Landsskatteretten: Gyldigheden af skatteansættelse og frister for genoptagelse efter Skatteforvaltningsloven

Sagen omhandler gyldigheden af SKATs ændring af en læges skatteansættelse for indkomståret 2008, specifikt i relation til fristerne for varsling og afgørelse i Skatteforvaltningsloven § 26 og Skatteforvaltningsloven § 27.

Klageren, en læge med bopæl i Danmark, havde i 2008 lønindkomst fra danske arbejdsgivere samt vederlag fra arbejde udført i Norge, som ikke var selvangivet i Danmark. SKAT modtog oplysninger om klagerens norske indtægter og sendte den 17. april 2012 et forslag til ændring af skatteansættelsen. Dette forslag var inden for den ordinære varslingsfrist i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1.

Efterfølgende korrespondance med klagerens revisor, hvor der blev rettet fejl i indkomstberegningerne, førte til, at SKAT sendte to nye forslag den 7. juni 2012 og 12. juni 2012, som begge medførte en nedsættelse af den foreslåede indkomst. Den endelige afgørelse blev sendt den 27. juni 2012.

Klagerens repræsentant gjorde gældende, at de senere forslag af 7. og 12. juni 2012 skulle anses for at erstatte det oprindelige forslag, og at sagen derfor skulle vurderes efter reglerne for ekstraordinær genoptagelse i Skatteforvaltningsloven § 27, da de blev sendt efter den 1. maj 2012. Repræsentanten argumenterede for, at SKATs afgørelse var ugyldig, da den ikke henviste til Skatteforvaltningsloven § 27 som hjemmelsgrundlag, hvilket er et krav ifølge Forvaltningsloven § 24, stk. 1 og fast praksis (bl.a. SKM20007.160LSR, SKM2003.2480ØLR, SKM2010.779LSR).

Skatteankenævnet var uenig og fandt, at der ikke var tale om en ekstraordinær genoptagelse. Nævnet anså de senere forslag som fornyede varsler inden for en igangværende sagsbehandling, og da den endelige afgørelse blev truffet inden fristen den 1. august 2012, var ansættelsen gyldigt foretaget under Skatteforvaltningsloven § 26.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede skatteankenævnets afgørelse og fandt, at SKATs ansættelse af klageren var gyldigt foretaget.

Retten henviste til Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1, som fastsætter, at varsel om ændring af skatteansættelsen skal sendes senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb, og den efterfølgende ansættelse skal foretages senest den 1. august i samme år. Efter denne frist kan ansættelsen kun ændres, hvis betingelserne i Skatteforvaltningsloven § 27 er opfyldt.

I den konkrete sag blev det konstateret, at:

• SKAT varslede ændringerne af klagerens skatteansættelse for 2008 ved brev af 17. april 2012, hvilket var inden for ansættelsesfristen i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1.
• De efterfølgende breve af henholdsvis 7. og 12. juni 2012 skyldtes henvendelser fra klagerens repræsentant og indebar begge nedsættelser af klagerens indkomst i forhold til det oprindelige varsel af 17. april 2012.
• Den retlige begrundelse for ansættelsesændringerne var uændret.
• SKAT kunne under disse omstændigheder have truffet afgørelsen af 27. juni 2012 uden at have sendt de mellemliggende breve af 7. og 12. juni 2012.
• SKAT traf afgørelse inden den 2. august 2012.

På baggrund heraf fandt Landsskatteretten, at forholdet var omfattet af Skatteforvaltningsloven § 26, og at SKATs afgørelse af 27. juni 2012 dermed var gyldigt foretaget.