Skønsmæssig forhøjelse af indkomst på grund af negativt privatforbrug

Sagen omhandler Landsskatterettens afgørelse vedrørende SKATs skønsmæssige forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2010, 2011 og 2012. Forhøjelserne var begrundet i et negativt privatforbrug, som SKAT havde opgjort for de pågældende år.

SKAT havde modtaget oplysninger fra politiet om klagerens vekslinger af store kontantbeløb og hans forklaring om salg af en uindregistreret bil. Klageren havde i perioder ikke fast folkeregisteradresse og oplyste at have boet hos venner og bekendte samt på gaden. SKATs beregninger viste et negativt privatforbrug på henholdsvis -143.706 kr. (2010), -96.632 kr. (2011) og -496.992 kr. (2012). Da klageren ikke fremlagde de ønskede oplysninger, foretog SKAT en skønsmæssig ansættelse af indkomsten for at opnå et positivt privatforbrug, med forhøjelser på 325.000 kr. (2010), 280.000 kr. (2011) og 685.000 kr. (2012).

Klagerens argumenter

Klageren nedlagde påstand om nedsættelse af forhøjelserne og anførte, at SKATs skøn var forkert. Han fremhævede, at der ikke var taget højde for betydelige skattefrie indtægter i form af gaver fra forældre (120.000 kr. årligt) og forsikringserstatninger (362.721 kr. for indbrud i 2011, udbetalt i 2012, og 6.043 kr. for tyveri i 2009). Klageren argumenterede desuden for, at hans udgifter var lavere end skønnet af SKAT, da han i perioder ikke havde udgifter til bolig (2010) og var studerende på SU i 2012, hvilket naturligt medførte et lavere forbrug. Han bestred også skønnede udgifter til ejendomsmægler, flytning og leasing af bil, og oplyste om salg af private effekter samt en bil (Nissan Patrol) uden fortjeneste eller tab.

Klageren fremlagde tro- og loveerklæringer fra forældrene vedrørende gaver og kontoudtog fra faderen, der viste løbende overførsler. Han henviste til, at indtægter fra salg af private formuegenstande er skattefri i henhold til Statsskatteloven § 5 (dog ikke inkluderet i lovhenvisninger, da paragraf ikke nævnes i dommen).

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten bemærkede, at al indkomst som udgangspunkt er skattepligtig i henhold til Statsskatteloven § 4. Enhver skatteyder har pligt til at selvangive sin indkomst, og SKAT kan kræve oplysninger om formue og privatforbrug, jf. Skattekontrolloven § 1, stk. 1 og Skattekontrolloven § 6 b, stk. 1.

Det blev fastslået, at SKAT er berettiget til at foretage en skønsmæssig forhøjelse af indkomsten, hvis det selvangivne privatforbrug er negativt eller usandsynligt lavt, således at det giver skatteyderen mulighed for et rimeligt privatforbrug. Dette er i overensstemmelse med fast praksis, herunder SKM2011.208H.

Landsskatteretten fandt, at klagerens beregnede privatforbrug for indkomstårene 2010, 2011 og 2012 var henholdsvis -143.706 kr., -377.548 kr. og -496.992 kr., hvilket ikke gav mulighed for et rimeligt privatforbrug.

Retten lagde vægt på følgende:

• Klageren havde ikke dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort yderligere indtægt ved salg af private ejendele.
• Selvom SKAT under klagesagen oprindeligt havde indstillet en nedsættelse af forhøjelsen for 2010 og 2011 baseret på klagerens bopælssituation og flytteudgifter, stemte klagerens påstand om et betydeligt reduceret forbrug ikke overens med oplysninger fra politiet og straffesagen. Disse oplysninger viste, at klageren i perioden 2010-2012 havde handlet for store beløb hos forskellige forretninger (61.825 kr. i 2010, 806.935 kr. i 2011 og 166.446 kr. i 2012).
• En erstatning på 361.896 kr. for indbrud i 2011, udbetalt i 2012, dækkede anskaffelser af dyre designermøbler og smykker foretaget fra 2009 til 2011, hvilket yderligere modbeviste et lavt forbrug.
• Klageren havde i 2012 placeret 487.000 kr. til investering i et investeringsselskab.
• De fremlagte tro- og loveerklæringer fra klagerens forældre vedrørende pengegaver blev ikke tillagt vægt. Dette skyldtes politiets rapporter fra telefonaflytninger, der indikerede, at beløbene skulle betales tilbage i mindre portioner, samt praksis i SKM2009.37.HR.

På baggrund af de samlede oplysninger fandt Landsskatteretten, at SKAT havde været berettiget til at foretage de skønsmæssige forhøjelser af klagerens indkomst. Efter forhøjelsen lå privatforbruget på et acceptabelt niveau. Der var derfor ikke grundlag for at ændre skattemyndighedernes afgørelse, som blev stadfæstet.