhøre under konkursindkomsten, og klageren var derfor ikke berettiget til at fratrække dem i den almindelige skattepligtige indkomst, jf. Konkursskatteloven § 12, stk. 1. Da SKAT ikke havde truffet afgørelse om skattepligt af konkursindkomsten efter Konkursskatteloven § 15, stk. 2, jf. Konkursskatteloven § 6, fik fradragene ingen skattemæssig betydning i konkursindkomsten. Det blev heller ikke fundet dokumenteret, at klageren havde fået en retsbeskyttet, berettiget forventning om at kunne få fradragene.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skatteankenævnets afgørelse om at nægte fradrag for renteudgifter, realkreditudgifter og fremført underskud af virksomhed for indkomståret 2009. Afgørelsen blev truffet på baggrund af følgende:

Rettidighed af SKATs ansættelse

SKATs varsel om ændring af indkomstopgørelsen for indkomståret 2009 blev afsendt den 17. august 2012, og afgørelsen blev truffet den 29. oktober 2012. Dette var inden for fristerne i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1, som udløb henholdsvis den 1. maj 2013 for varsel og den 1. august 2013 for selve ansættelsen. SKATs ændring af den skattepligtige indkomst var derfor rettidig.

Anvendelse af konkursskatteloven

Klageren blev erklæret konkurs den 23. oktober 2009. Dette medførte, at klageren var underlagt de særlige regler i Konkursskatteloven for hele indkomståret 2009, jf. Konkursskatteloven § 7, stk. 1 og Konkursskatteloven § 7, stk. 2. Indtægter og udgifter i denne periode, bortset fra A-indkomst, var omfattet af konkursindkomsten.

De omhandlede renteudgifter, realkreditudgifter og fremførte underskud blev anset for at henhøre under konkursindkomsten. Som følge heraf var klageren ikke berettiget til at fratrække disse i den almindelige skattepligtige indkomst, jf. Konkursskatteloven § 7, stk. 1, Konkursskatteloven § 7, stk. 2 og Konkursskatteloven § 12, stk. 1.

Da SKAT ikke havde truffet afgørelse om skattepligt af konkursindkomsten efter Konkursskatteloven § 15, stk. 2, jf. Konkursskatteloven § 6, fandt der ingen skattemæssig opgørelse sted af konkursindkomsten. Dette betød, at de omhandlede fradrag ikke fik skattemæssig betydning i konkursindkomsten for indkomståret 2009, jf. Konkursskatteloven § 6, Konkursskatteloven § 7 og Konkursskatteloven § 12, stk. 2. Det uudnyttede fradrag kunne heller ikke fratrækkes i ægtefællens indkomst, jf. Konkursskatteloven § 12, stk. 5.

Berettiget forventning

Det blev ikke fundet dokumenteret, at klageren havde fået en retsbeskyttet, berettiget forventning om at kunne få de omhandlede fradrag for indkomståret 2009. Derfor var det med rette, at SKAT havde foretaget ændring af den almindelige skatteansættelse for indkomståret 2009.