Befordringsfradrag – Sædvanlig Bopæl – Kørsel mellem Danmark og Tyskland

Sagen omhandlede en klagers krav om befordringsfradrag på 148.949 kr. for indkomståret 2011, hvor Skatteankenævnet kun havde godkendt 600 kr. Klageren, der var fuldtidsansat i [by1] Kommune i Danmark, hævdede at have sædvanlig bopæl i Tyskland og dermed ret til fradrag for kørsel mellem Tyskland og Danmark. Han forklarede, at han ejede et hus i Tyskland, hvor han var opvokset, og at han havde familiære forpligtelser der, især grundet forældrenes sygdom. Han boede i Danmark sammen med sin kæreste og hendes søn, men fastholdt, at hans livsinteresser primært var i Tyskland.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet stadfæstede SKATs afgørelse og anerkendte kun et fradrag på 600 kr. Nævnet lagde vægt på, at klageren havde centrum for sine livsinteresser i Danmark, da han opholdt sig, havde en samlever og arbejdede her. De fandt, at klagerens kørsel til Tyskland havde privat karakter og ikke var kørsel mellem sædvanlig bopæl og arbejdssted i henhold til Ligningsloven § 9 C. Klagerens påstand om en uformel forhåndstilkendegivelse fra SKAT vedrørende opbevaring af bilag blev ikke anerkendt, da den ikke var tilstrækkeligt dokumenteret eller entydig.

Klagerens argumenter

Klageren fastholdt sin ret til det fulde fradrag og henviste til, at han havde sandsynliggjort sine rejser gennem kvitteringer for indkøb, benzin og færgebilletter. Han argumenterede for, at han havde en dobbeltbopæl og kun opholdt sig i Danmark for at opnå erhvervserfaring, da han på sigt skulle overtage sine forældres plejehjem i Tyskland. Han påpegede også, at Skatteankenævnets beregning af fradrag for kørsel i Danmark var forkert i forhold til SKATs egen beregner, og at der ikke var taget hensyn til hans udgifter til bopælen i Tyskland. Han henviste til, at hans livsforhold stadig var i Tyskland, mens hans arbejdsforhold var i Danmark, og at hans kæreste også havde sine livsforhold i Tyskland.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fastslog, at fradrag efter Ligningsloven § 9 C gives for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdspladsen. Begrebet "sædvanlig bopæl" afgøres ud fra en samlet vurdering af, hvor den pågældende har centrum for sine livsinteresser. I denne vurdering indgår forhold som personlig, social, familie- og boligmæssig tilknytning til stedet, opholdenes hyppighed og tilmelding til folkeregistret. Spørgsmålet kan således ikke afgøres ud fra et enkelt kriterium.

Under hensyn til klagerens ansættelse i Danmark siden november 2009, hans samliv med sin kæreste og hendes barn i Danmark, samt hans fuldtidsansættelse hos [by1] Kommune siden 2010, ansås klageren ud fra en konkret helhedsvurdering for at have sædvanlig bopæl i Danmark i 2011.

Landsskatteretten fandt, at klagerens kørsel til Tyskland var af privat karakter og stadfæstede Skatteankenævnets afgørelse på dette punkt.

Landsskatteretten godkendte dog yderligere fradrag for kørslen mellem klagerens sædvanlige bopæl i Danmark og hans arbejdsplads. Fradraget blev opgjort som følger:

Landsskatteretten bemærkede endvidere, at retten kun kan behandle de punkter i den påklagede afgørelse, der er klaget over, eller afledte ændringer, jf. Skatteforvaltningsloven § 45, stk. 1.