Krydstogtskib anset for sejlads med fritidsformål og udelukket fra tonnageskatteordningen

Sagen omhandler, hvorvidt indkomst fra et krydstogtskib kan beskattes efter reglerne i tonnageskatteloven. Selskabet, der ejede skibet, havde valgt tonnagebeskatning, da det anså sin aktivitet for at være erhvervsmæssig transport af passagerer mellem forskellige destinationer.

SKAT mente, at selvom aktiviteten umiddelbart faldt ind under hovedreglen i Tonnageskatteloven § 6, stk. 1, var den undtaget fra ordningen i henhold til Tonnageskatteloven § 8, stk. 1, nr. 10. Denne bestemmelse undtager sejlads med "sports-, udflugts- og fritidsformål". SKAT argumenterede for, at krydstogtsejlads har karakter af fritidsformål og ikke dækker et "egentligt trafikbehov", som er et centralt kriterium ifølge lovens forarbejder.

Selskabet gjorde gældende, at krydstogtsejlads ikke er omfattet af undtagelsen. De henviste til, at andre EU-lande med godkendte tonnageskatteordninger inkluderer krydstogter, og at sejladsen opfyldte et reelt trafikbehov, da passagererne blev transporteret til destinationer, hvoraf nogle kun var tilgængelige med skib. Desuden argumenterede selskabet for, at aktiviteten ikke var i konkurrence med landbaserede virksomheder, hvilket var formålet med undtagelsesbestemmelsen.

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse med dissens. Flertallet fandt, at krydstogtsejlads er en ferieform, hvor transporten ikke er det primære formål, men en del af en samlet oplevelse. Dermed var der ikke et "egentligt trafikbehov", og aktiviteten var omfattet af undtagelsen for fritidsformål.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse. Retten var enig med SKAT i, at krydstogtaktivitet som udgangspunkt er omfattet af Tonnageskatteloven § 6, stk. 1, da der er tale om transport af personer mellem forskellige destinationer.

Spørgsmålet var herefter, om aktiviteten var undtaget efter Tonnageskatteloven § 8, stk. 1, nr. 10, som undtager virksomhed med "sports-, udflugts- og fritidsformål".

Et flertal i Landsskatteretten, herunder formanden, fandt, at selskabets virksomhed var omfattet af undtagelsen. Flertallet lagde vægt på forarbejderne til loven, hvoraf det fremgår, at bestemmelsen omfatter sejlads, som ikke kan begrundes med et "egentligt trafikbehov".

Flertallet vurderede, at rejser med krydstogtskibe er en ferieform, hvor det primære formål ikke er selve transporten mellem destinationer. I stedet er der tale om en samlet pakkerejse, hvor transporten, opholdet ombord og besøgene på destinationerne udgør en samlet helhed. Selve opholdet på skibet med dets faciliteter blev anset for at være en væsentlig del af rejsen. Derfor var der ikke et egentligt trafikbehov.

At andre lande har inkluderet krydstogtskibe i deres tonnageskatteordninger, blev ikke tillagt betydning for fortolkningen af den danske lovgivning.

Et retsmedlem var uenigt og stemte for at give selskabet medhold. Dette medlem lagde vægt på, at formålet med tonnageskatteloven er at styrke dansk skibsfarts konkurrenceevne, og at krydstogtsejlads ikke er specifikt nævnt i undtagelserne i § 8. Den upræcise formulering i nr. 10 kunne ikke anses for at omfatte krydstogtsejlads.

Afgørelsen blev truffet i overensstemmelse med flertallets stemmer, og SKATs afgørelse blev stadfæstet. Overskud af virksomhed blev opgjort til 1.293.085 kr.