Landsskatteretten: Værdi af fri bil – beregning af nyvognspris

Sagen omhandlede størrelsen af "nyvognsprisen" ved beregningen af værdi af fri bil for skatteåret 2010 i medfør af Ligningsloven § 16, stk. 4. Klageren, der var hovedanpartshaver i et selskab, havde selvangivet en værdi af fri bil baseret på en pris på 254.346 kr., som han mente var bilens skatteværdi ved første indregistrering. Denne værdi fremgik af en slutseddel og en vognfaktura fra bilens første salg i marts 2010.

SKAT havde tidligere forhøjet beskatningsgrundlaget til selskabets anskaffelsessum på 385.000 kr., som var den pris, selskabet havde betalt for bilen i august 2010. SKAT fastholdt, at "nyvognsprisen" i henhold til Ligningsloven § 16 måtte antages at være selskabets anskaffelsessum.

Klageren påstod, at værdien af fri bil skulle nedsættes til det selvangivne beløb, da beskatningsgrundlaget skulle være den afgiftsberigtigede værdi ved bilens første indregistrering, som han dokumenterede til 258.068 kr. Han argumenterede for, at SKATs anvendelse af selskabets anskaffelsessum var forkert.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Landsskatteretten fastslog, at den skattepligtige værdi af en fri bil, der stilles til rådighed af en arbejdsgiver, skal opgøres efter Ligningsloven § 16, stk. 4. Denne bestemmelse angiver, at bilens værdi i op til 36 måneder efter første indregistrering opgøres til den oprindelige nyvognspris, og herefter til 75 pct. af nyvognsprisen. Den årlige værdi sættes til 25 pct. af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr., og 20 pct. af resten.

Landsskatteretten henviste til gældende praksis, hvorefter "nyvognsprisen" er den pris, som forhandleren faktisk benytter ved afgiftsberigtigelsen. Denne pris skal inkludere registreringsafgift, moms, leveringsomkostninger og alt normalt tilbehør. Som hovedregel er denne pris identisk med salgsprisen, jf. Told- og Skattestyrelsens svar af 2. oktober 1996, offentliggjort i TfS 1996, s. 724, og Told- og Skattestyrelsens præcisering af 23. september 1997, offentliggjort i TfS 1997, s. 738.

Det påhviler klageren at dokumentere salgsprisen ved bilens afgiftsberigtigelse, typisk i form af en faktura eller lignende. Landsskatteretten henviste desuden til sin egen kendelse af 24. november 2006, offentliggjort i TfS 2006, s. 268, hvor det blev fastslået, at beskatningsgrundlaget for fri bil udgjorde den dokumenterede pris, som et leasingselskab havde betalt hos forhandleren, uanset at denne var lavere end bilens listepriser.

Landsskatterettens afgørelse

Klageren havde ved fremlæggelse af en faktura dateret 31. marts 2010 dokumenteret, at nyvognsprisen udgjorde 258.068 kr. På baggrund heraf beregnede Landsskatteretten den årlige værdi af fri bil til 64.517 kr. (25 pct. af 258.068 kr.).

Da klageren havde haft rådighed over bilen til privat kørsel i 5 måneder i 2010 (fra august til december), blev den skattepligtige værdi for 2010 fastsat til 26.882 kr. (5/12 af 64.517 kr.).

SKATs forhøjelse af den personlige indkomst for 2010 blev herefter nedsat med 13.903 kr. til 26.882 kr. Landsskatteretten bemærkede, at klagerens anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen var indgivet inden for den ordinære genoptagelsesfrist, jf. Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 2.